Lad Isbjørnene Danse

Grand-Place i Bruxelles

Grand-Place i Bruxelles

Normalt er December den tid på året, hvor jeg går amok i historisk juleblogkalender, men det er en tidskrævende process, og i år har jeg ganske enkelt ikke timer nok i døgnet. Det betyder ikke at bloggen er julefri, for jeg er pt. i Bruxelles, hvor de netop har losset gang i deres Winter Pret. Det inkluderede blandt andet denne isbjørneparade, der pludselig kom dansende ud fra rådhuset til noget forholdsvis creepy tyskeragtigt popmusik.

Graah! siger isbjørnen.

Graah! siger isbjørnen.

Det var både helt fantastisk og forholdsvis uhyggeligt. I næste uge skal jeg til Paris – det bliver spændende om de kan toppe den.

At rejse alene: Sif anbefaler Bergen

Bryggen, bakker og både i Bergen.

Bryggen, bakker og både i Bergen.

“De er så flinke allesammen,” sagde jeg til Min Bedre Halvdel, da jeg ringede hjem fra Bergen. “I lufthavnsbussen, på hotellet, i kaffebaren, på museerne… ikke så meget i Rema1000, men jeg tror det var fordi at han var teenager og lidt for cool til at smile.”

Og det skulle han jo også bare have lov til. Teenagere møder generelt for lidt forståelse. Jeg kan tydeligt huske hvordan min hjerne føltes som blendet røræg, og hvor rart det var når jeg alligevel blev taget alvorligt, som det kloge, stabile og helstøbte menneske jeg (host) var i den alder.

Nå, men det er stadig det, der står tilbage som det stærkeste indtryk efter min tur til Bergen. Altså venligheden. Det var som om byen bare hvilede i sig selv, trods horder af turister. Jeg skal nok lige love for at kineserne har opdaget Norge. Men det hjælper måske at turist-Bergen stort set er lukket fra september til maj, så de får sig en god, lang og vinterpause.

Hollendergaten, en af de mange småbitte gader med træhuse.

Hollendergaten, en af de mange småbitte gader med træhuse.

Bergen er en lille, hyggelig by, klemt inde mellem syv fjelde, og i middelalderen var den en stor og vigtig handelsby under Hanseforbundet. Hanseforbundet var en sammenslutning mellem adskillige europæiske handelsbyer, centreret omkring Lübeck (som jeg også anbefaler varmt at besøge). Hanseforbundet havde så meget magt, at de kunne diktere særdeles fordelagtige vilkår for sig selv. Skattefordele, monopoler – kort sagt blev de svinerige. I Bergen var det handel med tørfisk, der bragte rigdom og velstand til byen, og den gamle havnefront ligger der stadig til fri beskuelse og befamling af enhver turist, der måtte slå vejen forbi.

Bergen har en lang og glorværdig historie som hovedstad (idag er det Oslo) og kongeby, og selv i vikingetiden, før Norge fik rigtige byer, lå Harald Hårfager og hans efterkommere og gassede den i kongsgården Alrekstad. Eller Alrekstaðir, som det hed dengang. Læg det sammen med byens status som handelsby, det faktum at der er utallige gode vandreruter i de omgivende fjelde, og så har du essensen af Bergens turisme: Middelalder, fisk og ømme fødder. Eneste ulempe er priserne – Norge er dyr som bare fanden, og på visse områder endda dyrere end Danmark. Og så regner det meget. 200 dage om året, var det vist. Fans af Storbritannien og Irland kan godt begynde at glæde sig.

Jeg kan mærke at jeg virkelig sælger Bergen godt. Tørret fisk, regn og dyr cola. Lad os købe en billet med det vuns!

Fiskesuppen er tyk og heftig i Bergen - sørg for at have rigelige drikkevarer til.

Fiskesuppen er tyk og heftig i Bergen – sørg for at have rigelige drikkevarer til.

Bergen er en god begynderby fordi:

– Du kan flyve direkte med SAS eller Norwegian, og lufthavnen er så lille, at den er nem at overskue for flyjomfruer M/K. Lufthavnsbussen er en behagelig oplevelse, og den stopper flere steder i centrum, som regel ved et af de store hoteller samt hovedbanegården. Der er WiFi, alting siges både på norsk og på engelsk, billetten kan købes og betales hjemmefra via en app, og bare aktiveres på din mobiltelefon lige inden du stiger ombord. Totalt nemt.

– Det er en meget sikker by. Det er længe lyst om sommeren, og du kan futte rundt sent om aftenen uden problemer, i alt fald inde i centrum.

– Norsk er nemt at læse. Du vil, som dansker, kunne læse og forstå stort set alle skilte og menuer. Du kan tale dansk, i alt fald når du bestiller kaffe og kage eller køber noget i butikkerne eller går på museum. Bare vær forberedt på at få en længere smøre retur på klingende norsk. Engelsk er også alment udbredt, så det kan du bruge istedet.

– Byen er kompakt og kan klares til fods. Der er mange små fine gader at udforske, og mange spændende museer at se.

– Folk er venlige. Har jeg nævnt at folk er venlige? Det er fantastisk.

Gamle Bergen - ej for gangbesværede.

Gamle Bergen – ej for gangbesværede.

Jeg kan anbefale følgende sunde og rekreative aktiviteter:

– En gåtur på Bryggen. De gamle havnehuse fra da byen var en stor og rig handelsby. Det er vældig nuttet, og så kan man købe alt muligt håndværk i de små butikker, der ligger inde i de snævre mellemgange. Ikke noget plastiklort fra Kina her, det er ægte håndværk meget af det. Og dyrt…

Gamle Bergen. Et friluftsmuseum i udkanten af Bergen. Der kører bus direkte derud, iøvrigt en ganske pæn tur. Her er gamle huse med gamle ting og endda skuespillere klædt i gammeldags tøj. Sidstnævnte er jeg ikke så begejstret for, jeg vil bare gerne gå i fred og kigge på husene uden at skulle forholde mig til Maren Med Sjalet, der insisterer på at knævre i mit øre. Men det er vistnok ret populært hos almindelige mennesker, så jeg lever med det. Ofte ved de alt muligt spændende om Livet I Gamle Dage, og så kan man lære nye ting og det skal man ikke kimse af.

Spedalskhedsmuseet (Lepramuseet). Man skal være lidt snedig, for det har ikke åbent så mange dage om ugen (og kun om sommeren), men det er besøget værd. Det ligger i et gammelt hospital, hvor spedalske tilbragte deres liv mere eller mindre værdigt på nogle bittesmå værelser. Det er grumt, det er tragisk, men stadig fint fortalt, uden at blive svælgende i elendighed. Omend jeg løb hastigt forbi amputationssavene.

Bymuseet i Bergen. Det er ikke ét museum, men en samling af flere. Man betaler fuld pris på første museum (100 NOK i 2016), og derefter får man halv pris på de andre, hvis man viser billetten ved indgangen. Og det skal man gøre, for de fleste af museerne er ikke prisen værd ellers. Spedalskhedsmuseet hører ind under her, og Gamle Bergen.
Udover de to førnævnte kan jeg varmt anbefale Bryggens Museum, der handler om middelalder og udgravninger og spændende ting. Man kan også se Håkonshallen og Rosenkrantztårnet, men ærligt talt er det spild af tid. Det er bare tomme gamle bygninger, set på 10 minutter og absolut blottet for historieformidling.

Det Hanseatiske Museum og Schøtstuene. To museer, og man kan kun købe en kombibillet, så man kan ligeså godt se begge dele. Og det bør man også. Det Hanseatiske Museum ligger i en ældgammel pindebrændebygning og er indrettet som dengang de tyske torskehandlere boede i det og var rige. Schøtstuene er deres “forsamlingshus”, hvor de mødtes og havde fællesspisning og alt muligt.

Fløyen og Fløibanen. Fløyen er et af de syv fjelde, og det, der er lettest at komme til. Man går nemlig direkte fra Skansen – en bydel nede ved havnen – og enten følger man en sti op langs “bjerget” eller også tager man kabelbanen, Fløibanen. Jeg valgte at tage kabelbanen op til toppen, hvor der er udsigtspunkt og restaurant og legepladser og sådan (lidt ligesom Himmelbjerget), og så følge den anlagte vandrerute ned igen. En umådeligt smuk tur, hvor man kommer igennem et stykke decideret troldeskov med kampsten og kæmpegraner.
Det er omkring 5 km gåtur, for ruten er anlagt som hårnålesving, hvilket giver en rimelig blid stigning. At dømme efter den lettere anstrengte vejrtrækning på de opadvandrende, er det dog stadig en god gang motion, hvis man ikke er i god form. Turen ned var dog ren svir, så det kan man roligt gøre. Det tog ca. halvanden time i mageligt tempo, inklusive fotostop undervejs.

– Byen helt generelt. Bergen er ikke just en actionpræget storby, men den er smuk og spændende at gå rundt i.

Det Hanseatiske Museum, klart et besøg værd.

Det Hanseatiske Museum, klart et besøg værd.

Så hvis du ikke er bange for at flyve selv (hvilket du ikke bør være, det er mega nemt), vil jeg absolut anbefale Bergen. Især hvis du er til low key ferie, historie, gamle huse og lufttørret torsk. Den største ulempe er helt klart priserne, det er lige tanden dyrere end Danmark på visse områder, især hvad maden angår. Jeg endte med at bruge omkring 2000 kr over fire dage på mad (supermarkedsmad, cafeer og lign billighed), kaffe, kage (!), museum, myseost (til mor) og den slags fikkumdims. Det er noget højere end samme udskejelser ville have kostet i f.eks Paris, men sådan er det med Norge.
Det er iøvrigt helt normalt at hotellerne serverer et let aftensmåltid, så hvis du gerne vil holde styr på pengene, kan jeg anbefale at booke et sådan. Jeg boede på Hotel Oleana og var godt tilfreds med det.

Jeg var afsted i juli, hvilket må siges at være højsæson. Alligevel var byen ikke rigtig overrendt før det blev lørdag og krydstogtskibene lagde til. Eftersom en del museer og kirker enten er helt lukkede eller har begrænset åbningstid udenfor sæsonen, kan det bedst betale sig at tage afsted i juni, juli eller august. Det er ellers stik imod min normale vane med aldrig at tage på ferie i sæsonen. Men i Bergen kan det godt betale sig. Vejret holdt sig på omkring de 19 grader, så en let jakke var nødvendig.

Bergen er stort set lukket om søndagen, så det er en god dag at tage på vandreture i fjeldene. Og ellers er det bare at hoppe ombord på flyvemaskinen, pakke det store kreditkort og de fornuftige sko og afsted til Bergen. Husk at spise skillingsboller (en slags kanelsnegle) og skoleboller (boller med creme og kokosglasur). Hver dag.

God fornøjelse!

Flyv til Norge ombord på en norsk flyvemaskine.

Flyv til Norge ombord på en norsk flyvemaskine.

Gode links til din Bergentur:

Visit Bergen – den officielle turisthjemmeside, god til at få sig et overblik over sagerne.

SAS og Norwegian – i skrivende stund de eneste, der flyver direkte fra København til Bergen. Jeg fløj med SAS og var godt tilfreds med deres indsats. Flyet fløj den rigtige vej og landede i den korrekte lufthavn, både ud og hjem. Alle var glade.
Så vidt jeg kan se er det kun muligt at flyve direkte til Bergen fra København, så jyderne må tage den lange vej over broen eller flyve til KBH fra en af de jyske lufthavne. Da jeg boede i Århus tog jeg toget kl 4 om morgenen for at nå et fly klokken 10 fra Københavns Lufthavn. Hvad man ikke gør for at komme ud at rejse!

Oslobåden (KBH)/Stena Line (Frederikshavn) og Bergensbanen – Hvis du føler dig meget eventyrlysten, kan du flyve eller sejle til Oslo og tage toget nordpå. Det skulle være en vældig smuk tur, som jeg selv pønser på at tage til næste sommer.

Flybussen – planlæg din tur og køb din billet online. Print den ud eller gem den på din mobil. Alternativt kan du downloade appen. Så kan du have din billet klar til aktivering så snart du lander.

Appen Skyss billet + ruteplanlæggeren: En velfungerende app til de lokale busser. Køb billetten i appen ved hjælp af et kreditkort og den indbyggede ruteplanlægger. Det er smart, men kræver selvfølgelig adgang til data i udlandet.

Postkort fra New York, 2

5th Avenue og ikoniske gule taxier i morgenlys.

5th Avenue og ikoniske gule taxier i morgenlys.

Kære Tante Ulla

New York City er i sandhed en stor og spændende by, selv hvis man holder sig til Manhatten. Fra brede, polerede 5th Avenue, hvor skyskrabere står side om side med dyre butikker, Empire State building og Rockefeller Center, over hipsterbefængte Chelsea med de gamle huse, det fantastiske madmarked og mange træer, til travle, smalle, slidte Chinatown, hvor man kan købe dampede boller til man skammer sig. Her er noget for enhver smag, og som den ægte verdensborger jeg er, kan jeg lide det hele.

Man kan sidde på sådan en lille tribune, der er sat op på Times Square. Man skal bare lige tjekke om nogen har spildt noget før man sætter sig.

Man kan sidde på sådan en lille tribune, der er sat op på Times Square. Man skal bare lige tjekke om nogen har spildt noget før man sætter sig.

Måske lige bortset fra Times Square, der er fyldt med idioter, der tror at det er smart at stoppe op midt på gaden og tage billeder. Jeg boede på det øverste hjørne af Times Square, og til tider var den så proppet med mennesker, at det var hurtigere at tage metroen ét stop fra toppen til bunden end at gå de 500 meter tværs over Times Square. Man blev også markant mindre hidsig af det. Til gengæld er pladsen også ganske spektakulær med sine mange lysreklamer og natåbne butikker. Det er nu meget sjovt at shoppe kl 1 om natten.

New York Stock Exchange

New York Stock Exchange

Et af de spændende områder er Financial District og Wall Street. Det er måske mest spændende, hvis man interesserer sig for Wall Streets historie og har læst bunker af bøger om virksomhederne i et anfald af nysgerrighed. Som jeg f.eks har. Området er hurtigt set, men man skal selvfølgelig lige glo på Børsen og have sig en latte på Starbucks, hvor unge upcoming finansjakkesæt henter kaffe til kollegerne mens de ivrigt tjekker deres telefon. Aldrig så jeg så mangen en guldfarvet iPhone.

Well. Ikke siden jeg var i Beijing, i alt fald.

Charging Bull, hedder den

Charging Bull, hedder den

Der står et træ i Skivum krat en statue af en tyr i Bowling Green Park, og man skal gramse den på bollerne for økonomisk held. Resultatet er at man kan observere den ene turist efter den anden stå og rage kræet mellem benene, mens deres familie og venner ivrigt tager billeder. Lige til farmors julekort.

Det vil sikkert glæde dig at høre at jeg modstod fristelsen til at engagere mig i usømmelig omgang med bronzeskulpturer.

En meget orange Staten Island Ferry.

En meget orange Staten Island Ferry.

Hvis man føler for det, kan man tage sig en sejltur med de orange færger til Staten Island. Det er der mange, der gør, for det er gratis, og man sejler direkte forbi Ellis Island og Frihedsgudinden. For mig, der er forholdsvis besat af den store europæiske emigration fra midten af 1800- og frem til starten af 1900-tallet, var det en stor oplevelse at se lige præcis den ø (altså Ellis Island), hvortil alle emigranter måtte lade sig registrere og undersøge, før det blev besluttet om de skulle lukkes ind i Den Nye Verden, hvor lykken ventede. De mange historier om modige, håbefulde mennesker taler til mit eventyrlystne hjerte.

Frihedsgudinden - Lady Liberty.

Frihedsgudinden – Lady Liberty.

Man skal stå i højre side af sejlretningen mod Staten Island, for at se Den Grønne Dame. Og i venstre side når man sejler retur – naturligvis. Man er ikke den eneste, der har fået denne brilliante ide, så det kan betale sig at gå direkte op på dækket.

Brooklyn Bridge, Manhattan Bridge - og en båd.

Brooklyn Bridge, Manhattan Bridge – og en båd.

Den heftige emigration har sat sine tydelige spor i hele New York. F.eks Brooklyn Bridge, der nok må siges at være temmelig ikonisk. Den nygotiske hængefætter er fra 1883, og det er meget gammelt og endda ældre end den ost, der ligger i en skuffe i mit køleskab.
Da Brooklyn Bridge blev bygget, var det den første landfaste forbindelse mellem Manhattan og Brooklyn. Før måtte man pænt sejle med færgen over East River, hvis man skulle besøge Tante Dorothea på den anden side af vandet. Men nu kunne man spadsere, eller køre, og det var vel nok en fryd. Folk flokkedes om dette nye vidunder. Det var imidlertid slet ikke nok med én bro. Indbyggertallet boomede voldsomt under Den Store Emigration. I 1850 var der knap 700.000 indbyggere. I 1860 var det steget til 1.7 mio og i 1910 4,7 mio New Yorkere. Det er ret mange på knap så meget plads, så man fik snapt bygget nogle flere, heriblandt Third Avenue Bridge i 1898 og Williamsburg Bridge i 1903.

I 1909 fik Brooklyn Bridge en ny bedste ven – Manhattan Bridge. De er så søde sammen.

Frokostpause, egernstyle.

Frokostpause, egernstyle.

Man må heller ej glemme Central Park. Det er en kæmpekæmpestor park lige midt på Manhattan. Her kan man se mange egern.

Den var måske endog lige velnæret nok, den lilla fjerpony.

Den var måske endog lige velnæret nok, den lilla fjerpony.

Man kan også køre i hestevogn. Det koster ca. lige så meget som at flyve til New York, så jeg modstod fristelsen. Men de er søde, med deres fjer i hatten. Det glædede mig iøvrigt meget at alle hestene så velplejede ud og havde velholdt seletøj, der passede og adgang til vand ved ventepladsen. Det er ikke alle turistheste forundt at være passet godt på, og man skal aldrig støtte kuske med tynde eller pjevsede dyr.

Hvis man går langt nok op gennem Central Park, og iøvrigt holder sig i den rigtige side, vil man støde på American Museum of Natural History, og der skal man gå ind, for det er en oplevelse af de helt, helt store. Det koster $22 at komme ind. Godtnok er det en donation, det vil sige at man strengt taget kan meddele manden i billetlugen at man kun vil betale f.eks $5, men det ville være enormt dårlig stil. Hvis man har råd til at rejse til New York, så har man også råd til at betale den fulde billetpris. Så er der også bedre plads i deres økonomi til at mindrebemidlede lokale børn, og ikke mindst skoler, kan komme ind og få en dosis videnskab til en billigere penge.

Thomsons gazeller på American Museum of Natural History

Thomsons gazeller på American Museum of Natural History

De har nogle afsindigt dygtige konservatorer på det museum, og udstillingerne er fantastisk smukke. Hvis man går ind i The Milstein Family Hall of Ocean Life, kan man blandt andet se en model af en blåhval – i 1:1. Den er STOR. Og der er dinoknogler og fossiler og ting om rummet og planeter og træer og en million andre ting. Jeg var nødt til at sortere hardcore, ellers ville jeg gå helt kold.

Et lukket økosystem.

Et lukket økosystem.

Men det var denne kugle, der var museets absolut mest imponerende udstyrstykke. Det er et lukket økosystem. 100% selvforsynende – det tilføres hverken ilt eller næring. Det består af vand, planter og en masse bittesmå rejer og mikroorganismer, der dimser rundt i vandet. Som i den virkelige verden stammer energien fra planternes fotosyntese, omdannelse af solens lys til næringsstoffer, som både planter og dyr kan leve af. Og når de dør, frigiver de atter næring, der genbruges i det lille system, igen og igen. Ligesom i Løvernes Konge, hvor løverne bliver til græs, som gazellerne spiser indtil de bliver spist af løverne, bare med markant færre gazeller og græs og løver.
Sådan et system kan holde i årevis, og jeg synes det er vildt fascinerende.

The Phantom of the Opera i pausen.

The Phantom of the Opera (i pausen).

Broadway må man heller ikke glemme. Man kan se alt på Broadway, medmindre det er aflyst. Derfor har jeg ikke set Finding Neverland som det ellers var planen. Til gengæld har jeg set Cats og tudet ganske meget under en storslået afsyngning af Memory. Og jeg så The Phantom of The Opera, som jeg elsker ganske højt, og måske endda mest af alle musicials. Mere end Les Miserables, og det er meget. Jeg tror at All I Ask Of You er den mest romantiske sang, der nogensinde er blevet skrevet, omend det ikke er mig, man skal høre på hvad den slags angår. Min yndlingsfilm er stadig Titanic.

Apropos Titanic (skibet, ikke filmen) så er det en anden af Mine Store Besættelser. Drama! Historie! Sejlskib! Den Store Emigration! Det er Hele Pakken. Desværre nåede jeg ikke ned på Pier 54, den gamle kaj, hvor Cunard og White Star Lines lagde til med deres store Amerikadampere. Det var her, skibet Carpathia ankom med 705 af de overlevende fra Titanic, som de havde fisket op ude på Atlanterhavet. Ikke at der er så meget at se dernede, for det er en gammel, rusten omgang, der er ved at synke i havet. Men jeg elsker ruiner, så jeg skal nå det næste gang, inden de river det ned.

Som du nok kan høre er her nok at se til, mange kilometer at gå på sine ben og mange donuts at spise. Mere om det i næste postkort.

Mange hilsener
Din Onkel Rejsende Mac Sif

Postkort fra New York 1

Tidligt om morgenen...

Tidligt om morgenen…

Kære Tante Ulla

Så er vi nået frem til New York. På selve dagen måtte jeg noget så grusomt tidligt op, men man skal ej klage over afbrudt søvn i en god sags tjeneste.

Jeg fløj på præcis dette fly, en Airbus A380 med registreringskoden D-AIMJ

Jeg fløj på præcis dette fly, en Airbus A380 med registreringskoden D-AIMJ

Jeg fløj meget langt på et meget stort fly. Kaptajnen sagde at det lød navnet “Brüssel”, men da jeg kaldte på det, nægtede det pure at følge med. Jeg fik lov at beholde de små bøtter med salt og peber. Kabinepersonalet fandt det ganske morsomt, og hentede flere sæt til mig. Jeg kan nu holde en middag for fire personer med salt og peber fra Lufthansa. Tysk høflighed når det er bedst.

Smertestillende i ægte mængder.

Smertestillende i ægte mængder.

Desværre er jeg blevet offer for en snue, men sygdom skal man ej frygte i New York. Deres drugstores har hyldemeter efter hyldemeter med remedier i kombinationer, vi ej kan få i Danmark. Det er ganske imponerende, men også lidt overvældende, hvis man blot ønsker at købe sig en hovedpinepille.

På ægte amerikansk manér afsluttedes dagen med et nydeligt måltid fra McDonalds før jeg måtte søge dynen efter næsten et døgn på farten. Jeg håber ikke jetlag bliver for stort et problem, men hvis det gør, har jeg tænkt mig at kurere det med donuts.

Mange oversøiske hilsner
Sif

At rejse alene: Sif giver fantastiske pakkeråd til (fly)rejser

Afgangshallen i Frankfurt Lufthavn.

Afgangshallen i Frankfurt Lufthavn.

Egentlig ville jeg have skrevet nogle blogindlæg om hvorfor man godt kan rejse alene selvom man har en kæreste og anbefalet Bergen og Tallin, men jeg står i kuffert til knæene fordi jeg skal flyve til New York i morgen megatidligt. Så, tænkte jeg, hvorfor ikke skrive lidt om Kunsten At Pakke?

Jeg elsker at pakke, men lider af både dårlig hukommelse og mild paranoia. En forholdsvis uheldig kombination, hvor man kan bruge meget tid på at forsøge at huske om man bør være bange for at have glemt noget. I mange år holdt jeg mig til devisen “pas, penge og plybillet” – havde jeg det, så kunne det da aldrig gå helt galt. Men det endte altid med at jeg stressede når jeg skulle ud af døren og dobbelttjekkede fire gange om jeg havde husket mit pas og en oplader til mobilen, hvorpå både boarding pass, hotelreservation og min hjerne lå. Og om jeg havde husket selve mobilen og hukommelseskortet i kameraet og så videre. Det var tåbeligt

Til sidst lavede jeg et system – en Universal Huskeliste. Det er en fil på min telefon, en liste over alle de ting, jeg som regel har brug for. Eftersom listen er i et notesprogram, kan jeg tilgå den både på tablet, computer og telefon, og den opdaterer sig selv alle tre steder, når jeg ændrer i den. I takt med at jeg pakker tingene ned, krydser jeg af på listen. Så kan jeg se om jeg har husket alt. Jeg deler den hermed med alle, der falder over dette blogindlæg.

Indchecket bagage, er den man overlader til Den Rare Dame M/K i lufthavnen, der efterfølgende pakker den ned i lastrummet på flyet. Håndbagage er den taske/lille kuffert, man må have med ind i kabinen:

Håndbagage:

Diverse:
Pas (også i EU)
Flybillet/boarding pass
Hotelreservation
Mobil + oplader
Alm høretlf
Støjdæmpende høretelefoner + oplader
Lille powerbank
Tablet m læsestof
1 sæt skiftetøj, til hvis kufferten bliver forsinket
Snacks, hvis der ikke er servering på flyet
Evt. kamera + tilbehør
Evt. laptop + oplader
Lille indkøbsnet

1 liters posen med flydende dims:
Mascara
Eyeliner
Lille fugtighedscreme
Læbepomade
Kontaktlinser + ekstra
Ipren x 2 (husk at tjekke om det er tilladt at medbringe Ipren på din destination)
Benadryl x 2 (tjek også her)

Indchecket bagage:

Tøj:
Kjoler
Cardigan
Undertøj
Strømpebukser efter årstiden
Strømper
Nattøj

Toilettaske:
Browliner
Pudder + børste
Primer
Deo
Stor fugtighedscreme
Hårbørste
Tandbørste + pasta
Negleklipper
Tandtråd
Elastikker + hårnåle
Shampoo
Pincet
Adaptere hvis rejsen går til land, med mærkelige stikkontakter

Listen er skrevet med henblik på flyrejser, men jeg bruger den også hvis jeg en sjælden gang skal med toget istedet. Som regel er håndbagagen en rygsæk, men af og til er det en kuffert – mest hvis jeg ved, at jeg skal med taxa til og fra lufthavnen, for så skal jeg ikke slæbe på dem selv.

Til venstre min indtjekningskuffert og til højre min håndbagagekuffert. Forrest min bette Pacsafe skuldertaske.

Til venstre min indtjekningskuffert og til højre min håndbagagekuffert. Forrest min bette Pacsafe skuldertaske.

Godt at huske:

– Brug en kuffert eller rygsæk, der passer i størrelsen, og som du kan bære selv, hvis det bliver nødvendigt. Jeg bruger som regel en kuffert i håndbagagestørrelse (55 cm), men en tur til Frankrig foregår altid med en stor kuffert, for der slæber jeg alt muligt mad med hjem igen. Samme gælder oversøiske rejser.

– Pak i god tid, hvis du kan. Jeg starter to dage før, med at sørge for at alt mit yndlingstøj er rent. Senest aftenen før afgang pakker jeg så selve kufferten. Jeg starter med tøjet. Derefter pakker jeg håndbagagen og alt, jeg ikke skal bruge inden afgang. F.eks pas, kamera og høretelefoner og printede kopier af hotelreservationer og flybilletter. Min toilettaske pakker jeg helt færdig, og så slæber jeg den bare med ud på badeværelset om morgenen på afrejsedagen så jeg kan pudse mine fjer grundigt og samtidig ikke skal bekymre mig om at pakke tingene i sidste øjeblik.
Det sidste, der ryger i tasken, er opladere, mobil og min tablet.

– Hvis du er typen, der bruger BH, så køb en god sportsBH til rejsebrug, eller brug en BH med bøjler af plastik. Metalbøjlerne kan få sikkerhedskontrollens metaldetektor til at bippe, og så skal man ekstratjekkes, hvilket er en kende belastende, når det sker for 47. gang.

– Pak elektronisk udstyr i din håndbagage, sørg for at det er ladet helt op – sikkerhedspersonalet kan kræve at du tænder det, for at bevise at det er en fungerende dims og ikke noget, der kan sige bang. Det er især på rejser til USA, at det kan forekomme.

– Bærbare computere (og som regel også iPads) skal scannes separat, når du går igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, så husk at putte dem et sted, hvor du nemt kan tage dem op. Ting som kameraer og mobiler kan du bare lade blive i tasken. Der er altid skilte i sikkerhedskontrollen, hvor der står, hvad de vil have op af tasken – det kan variere fra lufthavn til lufthavn, især hvad store kameraer angår. Hvis du er i tvivl, så spørg personalet.
Skal du rejse hjem fra en amerikansk lufthavn, kan du lige så godt opgive at finde ud af noget, før du står ved scanneren. De nægter at skilte med noget som helst, så man må bare lade sig hundse med af TSA-medarbejderne. Som regel vil de kun have laptops og væsker separat, og skoene skal altid af.

– Der er grænser for hvor meget væske, man må have med i håndbagagen. Væske inkluderer også creme, shampoo og den slags. Hver væskebeholder må ikke være større end 100 ml, og det hele skal kunne klemmes ned i en 1-liters pose, der kan lukkes. Så den store bøtte creme skal i den indcheckede bagage. Sørg for at posen er nem at hive op, så den kan blive scannet separat.

– Pak håndbagagen med henblik på at kunne klare dig en dags tid eller to, hvis den indcheckede bagage ikke når frem sammen med dig. Det er heldigvis kun sket en enkelt gang for mig, da jeg skulle til New York og havde en meget snæver forbindelse i London. LØB! sagde de, da jeg trådte ud af flyet fra KBH. Så det gjorde jeg. Spænede gennem hele Terminal 5, gennem sikkerhedskontrollen, og kastede mig sidelæns ind i flyet. Der sad jeg så en halv time, mens de boardede færdig. Gah!
Kufferten havde til gengæld markant mindre travlt og nåede først det næste fly. På den positive side betalte rejseforsikringen for et rent sæt tøj, så jeg havde noget at iklæde mig til kufferten blev leveret på hotellet næste dag. Så lærte man at pakke ekstra tøj.

– HUSK REJSEFORSIKRING! Ikke kun til tøjet, men også (og især) hvis du bliver syg under rejsen. Det kan være noget så grumt dyrt, at blive syg i udlandet, også i EU-lande. Min rejseforsikring gælder i hele verden, og det var jeg glad for, da jeg spankulerede rundt på Den Kinesiske Mur, der ikke lige har en sikkerhedsafspærring. Heldigvis snublede jeg ikke.

– Man kan købe flybilletter, der ikke inkluderer indchecket bagage. Så kan man kun have en bette kuffert med i kabinen (tjek max størrelse hos dit flyselskab). Som regel er det mellem 8 og 12 kg, alt efter hvem du flyver med. Fordelene er, udover at det er den billigste billet, at du har alle dine ting på dig konstant og ikke skal stå og vente ved bagageudleveringen. Ulemperne er, at det begrænser din totale bagagemængde til omkring 10 kg, hvilket kan være en udfordring, hvis man ikke er minimalistisk anlagt. Eller hvis man har meget kameraudstyr med. Og ikke mindst begrænser det mængden af væsker, du må tage med om bord. Det er nok det mest irriterende, især for folk som jeg, der godt kan lide at købe ting som marmelade og sprut med hjem fra Det Store Udland, og som altid har dobbelt så meget med hjem, som jeg har med ud.
Mest i form af slik og chokolade og sære tørvarer fra de lokale supermarkeder.

– Pak så let som muligt. Jeg ser mange, der har pakket hele garderoben inklusive skohylden, og slæber tonstunge kufferter rundt i verden til stor irritation for alle, der risikerer at blive pløjet ned af det rullende helvede.
Heldigvis findes der kloge mennesker, for hvem det er en hel livsstil kun at have håndbagage med. Google “Carry-on only” eller “traveling light” og få masser af gode tips og tricks, der kan afhjælpe eller modvirke Kronisk Overpakningssyndrom. Det er også brugbar viden, selvom man benytter sig af indchecket bagage. Som regel er det noget med kun at pakke tøj, der matcher, ikke at pakke fyrre par sko, og så videre. Selv går jeg udelukkende i kjole, så jeg har det nemt. En kjole per dag, bum.

Og således kan man bruge mange ord på Kunsten At Pakke, forhåbentlig uden at have overkompliceret det alt for meget. Fingerkryds.

At rejse alene: Sif skriver langt blogindlæg om Paris

Notre-Dame de Paris, detalje.

Notre-Dame de Paris, detalje.

Okay, indrømmet – Paris var ikke den første by, der poppede op på min indre lystavle, da jeg skulle udvælge de bedste begynderbyer for den ensomme vandringsmand, M/K. Det er en stor og travl by, der kræver lidt forberedelse, hvis man skal have det bedste ud af den. Men det var også en af de første byer, jeg besøgte alene, helt uden at mestre andet fransk end “bonjour” og “s’il vous plaît”. Jeg havde selvfølgelig den fordel, at det ikke var mit første besøg i byen, men 15 år er lang tid, og der var store områder af byen, jeg aldrig havde set. Med andre ord: jeg var totalt klar til eventyr i storby, jeg ikke kunne huske så meget af.

For en person med mine interesser (historie, kirker, middelalder, KAGE) er Paris nærmest den ultimative pakke. Alligevel har jeg sådan et mærkeligt had/kærlighedsforhold til byen. Det er verdens mest besøgte by – alligevel bliver der ikke sagt ét ord på engelsk, når metroen pludselig går i stå og lyset går, dybt nede under jorden. Det er verdens mest besøgte by, og ingen i informationen på Gare Montparnasse kan tale et ord engelsk. Det er verdens mest besøgte by, og store dele af Louvre er udelukkende skiltet på fransk. Jeg har mere end én gang været ude for sikkerhedspersonale i lufthavnen, der knap kan føre en samtale på engelsk, når min BH bipper i metaldetektoren. Seriøst, i lufthavnen? Og så alle de forbandede lufthavnsstrejker. HVORFOR, FRANKRIG?!

Ahem.

Marie Antoinette fra Carl Marletti

Marie Antoinette fra Carl Marletti

Nå, men jeg ender altid med at tage tilbage efter et års boycut fordi, well, det er Paris og jeg savner Notre Dame og kagerne fra Carl Marletti. Og fordi den menige franskmand som regel er flink og rar og fordi ikke-offentligt ansatte godt ved at en lille smule engelsk er en god ide, hvis man gerne vil tjene penge på turister. Det er sjældent et problem at klare sig med engelsk, man skal bare huske den Gyldne Regel:

Husk at sige “bonjour”, når du træder ind i en forretning og får øjenkontakt med en ansat. Hvis det er et stormagasin eller et museum, så er det ved kassen eller i billetlugen, der skal siges bonjour. Det er nærmest sådan en grundpille i det franske samfund, og hvis man glemmer det, så kan man godt regne med at få sig en dårlig oplevelse, eller i det mindste en sur ekspedient, der lader som om hun ikke forstår hvad man siger.
Jeg har fået lært mig en (meget lille) bid fransk, hvilket har gjort tingene nemmere – især fordi det altid er mig, der bliver spurgt om vej, når jeg er i Frankrig. Jeg må se meget hjemmevant ud. I virkeligheden er det bare fordi jeg går rundt i kronisk fransk sukkerkoma, og så ser man altid afslappet og upåvirket ud.

Ikke så meget varme i januar.

Ikke så meget varme i januar.

Selvom franskmænd har ry for at være nogle sure snobber, så er det nok det land, hvor jeg er blevet modtaget med mest varme. Jeg har fået sveskeforedrag på børnehavefransk (så jeg kunne følge med) af entusiastisk sveskesælgerdame. Jeg har fået små fransklektioner af butiksejere og museumspersonale og tjenere, så jeg kunne bestille to kugler is og købe en billet og bede om et glas vin. Jeg er blevet guidet gennem billetautomaten i den parisiske metro af nogle unge fyre, der mest af alt lignede nogen, der skræmte gamle damer i fritiden. Indrømmet, frekvensen af den type oplevelser er større i franske byer, der ikke er Paris, men sådan er det med storbyer.
Jeg har selvfølgelig også mødt idioterne, der opfører sig som det er en personlig fornærmelse at jeg lige vælger at handle i deres butik, men den type har jeg mødt de fleste steder. Pånær i Bergen og Beijing.

Hvis du planlægger en tur til Paris og googler lidt rundt, vil du sikkert støde på en masse råd omkring påklædning. De går altid ud på at man skal klæde sig som en franskmand, ellers så *gisp* kan folk se at man er en turist! ÅH NEJ EN TURIST. Det er som regel noget med at man skal gå i sort, gå med halstørklæde, aldrig gå i jeans og aldrig gå i tennissko. Lad være med at stresse over det. Gå i dit almindelige tøj, du skal ikke assimileres. Jeg går i vandresko, fordi jeg godt kan lide mine fødder, og himlen er endnu ikke faldet ned i hovedet på mig. Til gengæld er der nogle fordele ved ikke at se alt for turistet ud, men det har mere noget med lommetyve at gøre. I så fald er det smart at droppe joggingsættet, de hvide tennissko og mavebæltet. Ikke at det er en beklædning jeg ofte ser danskere i…

I det hele taget er Paris en destination, der inspirerer mangen en drøm og er katalysator for en hel del frankofilt hysteri. Man kunne nok tåle at tage en slap-af-pille og bare nyde turen.

Blink blink!

Blink blink!

Men hvad skal man så lave, nede i Byernes By? Du kan:

– se alle de oplagte turistattraktioner. For det første er der masser af smukke kirker. Saint-Germain-des-Pres, Saint Sulpice, Madeleine, Saint-Denis (ligger ikke i centrum), og en hel masse andre. Notre Dame, den kæmpestore katedral, er meget, meget smuk og meget gratis at komme ind i. Og meget overrendt. Tag derind tidligt, kl 8 om morgenen. Så er der mest roligt.
Eiffeltårnet er også ret imponerende, omend det er noget overvurderet at betale for at komme op i det. Bare kig på det. Efter solnedgang er der lysshow hver time, det er ret fedt. Louvre og Tuilerierne, den fine have der hører til. Der kan man spadsere sig en tur. Gå en tur langs Les Grand Boulevards og glo på stormagasinerne. Det er især Boulevard Hausmann, der er god for shoppelysten. I det hele taget kan man gå sig nogle fede ture, især i 5. og 6. arrondissement.

– spise dig fed i kage. Man skal spise kage i Paris, for de har nogle afsindigt dygtige konditorer. Tjek mit blogindlæg om De Bedste Kager i Paris for tips. Og ellers køb det, der ser godt ud.
Smørbagte croissanter koster ingen penge, og de kan endda købes i supermarkederne, hvis der er en afdeling med frisk brød. Tjek ingredienslisten for beurre (smør) og hold dig fra dem, hvor der står huiles végétales (vegetabilsk fedtstof).

– gå på museum. Der ligger guld og venter. Sæt en dag af til Louvre, og lad være med at bruge hovedindgangen. Gå igennem det underjordiske indkøbscenter Carrousel du Louvre – der er direkte adgang fra metrostationen “Palais Royal – Musée du Louvre”, hvor linje 1 og 7 kører fra. Ellers er der en indgang på rue de Rivoli. Køb din billet i automaten og gå amok i malerier, skulpturer, sarkofager og meget andet godt. Kvaliteten er generelt høj på Louvre, højere end på mange andre store kunstmuseer. Den ægyptiske samling er ret sej, men Mona Lisa er lidt overvurderet. Du kan forlade museet og komme tilbage senere samme dag, hvis du trænger til lidt frisk luft.
Musée National du Moyen Âge (middelaldermuseet) er også et besøg værd, hvis man kan lide middelalder. Musée d’Orsay er meget berømt og fuld af (adr) impressionisme. Og ellers er det bare at google. Udvalget er stort.

– gå ned i katakomberne. Gys for alle pengene! Bunker af knogler. Ikke for de sarte.

– Tag ud til Versailles. Haverne er lidt kedelige, men selve slottet er awesome. Book en tur i kongens private fløj, den er ikke åben for turister og dermed heller ikke så crowded.

– Spis ost og baguettes og crepes til du segner.

– Brug tid på bare at gå rundt og glo. Vær spontan og ungdommelig. Tag billeder af alle broerne over Seinen. Eller af alle duerne, det kan man nok få noget tid til at gå med. Spis macarons på Madeleinekirkens trapper, tæl rytterstatuer (der er mange), gå på salon du thé, skriv pralende updates på facebook, gå på Naturhistorisk Museum og gys over den konserverede kyklop-kat og de mange montrer med dyreindvolde i Galerie de Paléontologie et d’Anatomie comparée. Spis mange croissanter. Gå meget bagefter.

Og alt muligt andet. Google er din ven, og Paris er nok en af de byer, der findes allermest online materiale om. Der er nok at lave og nok at finde ud af.

Praktiske links:

Paris by Train – guide til alt, der handler om offentlig transport i Paris. Der er endda en guide til billetautomaterne.

Paris Forum, Tripadvisor – et forum til folk, der går alt for meget op i Paris.

Parisinfo – det franske turistråds officielle hjemmeside med bl.a. en aldeles glimrende liste over museer.

Parisermåger

Parisermåger

Og med disse vise ord, vil jeg afslutte denne alt for lange artikel med et par praktiske tips, jeg gerne ville have kendt til, de første par gange jeg var afsted:

Sifs godeste Parisertips:

– rejs udenfor turistsæsonen. Paris er ikke sjov om sommeren. Det er dyrt, varmt, det er proppet, der er bunkevis af lommetyve og køer overalt. Rejs i oktober-april. November til februar er den absolutte lavsæson (juleugen og nytårsaften undtaget). April er en meget smuk måned, hvor ting er sprunget ud og grønne, og ikke helt så proppet som sommeren.

– hvis du lander i Charles de Gaulle lufthavnen kan du tage RER B ind til centrum. Alle togene på perronen kører til Paris, men hvis der står KARI eller KALI på skærmen ud for toget, er det lyntoget. Og det kan anbefales at man hopper på, for det stopper ikke i alle forstæderne nord for Paris. Husk at holde øje med din taske. Husk at gemme billetten, for når man kører i RER-togene, skal man bruge den for at komme ud igen.

– Har du en stor kuffert, så tag en taxa. Metroen er et helvede, når man har stor kuffert, for der er kun trapper de fleste steder.
Følg skiltene til den officielle taxakø, ignorer mændene inde i ankomsthallen, der gerne vil have dig med i deres ulovlige pirattaxa. Skriv hotellets adresse ned på en seddel og giv den til chaufføren. Så skal han nok fræse dig ind til byen. Bliv ikke nervøs hvis han bander og svovler på fransk hele vejen ind, det er lidt en livsstil at være kronisk sur over at der er andre på vejene.

– Bosæt dig så centralt du har råd til. Jeg bor altid på dette her hotel, Hotel Paris France, som er helt og aldeles basic uden så meget som en elkedel. Men det ligger godt, personalet er venlige, og priserne er rigtig gode for Paris. Det er rigtig rart bare at kunne gå ud af døren og slentre ned ad gaden i retning af de pæne ting, uden at skulle med Metro, hvis man ikke lige gider det den dag. Den er ellers nem at bruge, metroen, og kan spare mange kræfter. Tjek hvilket metrostop, der ligger tættest på dit hotel. Så kan du nemt komme hjem hvis fusserne begynder at strejke.

– Tag gode sko på. Man kan nemt rakke 15-20 km op når man går rundt i Paris, og det er bare så totalt nederen at få vabler. Jeg går altid i Meindl. ALTID. Også herhjemme. Også når jeg skal i teateret eller lignende. Jeg får aldrig nogensinde vabler i dem.

– Pas på dumme lommetyve. De kan godt være et problem, nede i Paris. Det bedste værn er at gøre livet besværligt for dem. Hav dit pas i en inderlomme eller lad det blive på hotellet (i en aflåst kuffert eller lign) hvis du ikke skal bruge det den dag. Bær en lukket skuldertaske (lynlås+flap med velcro eller spænde), tag kun de kontanter du skal bruge, og hav et ekstra kreditkort liggende på hotellet. Lad ikke mobilen ligge i jakkelommen. Og husk at nyde ferien alligevel. Der er masser af historier på nettet omkring de gængse svindelnumre. Du kan google dem hvis du vil, men pas på ikke at skabe grobund for paranoia. De ligger ikke på lur for at rulle dig, det øjeblik du træder ud på gaden. Brug din sunde fornuft, og sørg for at have en Plan B til hvis uheldet alligevel er ude. Rejseforsikring, ja tak.

– Hold fast i din metrobillet til din rejse er slut og du har forladt stationen. Det koster €50 at blive snuppet uden billet, og de tjekker også folk, der er stået af toget. Så behold den.

– Undgå pariserselvsving. Det er en by, ikke en eventyrbog. Nyd turen, og husk at franskmænd også spiser på McDonalds.

Zürich, dag 4

Wroom!

Wroom!

Zürich, dag 4 var:

– hjemtur, denne gang noget mere tøvende end normalt. Det er længe siden jeg har nydt et sted så meget. Zürich, det kan anbefales, også som solodestination. Det er nemt at finde rundt, der er styr på tingene, den offentlige transport er aldeles brilliant og gennemført, vandet i kanalen er klart (wtf? Det har jeg aldrig set før). Eneste ulempe er at det er dyrt. Og når jeg siger dyrt, så mener jeg samme priser som hjemme i Danmark. Man er jo, som bosat i et af verdens dyreste lande, vant til at frydes over billigheden, når man rejser udenlands. Især i Tyskland. Det er smukt.

– en sidste tur på tagterassen med dertilhørende fly. Det er ved at være den tid på året, hvor vejret bliver dårligt og besøgsterasserne lukker. Så det var årets sidste flyfototur. Jeg må nøjes med Københavns Lufthavn de næste par måneder – men det er nu heller ikke så dårligt.

Næste tur går til New York om nogle uger (blogning kan forekomme), men først har jeg lige et tema, der skal skrives færdigt. Og bagefter er det ved at være tid til at tænke på den årlige julekalender. Hvor blev året af?

Zürich, dag 3

Zürich, dag 3 var:

Zürich og vand og huse

Zürich og vand og huse

– well, Zürich. Søndag var flyfri dag. Det står endda vistnok i Biblen. “Og på den syvende dag tog Herren ej billeder af fly, thi hverken kamera eller fly var opfunden.” Så jeg tog ind til Zürich for at beskue den gamle bydel. Man kunne vel nok også trænge, efter alle de moderne flyvemaskiner.

– sporvognstur. Der er flere måder at komme ind til Zürich ude fra den dersens lufthavn. Den hurtigste er futtoget. 12 minutter tager det. Men jeg havde spottet at der kørte en sporvogn. Hele vejen fra lufthavnen og ind til hovedbanegården i Zürich. Jeg skulle da med sporvogn! 40 minutter tager det, og så får man en fin lille sightseeing ud af det også.

Landesmuseum i Zürich.

Landesmuseum i Zürich.

– Nationalmuseet, også bedre kendt som Landesmuseum. De lokker med at det ligger i et slot, og det gør det også. Et lillebitte slot. Desværre er der ikke ret meget originalt interiør at skue, og det eneste rigtig gamle var lukket af. Men der var en spændende udstilling om reformationen. Det var ikke blide sager, man udsatte folk for efter den reformation. Jeg er ikke sikker på at jeg synes man bør fejre den, når den lige om snart til næste år har 500 års jubilæum. Men det kan jeg skrive mere om til den tid.

Skeptisk måge.

Skeptisk måge.

– en måge, der trippede nervøst når mit kamera klikkede.

Violin er mit yndlingsinstrument. Well, lige efter obo og orgel og fagot.

Violin er mit yndlingsinstrument. Well, lige efter obo og orgel og fagot.

– avanceret gademusikant. Han filede løs på sin violin med megen talent, men ikke nok med det, han startede hvert nummer med at spille på den som en guitar. Det optog han så, og brugte som baggrundsmusik til violinstrygningen. Arh men jeg var så imponade at jeg var nødt til at tømme min møntpung ned i violinkassen.

Grossmünster. Mængden af imponade var ganske lille.

Grossmünster. Mængden af imponade var ganske lille.

– katedralskuffelse. Tænk, jeg tror aldrig jeg har set en (gammel) domkirke, der var så kedelig. Tør som en kiks. Man måtte ikke fotografere indenfor, og for en gangs skyld var jeg forholdsvis ligeglad.

Heldigvis var resten af Gamle Zürich både smuk og nuttet. Næste gang skal jeg afsætte noget tid til at drage ud i naturen også.

Sort løber til C5 og så ned i kiosken efter smøger.

Ikke romere, men skakspillere.

– kæmpeskak på Lindenhof, toppen af en temmelig stejl bakke midt i den gamle bydel, hvor der boede nogle romere dengang i Romertiden, da Schweiz var en del af det Store Romerske Rige.

– chokolade. Der er et eller andet over schweizisk mælkechokolade, og jeg sørgede for at sample flere varianter.

Man skal aldrig gå ned på chokolade.

Zürich, dag 2

Zürich, dag 2 var:

En Edelweiss Airbus A340 bliver gjort klar i hoved og mås. Den skal til Rhodos.

En Edelweiss Airbus A340 bliver gjort klar i hoved og mås. Den skal til Rhodos.

– mere lufthavn. Jeg bor på hotel i lufthavnen, fordi jeg som udgangspunkt er hernede for at kigge på fly. Det er en fin lufthavn, med styr på tingene og masser af skilte. En klar modsætning til Frankfurt (hvor jeg spottede fly for en lille måned siden), der nok kunne trænge til nogle ekstra pegepinde. Schweizisk effektivitet – jeg kan lide det. Måske skal man prøve at flyve Swiss næste gang man skal til USA.

Mit yndige navn

Mit yndige navn

– korrekt stavet navn på Starbucks. Ekspedienten sagde ikke engang “hva?” Det er en stigende trend, måske er Sif ved at blive et modenavn? Jeg har stavet det på både fransk (eees, yyy, efff’e), tysk (ez, iih, eff) og engelsk (ess, ai, eff). På et tidspunkt gik jeg under navnet “Sam”, men da jeg også havde måtte stave det et par gange (!!) gav jeg op og besluttede at leve med “Syf” og “Seph”.
Jeg købte en pumpkin spice latte, hvilket tilsyneladende er gået hen og blevet et symbol på tåbelige blondine-mennesker, der ikke ved hvad kaffe er. Af samme årsag føler jeg mig af og til en smule pinligt berørt over at bestille dem. Jeg har lyst til at vise dem et billede af espressomaskinen derhjemme. Se, jeg kan godt lide rigtig kaffe. Godtnok kun med rigelig mælk, men stadig!

Da jeg købte Årets Første Pumpkin Spice i en lufthavn for et par uger siden, var ekspedienten i lige lovlig godt humør. Jeg ved ikke hvad det er med overfriske Starbucksansatte, måske er det al den kaffe de inhalerer. Normalt synes jeg det pænt spas, men lige der følte jeg mig pludselig en kende akavet.
“A puuumpkinspiiiicaaaah, eh?” drævede han. Joo jaah, det kunne jeg ikke komme udenom. Bag ham stod en kollega og sagde “uuuh a puuuuumpkin spiceeeehhh. Niiice.” Og til sidst, da kaffen var færdig: “a PUMPKIN SPICE LATTE!!! for Sif!”
Æhæhæ, sagde jeg, og døde lidt indeni. Men så kom jeg i tanker om at det er totalt ligegyldigt om jeg kan lide kryddersirup i min kaffe eller ej.

Det er Øf øverst til venstre.

Det er Gruntz øverst til venstre.

– verdens mest nuttede sparegris. Jeg indrømmer at jeg købte den. Jeg har døbt den Øf Gruntz.

Rejsen Til Amerika

Rejsen Til Amerika

– FLERE FLY. Hvis man er i Zürich Airport, kan man komme op og vade rundt på taget af to af terminalerne. Terminal B har åbent hver dag, mens Terminal E, der ligger lidt væk, kun er åben i weekenden og om onsdagen (og har lukket november-april). Der er både legeplads og toiletter og en lille café, og det er meget populært at tage herud og glo, hvad enten man er sådan en flyspotter eller bare skal have en hyggelig lørdag med familien. Man kan se hele lufthavnsområdet og glo på flyene når de taxier ud eller letter. Det er i sandhed spas, og det koster 5 franc at komme ind.

Denne dingenot er det første rutefly af typen Bombardier CS100 - det er en helt ny flytype, og det er pt. kun Swiss, der har den.

Denne dingenot er det første rutefly af typen Bombardier CS100 – det er en helt ny flytype, og det er pt. kun Swiss, der har den.

Hvis man vil ud til Terminal E, skal man med en lille shuttle bus fra Terminal B. Det er gratis, for man har jo allerede betalt indgang. Man går hen til billetlugen og beder om en gratis billet til shuttlebussen. Så går man ti skridt rundt om hjørnet, hvorefter man prompte afleverer den igen. Jeg er ikke helt sikker på hvad det skal gøre godt for, men måske er det noget med at tælle hvor mange, der bruger bussen.

Dikkerdikkerdik!

Dikkerdikkerdik!

Det er i alt fald noget sjovere at stå ude på Terminal E, for der er markant færre mennesker, og man har frit udsyn til kortbanen, hvor alle de små fly letter. De små, tykke fly. De er så nuttede, er de.

Mmm hindbær. Jeg elsker hindbær.

Mmm hindbær. Jeg elsker hindbær.

– kage. Hvis en by har et berømt konditori, så er det absolut obligatorisk at prøve det (medmindre det er La Glace, så kan I bare springe over). Sprüngli er lidt af en institution her i Schweiz – well, der er i alt fald mange butikker, så det går jeg ud fra at de er. Jeg købte pligtskyldigt en kage. En Himbeerrahm-Pâtisserie, hvilket er betyder “Hindbærflødekage” på en besynderlig blanding af tysk og fransk. Man er vel i Schweiz. Den var iøvrigt aldeles glimrende, men jeg måtte sgu også bløde 9 Franc for den. Det er 61 kroner… så er den vist også betalt. Men Schweiz er bare hamrende dyr.

Godt brød er lykken.

Godt brød er lykken.

– Fletbrød. Butterzopf er en rigtig klassiker. Det pureste hvide hvedefletbrød af sød og fed gærdej. Det smager afsindigt godt, og man kan få det overalt, enten som store brød eller som små brød. Jeg købte et stort.

Man skal aldrig gå ned på brød.

Zürich, dag 1

Zürich, dag 1 var:

HB-ION fra Swiss. Et artigt fly.

HB-ION fra Swiss. Et artigt fly.

– at stå op kl 4.45 og tage i lufthavnen, hvor dette yndige fly holdt og ventede på mig. Og lidt på de andre passagerer. Men mest på mig.

Det var også en med Red Bull og vodka

Det var også en med Red Bull og vodka

– morskab fra morgenstunden. Første spottede jeg dette aldeles anvendelige kit i lufthavnen. Dernæst købte jeg noget mousse, af den slags man putter i håret. “Den er god, den der,” sagde den pilskaldede ekspedient. “Jeg bruger den hver dag.”

Airbus A380 er verdens største passagerfly. Halen alene er 14 meter høj!

Airbus A380 er verdens største passagerfly. Halen alene er 14 meter høj!

– fly. Og masser af dem. Jeg er hernede for at fotografere store, tykke fly.

Avro RJ100 har en lillebitte hale.

Avro RJ100 har en lillebitte hale.

Og små tykke fly.

Edelweiss er en alpeblomst, der er mere sjælden end køn. Men det er også et flyselskab.

Edelweiss er en alpeblomst, der er mere sjælden end køn. Men det er også et flyselskab.

Og fly med blomster på halen.

Birchermüsli. NAM NAM!

Birchermüsli. NAM NAM!

– birchermüsli. Jeg ELSKER birchermüsli. Den helt klassiske version er havregryn udblødt i æblejuice natten over og dernæst blandet op med friskreven æble og mælk. Som regel får man dog en lidt mere luksuriøs udgave hvor der er forskellige slags gryn, lidt nødder og rosiner – ja en reel müsli er det vel egentlig – og frisk frugt, rørt op i yoghurt. Det. Smager. Så. Godt. Man kan få det overalt. Selv Starbucks har det.

– træthed. Det er i sandhed hårdt at være en globetrottende verdensfarer. I seng, det er hvad jeg skal.

For jeg skal tidligt op og spise birchermüsli.