Archives

Kogekaffe med mælk, anno 1737

dec24

Kogekaffe anno 1737

Så er den her, julen. Bare hvis det skulle være gået nogens næse forbi. Jeg er klar til brun sovs og risalamande. Ikke samtidig, mere sådan let forskudt og helst på hver sin tallerken.

Jeg tænkte at afslutte årets julekalender med en lille vejledning udi kunsten at brygge kaffe, som det er beskrevet i en svensk husholdningsbog fra 1737. På dette tidspunkt var kaffe forbeholdt de velhavende, men det skulle snart ændre sig. I til slutningen af 1700-tallet blev kaffen billig nok til at bondestanden fik råd til at drikke det. Og drikke det gjorde de, med stor fornøjelse, og således blev det en drik for almuen. Eftersom Danmark – og lande helt generelt – hovedsageligt består af almue, var det med til at gøre kaffen endog overordentlig populær. I midten af 1800-tallet, da brændekomfuret gjorde det nemt at bage hjemme, begyndte de så berømmede kaffeborde at poppe op landet over. Ikke kun i Sønderjylland, men i det ganske Danmark, og husmødrene kappedes om at lave de smækreste kager. I dag får vi stadig kage til kaffen, omend ikke helt så mange slags på én gang.

Kaffebønnerne blev både brændt og kværnet hjemme på komfuret, og selve kaffen var kogekaffe. Det vil sige at man kogte de malede bønner direkte i en stor kedel på komfuret. Eftersom man ikke brugte filter, var der altid grums i bunden af koppen. Eller skålen, for man drak gerne kaffen af nogle store flade skåle, kaldet spølkummer. Det var ikke alle, der havde, eller ville have, små yndige kopper med hank. Ligesom i dag, var der folk, der yndede sukker i kaffen. Det kunne f.eks være i form af et stykke kandis. Man tog stykket i munden og drak kaffen gennem det. Bagefter lagde man pænt stykket (der nu var lidt mindre) tilbage i skålen til næste gang, der var kaffe på menuen. Se dét er sparsommelighed. Måske skulle jeg investere i noget kandis.

Eller måske ikke.

Kaffen blev, ligesom i dag, kogt på vand, men i foromtalte opskrift fra 1737, anbefales det også at koge den på mælk, krydret med kanel og lidt sukker:

At koka Coffe. 1737
Tag så mycket Coffe som du wilt hafwa, lågg det uti en förtent panna, och slå litet watn der på, och låt det koka lyckt, at alt watnet blifwer inkokat, sedan slå söt miölk der på, så mycket dig behagar, och låt det ett par gånger koka up der med, tillika med litet socker, så är det färdigt. Det er aldrabäst, at man bränner Coffe- Bönorna sielf, låggendes dem uti en mycket ren stekpanna, och sätter dem på sachta eld, och kastar om dem som oftast, at de intet blifwa brända, doch måste de blifwa litet bruna, men ingalunda brända; Sedan stöter man dem fint, och sichtar dem genom florsicht, så är det fårdigt, och då är bäst at koke det med miölken allena, den man först låter koka op, sedan lägger Coffe der uti, och låter så koka der med. NB: Socker og Canel skal och wara här uti.
– Susanna Egerin: En nödig och nyttig hus-hålds- och kok-bok, Stockholm 1737.

Der står: Tag så meget kaffe som du vil have (dvs meget, red.), kom det i en fortinnet gryde og hæld lidt vand derpå, og lad det koge til alt vandet er kogt ind, hæld da sød mælk på, så meget som du vil have, og lad det koge op et par gange med lidt sukker, så er det færdigt. Det er bedst, hvis man brænder kaffebønnerne selv, ved at lægge dem i en meget renskuret stegepande og sætte dem over svag varme og røre rundt ofte, så de ikke brænder på, dog må de blive lidt brune, men ikke brænde; siden støder man dem fint og sigter dem, så er de klar, og da er det bedst at koge kun med mælk, som man først koger op og siden lægger kaffen i, og lader koge med. NB: Sukker og kanel skal heri.

Eftersom kaffe hører julen til, og har gjort det de sidste 200 år, så virkede det passende at afslutte årets julekalender med denne lille opskrift på svensk mælkekogekaffe. Kogekaffe er ikke just mit stærke område, så jeg måtte på internettet for at glane hvorledes erfarne friluftsmennesker bar sig ad. Jeg fandt denne lille vejledning hos Naturmagasinet, og det er den, jeg har taget udgangspunkt i.

Er du ikke til kogekaffe, kan du i stedet brygge en halv kop god, stærk kaffe, tilsætte lidt sukker og så efterfylde med varm mælk, der er kogt op og dernæst stået trukket lidt med en stang kanel. Det giver en dejlig julet kaffe, helt uden grums. Til gengæld kan man ikke spå i det, og det må man tage med.

Således slutter årets julekalender. Tak fordi I læste med. Rigtig glædelig jul, og husk at gin&tonic hjælper så glimrende mod julestress.

Og nu, opskrift:

Kogekaffe med mælk, anno 1737

Mængde: 2 kaffekopper

Ingredienser:
3 dl sødmælk
0,5 dl sødmælk mere
2,5 spsk groftmalet kaffe
1 lille stang kanel
2 tsk sukker

Snup en bette gryde og kom mælk og kanelstang heri. Lad mælken koge op, og så snart den koger, hældes kaffen i og det røres godt rundt. Bring mælken i kog igen, skru ned og lad det simre et par minutter under låg. Tag så gryden af varmen, rør sukker i og lad kaffen trække et par minutter mere.

Snup så den halve deciliter kold mælk og hæld den i gryden. Lad kaffen stå et minuts tid og bundfælde. Og så kan den forsigtigt hældes over i kopperne – evt gennem en lille finmasket sigte, hvis man synes. Drik kaffen og brug grumset til at spå i. Det er god juleunderholdning.

Nemme chokoladeboller

dec23

Chokoladeboller i flok

Til juledagenes morgenmad hører sødt og blødt brød. For er der noget julen mangler, så er det i sandhed flere søde sager. Normalt bager jeg kanelsnegle, men i år har jeg pakket fryseren med disse hersens chokoladeboller. De er bløde, luftige, let sødede og fyldt med smør. Opskriften er en lettere tilpasset udgave af fødselsdagsbollerne fra Karolines Kogebog. Jeg kan ikke mindes en 80’er børnefødselsdag uden disse boller, enten som bollekagedame/mand eller individuelle boller med festligt farvet glasur på toppen.

Fordelen ved de her boller, er at dejen ikke skal æltes. Den skal blot tæves sammen og så skal den ellers håndteres så lidt som overhovedet muligt. Man skal ikke engang sådan for alvor trille bollerne, blot forme dem løst til rundagtige klumper. På den måde bevarer de deres luftige, nærmest kageagtige struktur. Vel nærmest det stik modsatte af sejt surdejsbrød. Ikke at jeg skulle klage over at have et sejt surdejsbrød i huset lige nu (et af dem med sesam fra Blød & Sprød nede på Godsbanen), men hver ting til sin tid.

Og nu, opskrift:

Chokoladeboller

Mængde: 12 stk
Bagetid: 12 minutter ved 225 grader alm. ovnvarme

Ingredienser:
100 gram smør
2 dl kold sødmælk
50 gram gær
20 gram sukker
300 gram hvedemel
1/2 tsk groft salt
100 gram grofthakket mørk chokolade

Smelt smørret i en lille gryde – det skal blive ret varmt – og hæld det op i en skål sammen med sukkeret. Hæld den kolde mælk over og rør rundt. Stik fingeren i, det skulle meget gerne være fingerlunt. Er det for koldt, så hæld hele molevitten tilbage i gryden og varm det forsigtigt op til de 37 grader (fingerlunt). Er det for varmt, så lad det køle af. Men det plejer at passe nogenlunde med temperaturen.

Smuldr gæren ud i den lune mælk og rør rundt til det er opløst. Tilsæt halvdelen af melet og det grove salt. Rør godt rundt. Tilsæt så resten af melet og arbejd dejen igennem et minuts tid med en stor grydeske eller lignende. Den skal være blank og temmelig blød og alt for klistret til at håndtere, men ikke flydende. Den skal holde faconen sådan nogenlunde og kun flyde en ganske lillebitte smule ud når du stopper med at røre. Fald ej for fristelsen til at røre mere mel i, så bliver det færdige resultat tungt og tørt. Til sidst slås chokoladestykkerne ind i dejen. Brug en dejskraber til at samle dejen sådan nogenlunde til en kugle i midten af skålen. Dæk med et klæde og lad hæve 20 minutter.

Når dejen er hævet op – cirka til dobbelt størrelse – er det tid til at forme nogen boller. Brug en dejskraber til forsigtigt at skrabe dejen ud på et let meldrysset bord. Den skal ikke æltes eller noget, bare vippes ud på bordet. Del så dejen i 12 omtrent lige store stykker og form dem til boller med meget let hånd. De bliver ikke særlig pæne, men sådan skal de se ud. Hvis du begynder at ælte dejen og trille bollerne perfekt runde, så ryger meget af den bløde, kagede struktur, der er så vanedannende.

Dæk bollerne til med et klæde og lad dem efterhæve 15-20 minutter, mens ovnen varmes op til 225 grader. De skal være tydeligt puffet op. Det går stærkt.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen i 12-15 minutter, til de er mørkt gyldne og føles lette og har en kernetemperatur på 98 grader. Tag så bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist. Pas på ikke at stikke fingeren i et stykke smeltet chokolade, når du håndterer dem, det er nærmest lava.

Bollerne skal spises samme dag, og helst inden for et par timer. De egner sig dog glimrende til frysning. Frys dem ned, så snart de er kølet af. Når de skal bruges, kan de enten tøes op på køkkenbordet eller lunes forsigtigt i ovnen.

Madam Mangors Ægge-Punsch med Øl (1898)

dec22

Ægge-Punsch med Øl

Står man og har lidt rom tilovers (det kan jo ske), så kan man med fordel vende blikket mod Madam Mangor. Hun er ikke bange for spiritus, især ikke rom.

36. oplag af hendes berømmede kogebog indholder sågar et helt lille afsnit med drikkevarer, hvoraf mange af dem tilhører kategorien “temmelig stærk.” Det skal dog retfærdighedsvis siges, at på dette tidspunkt er Madam Mangor forlængst draget til himmels, så måske er lige præcis dét afsnit ikke hendes påfund. Jeg har ikke lige de 34 oplag, der udkom mellem førsteudgaven fra 1837 og denne her fra 1898, så hvem ved hvornår afsnittet først dukkede op.

Det er også lige meget, for opskrifterne er gode uanset. Der er en del punch, en alkoholisk drik bestående af behagelige mængder rom, blandet med sukker, citron- eller limesaft og vand. Konceptet stammer fra Indien, og blev slæbt til Europa af englænderne, der som bekendt havde meget travlt med at kolonisere både det ene og det andet. Herfra spredte drikken sig til resten af Europa, hvor den blev temmelig populær. Især svenskerne var begejstrede, og hvem kan bebrejde dem?

Madam Mangor er glad for at bruge æggeblommer i sine alkoholiske drikke, og det er heldigt, for det er jeg også. Og i anledning af julen, skal jeg hermed dele en opskrift på punch lavet med hvidtøl og rom. Og kanel og nelliker. Den originale opskrift lyder som følger:

Ægge-Punsch med Rødvin, Mangor 1898
Naar 8 Æggeblommer ere rørte hvide med 1 Pund hvidt Sukker, kommes næsten 1 Pægel Rum deri. 4 Flasker Rødvin sættes paa Ilden med et Par Stykker Kanel og nogle faa Nelliker; naar det koger, hældes det under stadig Pisken i Æggene. Punschen kan ogsaa sættes igjen paa Ilden og piskes stadigt, indtil det begynder at koge, da maa den strax ophældes for ikke at skille ad. Den drikkes varm.

Ægge-Punsch med Øl
tillaves ligesom Æggepunsch med Rødvin og med samme Forhold af Æg, Sukker og Rum; men i stedet for Vin tages 2 Potter godt Hvidtøl. Drikkes varm.
– Anna Marie Mangor: Kogebog for smaa Huusholdninger, København 1898

Resultatet er en smækker varm drik, der smager sødt og varmt og maltet og julet. Den er ikke engang stærk, omend man selvfølgelig altid kan pøse mere rom i, hvis man synes. Jeg har skåret lidt ned på hvidtøl og sukkermængden, for den originale opskrift er lige sød nok.

Man kan vælge at varme drikken igennem efter øllet er pisket i æggeblommerne. I så fald kan man bruge rå æg, men ellers vil jeg anbefale pasteuriserede. Jeg ved godt at det teknisk set er “tilladt” at spise rå æg nu, men jeg er vokset op med at rå kylling og rå æg skulle behandles som rene og skære dødsfælder, der lagde en forbandelse over samtlige flader i køkkenet. Det er tilsyneladende ikke så nemt at slippe, så pasteuriserede æg er vejen frem for mig. Især i retter, der skal serveres for andre.

Der er ingen tvivl om at det er en lidt særegen opskrift, men jeg synes den er rigtig hyggelig. Hvis du også godt kan lide at afprøve gamle opskrifter og få en lidt anderledes smagsoplevelse, så er denne her ægge-punsch en nem og rimelig billig måde at gøre det på. Jeg har skaleret den ned til to små portioner. Mangors originale mængde af sukker og øl er angivet i parentes.

Og nu, opskrift:

Madam Mangors Ægge-Punsch med Øl

Mængde: 2 kaffekopper

Ingredienser
1 æggeblomme
40 (60) gram sukker
30 ml mørk rom
2 (2,5) dl hvidtøl
1 lille stykke hel kanel
2 hele nelliker

Æggeblommerne piskes lyse og luftige med halvdelen af sukkeret. Rom røres i. Hvidtøllet varmes i en lille gryde sammen med krydderierne og resten af sukkeret. Når det koger, piskes det i æggene i en tynd stråle. Pisk til alt sukkeret er opløst. Fisk krydderierne op og server straks.

Bruger du rå æg, eller vil du have en varmere drik, så hæld hele molevitten tilbage i gryden og varm det op under omrøring til det næsten koger. Tag af varmen, hæld gennem en fin sigte, og servér straks.

Bountykugler

dec21

Bountykugler, et smukt koncept

Det er solhverv og, ifølge gammel overtro, en dag man helst ikke skal bage på. Så det er nok bedst at lade være, for gammel overtro har altid noget med død og ligklæder og fejlslåen høst at gøre, og jeg tænker der er ulykker nok i verden allerede. Overtroen siger til gengæld ikke noget om konfekt, så man kan trygt hive marcipanrullerne ud af køkkenskabet. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde SÅ meget marcipan i huset. Der har virkelig været nogle knaldtilbud på blendet mandelmasse i år. Vi er ikke helt nede på min ungdoms 500-gram-for-20-kr, men måske er det endelig gået op for visse og somme, at ingen gider betale 70 kr for 375 gram marcipan. Især ikke når man også skal betale formuer for resten af julemiddagen. Man kan håbe. Der er i alt fald til et helt års forbrug i min fryser, så ingen kommer til at mangle kringle i 2025.

Er man ikke til marcipan, så kan man i stedet lave de her bountykugler. Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt de overhovedet skulle på bloggen. Der er vel omtrent firs millioner nærmest identiske opskrifter på bountykugler allerede, så er der virkelig brug for én mere? Men jeg vil gerne have at min blog er med på moden, også selvom det er mindst femten år for sent. Desuden er bountykuglerne noget af mit yndlingskonfekt, så de hører med til samlingen. Det føles også ret passende at lave rund konfekt ved solhverv. Eller er det upassende? Hvem kan snart følge med mere.

Eneste ulempe ved stadset, at de kan være en kende belastende at overtrække med chokolade. Fyldet består af kokosmel og kondenseret mælk, og det er en smule klistret. Derfor er det absolut nemmest at overtrække det, mens det er koldt. Og koldt fyld afkøler chokoladen, så man skal arbejde lidt tjept! Det er der ikke megen afslappet konfektbrygning over. Men det kan vel aldrig blive mere stressende end at forsøge at få hele julemiddagen til at blive færdig på samme tid og til rette tid og helst uden at brænde på. Hvorfor tager det så lang tid at lave brunede kartofler?

Men her er de, bountyfiduserne. Samme opskrift som alle de andre steder, bare med lidt andre ord og et andet billede. Glædelig jul!

Bountykugler

Mængde: ca 30 stk

Ingredienser:
400 gram kondenseret mælk (1 dåse)
ca. 275 gram kokosmel
1/2 tsk vaniljesukker
1/8 tsk fint salt

300 gram mørk chokolade 60% til overtræk
Et par spsk kokosmel til pynt

Rør kondenseret mælk, kokosmel, salt og vanilje sammen i en skål. Det skal være stift, men ikke tørt. Sæt massen på køl et par timer, så kokosmelet kan suge kondenseret mælk og forhåbentlig blive til en dejlig fast, men klistret masse.

Tag så skålen ud og rør lidt rundt i sagerne. Hvis der ligger et tydeligt lag kondenseret mælk i bunden af skålen, så skal der lidt mere kokosmel i. Det plejer dog ikke at være nødvendigt. Rul den kolde masse til kugler på omtrent 20 gram stykket. Sæt dem i en lille bradepande beklædt med bagepapir, og los dem tilbage i køleskabet en times tid så de atter kan blive faste og nemmere at overtrække.

Dyp kuglerne i smeltet, tempereret mørk chokolade (eller de der vekaoknapper hvis du ikke giver en fuck) og drys med lidt kokosmel, så man kan se, hvad der er indeni. Lad dem stå og sætte sig et par timer. Pak dem så i en lufttæt dåse og spis inden for et par dage.

Jeg bruger frysetørret kakaosmør til at temperere chokolade med, du kan læse hvordan lige her.

Bûche de noël (juleroulade)

dec20

Bûche de noël

Bûche de noël, eller juleroulade, er en roulade, pyntet så den ligner en træstamme. Det er en spiselig udgave af den store brændeknude, man før i tiden yndede at lægge på ildstedet, så den kunne brænde julen over. I dag har vi meget få ildsteder, og så er rouladen alt andet lige mest praktisk.

Min juleroulade et brygget sammen ud fra et princip om at den skulle være nem at lave, fri for sære eller dyre ingredienser, samt let og luftig og ikke alt for sød. Præcis som jeg selv bedst kan lide det, det er trods alt min blog. Jeg tog udgangspunkt i de rouladeskiver, jeg spiste lidt for mange af, da jeg besøgte Hong Kong for nogle år siden. De var lavet af chiffonkage med et simpelt fyld af smagssat flødeskum, og begejstringen ville ingen ende tage fra min side.

Chiffon er en slags sukkerbrød, bare meget nemmere at lave. Der er tilsat lidt mælk og olie, hvilket gør kagen ekstra saftig og fleksibel og nem at rulle til roulade. Fyldet er let sødet flødeskum og abrikosmarmelade, rørt op med rom. Sidstnævnte kan dog udelades. På toppen er der mere flødeskum. Der skal altså ikke koges cremer eller røres ganacher eller noget som helst. Hele kagen kan stå klar på blot to timer, inklusive trækketid, hvis man altså er lidt ferm i køkkenet. Og det er heldigt, for den skal spises samme dag, og helst inden for et par timer efter den er pyntet færdig.

Hvad pynten angår, behøver man ikke det store vilde. Meningen var jo at det skulle være nemt. Jeg har brugt finthakket pistacie, tørrede rosenblade og ristede hasselnødder, thi jeg havde mange rester fra de sidste par måneders bageprojekter, så det var bare at åbne nogle bøtter fra skabet. Det er rart med lidt knas på toppen, men det behøver ikke være pistacie. Du kan bruge hakkede, brændte mandler, hasselnøddeknas, hakket chokolade, knuste peberkager eller hvad du nu har i skabet. Et helt almindeligt drys kakaopulver vil også se yndigt ud.

Er du ikke til abrikosmarmelade, kan du bruge en anden syrlig marmelade. Hindbær er altid godt, og solbær ville med garanti også være dejligt. Husk at mose marmeladen gennem en sigte, så den er til at smøre ud på bunden.

Og nu, opskrift:

Bûche de noël (juleroulade)

Mængde: Én roulade, 6-8 portioner
Bagetid: ca 12 minutter ved 180 grader alm. ovnvarme

Chiffonbund:
60 gram hvedemel
3 æggeblommer
3 æggehvider
30+30 gram sukker
2 spsk olie
2 spsk mælk
1/4 tsk bagepulver
1 tsk reven appelsinskal (ca fra 1/2 appelsin)

Fyld:
125 ml piskefløde
1 spsk flormelis
1/2 tsk vaniljesukker
75 gram siet abrikosmarmelade
1 tsk mørk rom (eller vand)

Pynt:
125 ml piskefløde
En spsk finthakkede pistacier
8 hele, ristede hasselnødder
1 tsk tørrede rosenblade (fødevaregodkendte!)

Rouladen bages: Tænd ovnen på 180 grader alm. ovnvarme. Smør en bradepande på 35×25 (den store bradepande fra de der sæt med to, man kan købe i Kvickly og Føtex). Læg bagepapir i bunden, og kun i bunden. Dejen skal kunne hænge fast i formens sider, ellers bliver den gnaven og kollapser.

Kom æggeblommerne i en røreskål med 30 gram sukker og den revene appelsinskal. Pisk det let sammen med et stort piskeris. Det skal ikke piskes skummende eller noget, bare lige tæves ensartet 30 sekunder ved håndkraft. Pisk mælk og olie i. Sigt mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen og rør det i æggeblommerne. Rør til det akkurat er ensartet.

Hæld så æggehviderne op i en anden skål og pisk dem til blødt skum. Tilsæt halvdelen af de sidste 30 gram sukker og pisk godt igennem. Tilsæt det sidste af sukkeret og pisk æggehviderne til en stiv, blank marengs. Fold forsigtigt 1/3 af marengsen ind i æggeblommerne, efterfulgt af de sidste 2/3. Fold dejen forsigtigt, til der ikke længere er striber af æggehvide.

Bred dejen ud i den klargjorte bradepande og sørg for at den ligger jævnt. Det gøres nemmest med en af de der store dejskrabere, man bruger til at skrabe dej af køkkenbordet. Brug lidt tid på at sørge for at dejen er jævnt fordelt, ellers vil den bage ujævnt op.

Bag bunden midt i ovnen i 10-12 minutter, til dejen er gylden på overfladen og føles fast, når du trykker på den. Læg et stort stykke bagepapir på køkkenbordet (eller på en kold bageplade). Løsn forsigtigt bunden fra bradepandens sider og vend den ud på bagepapiret. Træk forsigtigt bagepapiret af. Dæk med et rent klæde og lad den stå 20 minutter til den lige akkurat er kold. Imens røres abrikosmarmeladen glat med 1 tsk mørk rom eller 1 tsk koldt vand.

Abrikosmarmelade og flødeskum og en flødefri stribe i bunden

Rouladen samles: Når bunden er kold, smøres den med et tyndt lag abrikosmarmelade. Pisk de 125 ml fløde til blødt skum. Tilsæt flormelis og pisk igennem til flødeskummet er fast nok til at holde faconen, men ikke så fast at det begynder at gryne. Bred flødeskummet ud på rouladebunden. Hold de nederste par cm af bunden fri.

Rullet og klar til at blive pakket ind i bagepapir

Og så skal der rulles! Rouladen rulles på den korte led, dvs så du får en roulade, der er 25 cm bred. Rul den rimelig stramt, men ikke så stramt at fløden bliver trykket ud. Vend den med endekanten nederst og rul så hele rouladen ind i bagepapiret, så den holder den runde facon. Pak den ind i en stor frysepose, læg den på et skærebræt og sæt den på køl en times tid.

Skåret og klar til flødeskum

Rouladen rettes an og pyntes: Og så er det tid til at pynte. Hvis du ikke har planer om at lave noget, der ligner en træstamme, kan du bare ploppe rouladen ned på et fad, der passer i størrelsen. Men skal der laves træstamme, så skal der skæres.

Start med at måle, hvor meget af rouladen, der er plads til på tallerkenen/fadet. Skær så det overskydende af med et skråt snit. Løft det store stykke over på tallerkenen og placer det lidt ud til siden. Sæt så det andet stykke på siden, så det ligner en træstamme med sidegren.

Jeg valgte at rette rouladen an på en middagstallerken. Det giver en kort træstamme med en bred sidegren. Hvis du anretter på et langt fad, kan du nøjes med at skære en tyndere skive, så du får en længere træstamme med en kort sidegren.

Uanset facon, er det tid til at pynte. Pisk 125 ml fløde til skum og fordel det ud over rouladen. Brug en lille paletkniv til at trække lange striber i flødeskummet, så det ligner bark. Det må gerne være rustikt, det er ikke nogen skønhedskonkurrence. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt flødeskummet, det må være et spørgsmål om smag. Men det er nemmere at pynte kagen, hvis man har lidt for meget flødeskum, end hvis man har lidt for lidt.

Drys let med pistacie, læg nogle tørrede rosenblade på og placer de hele, ristede hasselnødder forskudt på en række. Eller brug hakkede, brændte mandler, hasselnøddeknas, hakket chokolade eller knuste peberkager. Eller noget andet, eller ingenting overhovedet. Undlad at dynge kagen for meget til, det er pænest og mest velsmagende hvis pynten holdes til den diskrete side.

Og så er der kun tilbage at spise hele molevitten. Kagen kan serveres med det samme, eller sættes tilbage på køl til senere brug. Den bør dog serveres indenfor et par timer. Jo længere tid den står, jo mere fugt vil chiffonbunden trække, og så mister den sin lette konsistens. Rester kan dog snildt spises dagen efter.

Klar til nom

Hvid mokka og hvid mokkafudge

dec19

Hvid mokkafudge

At kaffe og hvid chokolade går godt i spænd, det er ingen hemmelighed, og man skulle være et skarn, hvis man ikke udnyttede den viden, til at lave noget konfekt. Nemlig hvid mokkafudge. Det er nemt, og den kan endda stables i pyramideform. Hvem har ikke drømt om det?

Gider du ikke fudge, kan du i stedet lave en skønherlig varm drik, som jeg selv brygger så snart der er hvid chokolade i huset. Man hælder en halv deciliter stærk, varm kaffe op i et krus og smelter ca. 20 gram hvid chokolade heri. Så fylder man efter med omtrent 1,5 dl varm mælk og rører rundt. Og så drikker man det, helt uden at tilsætte rom, for klokken er syv om morgenen og det er måske lige tidligt nok.

Og nu, opskrift:

Hvid mokkafudge

Mængde: ca. 25 stykker

Ingredienser:
250 gram hvid chokolade
200 gram kondenseret mælk (1/2 dåse)
1 spsk instant kaffepulver
25 gram smør

Start med at smøre en 18×18 cm bradepande og læg et par strimler bagepapir i, så du nemt kan få konfekten op, når den er stivnet.

Hak den hvide chokolade rimelig fint. Smelt så smørret i en lille gryde ved helt lav varme. Hæld kondenseret mælk og kaffepulver i, og rør rundt til mælken er lun og kaffepulveret er gået i opløsning. Tilsæt hvid chokolade og rør rundt til det hele er smeltet og du står med en glat fudge. Skulle den skille – det kan ske, hvis blandingen bliver for varm – så hæld en spsk fløde i og rør rundt til den samler sig.

Hæld fudgen op i den klargjorte form og lad den køle af til stuetemperatur. Pak den så godt ind og lad den stivne på køl nogle timer, eller natten over.

Når du vil skære fudge, tages den ud af køleskabet og vendes ud på et skærebræt, belagt med et stykke bagepapir. Skær først pladen i 2 cm brede stænger, der dernæst skæres i kvadratiske stykker. Det kan godt klistre lidt, så tør kniven af et par gange undervejs. Lad stykkerne stå og lufttørre en times tid, så de ikke længere er klistrede. Og så kan de opbevares i en dåse ved stuetemperatur en uges tid.

Marcipankonfekt med hasselnødder og nougat

dec18

Marcipankonfekt med hasselnødder og nougat

Godmorgen og velkommen til jul med ekstra gin&tonic til nerveenderne. Jeg vovede mig ind på Strøget i går (det i Århus), i myldretiden, og hold da op, hvor var det bare en god grund til udelukkende at handle på nettet fremover. På den anden side er der næppe færre mennesker i pakkeshoppen. Men jeg overlevede sådan nogenlunde, og hjemme ventede chokoladeovertrukket marcipan, blandet med ristede hasselnødder og rom, med en bette kerne af blød nougat i midten. Se dét er der noget ved.

Marcipan med nougat er vel nærmest en slags arketype, når det gælder marcipankonfekt. Eller også er det bare noget jeg tror, fordi jeg voksede op i damebladenes storhedstid, hvor alting var marcipan, nougat og kandiserede violer. Uanset hvad, er det en dejlig kombination.

Især hvis man kan finde en blød nougat, der rent faktisk smager af hasselnødder. Det er ikke altid helt nemt, men jeg kan varmt anbefale Änglamarks. Jeg er til stadighed imponeret over Odenses evne til at fremstille en blød nougat med hasselnødder, der ikke smager af hasselnødder overhovedet. Ikke at det har afholdt mig fra at køre indtil flere stænger ned i løbet af de sidste mange juleaftener, forstås. Den er aldeles udmærket. Jeg anede bare ikke at blød nougat skulle smage af hasselnødder, før jeg, i en alder af næsten 30, fik fingrene i et eller andet ekstra fancy mærke. Men sådan er der så meget. I sidste ende vil den slags altid være et spørgsmål om smag, og selvklart også pris. Så brug den nougat, du kan lide. Hvis du altså kan lide nougat.

Og nu, opskrift.

Marcipankonfekt med hasselnødder og nougat

Mængde: 20-25 stk

Ingredienser:
200 gram marcipan
50 gram ristede, malede hasselnødder
75 gram flormelis
1-2 spsk mørk rom
ca. 50 gram blød nougat i små tern

300 gram 60% mørk chokoladetil overtræk
1-2 spsk ristede, malede hasselnødder til pynt

Start med at riste hasselnødderne i ovnen ved 160 grader en 10 minutters tid til de dufter og hinderne begynder at krølle af. Læg de glohede hasselnødder i et viskestykke, luk det sammen, og ælt dem så hinderne gnides af. Lad dernæst nødderne køle helt af og blend dem rimelig fint i en minihakker. Jeg rister altid en stor pose ad gangen, for det sviner sådan, og så er der til senere brug.

Snup så marcipanen, pluk den i mindre stykker og ælt den sammen med de malede hasselnødder, flormelis og rom. Er du ikke til rom, kan du bruge lidt vand eller rosenvand i stedet – eller en anden type sprut, der passer til hasselnøddesmagen. Smag på massen, den skal være til den søde side. Pak marcipanen grundigt ind og læg den på køl et par timer.

Når marcipanen har trukket, trilles den til kugler på ca 15 gram stykket. Lav en fordybning i hver kugle (jeg bruger enden af en spisepind) og læg et lille stykke blød nougat i. Luk marcipanen sammen om nougaten og rul til en kugle igen.

Når alle kuglerne er trillet, sættes de til tørring en halv times tid, hvorefter de dyppes i tempereret mørk chokolade og drysses med en lille smule af de malede hasselnødder. Lad dem hærde et par timer, og så er de klar til at blive pakket i en konfektdåse og fortæret inden for en uges tid.

Marcipankonfekt med pistacie

dec17

Marcipankonfekt med pistacie – godkendt af julemanden himself

Så oprandt den syttende december. Dagen jeg har ventet utålmodigt på siden jeg lod mit kalenderlys brænde en bette smule for langt ned i sidste uge. Og dagen, der kickstarter et par dage med opskrifter på marcipankonfekt. Første levende billede er pistaciemarcipan med rosenvand. Det er et ganske nydeligt stykke konfekt, helt grønt og let parfumeret og meget velsmagende.

Du skal bruge afskallede, usaltede pistacienødder. Altså ikke de ristede fra chipshylden. Usaltede pistacier hænger som regel og dingler på den der hylde med tørrede tranebær og pinjekerner henne i grøntsagsafdelingen. I specialforretninger kan du købe afhindede grønne pistaciekerner – det er dem, der er så knaldgrønne og pæne at se på. Det er også dem, jeg har brugt. Det skulle jo gerne se pænt ud på billederne. Begge slags pistacier fungerer aldeles glimrende i opskriften.

Et nip salt er vigtigt for at fremhæve pistaciesmagen. Ellers bliver konfekten en kende anonym. Der skal ikke så meget til, men det er stadig vigtigt. Rosenvandet gør sit til at fremhæve den parfumerede smag af pistacie og mandler, men kan du ikke finde det, så brug lidt koldt vand i stedet. Det kan også udskiftes med orangeblomstvand.

Mængden af overtrækschokolade er større end strengt nødvendigt. Det skyldes at det nemt bliver noget hat at stå og dyppe i små portioner smeltet chokolade. Det køler af alt for hurtigt og bliver supertykt og svært at arbejde med. Overskydende chokolade kan skrabes ud på et stykke bagepapir, bredes tyndt ud og så brækkes i små stykker, når det er stivnet. Brug det næste gang du skal dyppe marcipankonfekt, med lidt mere chokolade hældt oveni, eller put det i en brownie. Eller lav en grydefuld varm chokolade. Jeg vil ikke anbefale at gemme det mere end et par dage. Der kan være små marcipanrester i, og det påvirker holdbarheden.

Jeg bruger frysetørret kakaosmør, bedre kendt som Mycryo, til at temperere chokoladen med. Det er absurd nemt og hvis det står til mig, så kommer jeg aldrig nogensinde til at stå og temperere chokolade på den gammeldags måde igen. Jeg køber stadset i Føtex, og der er en vejledning udi hvordan man gør nederst i blogindlægget.

Og nu, opskrift:

Pistaciemarcipan

Mængde: 25-30 styks

Ingredienser:
150 gram marcipan
75 gram flormelis
60 gram usaltede pistacienødder (en pose)
2 tsk rosenvand
1 nip fint salt

Start med at riste pistacienødderne på en tør pande ved middel varme. Rør rundt af og til. Rist til de begynder at dufte og knitre i panden. Det tager kun et par minutter – de skal ikke begynde at tage en masse farve eller noget. Hæld dem over på en tallerken og lad dem køle helt af. Kom dem i en minihakker og kværn dem til groft mel. Tag 2 tsk fra til at drysse på konfekten senere.

Hæld så pistaciemelet over i en skål sammen med et solidt nip fint salt. Tilsæt rosenvand, flormelis og marcipanen, plukket i mindre stykker. Ælt det til en ensartet masse. Er det meget tørt, så tilsæt lidt mere rosenvand. Smag på sagerne. Det må godt være til den søde side, ellers vil det bitre fra den mørke chokolade overdøve fyldet. Lad marcipanen trække et par timer eller natten over på køl.

Tag så marcipanen ud og tril den til kugler på omtrent 10 gram stykket. Lad dem stå en times tid, så de kan få stuetemperatur og overfladetørre. Dyp kuglerne i tempereret mørk chokolade og drys med et nip pistaciemel inden chokoladen tørrer.

Lad konfekten stå og hærde et par timer og pak den så i en lufttæt bøtte. Den kan holde nogle dage ved stuetemperatur.

Overtræk med mycryo:
300 gram mørk chokolade, ca 60%
6 gram Mycryo kakaosmør

Chokoladen smeltes forsigtigt over vandbad til omkring de 45 grader, fjernes fra vandbadet og køles ned til 34 grader. Det gøres nemmest ved at røre roligt i det, til det er kølet af. Eller ved bare at lade det stå en tyve minutters tid, afhængig af hvor koldt dit køkken er.

Mycryopulveret vejes af og røres i, der røres til det er smeltet, og så er der tempereret chokolade. Tjek temperaturen, det skal være 32 grader varmt. Ellers må det en kort tur over vandbadet så det kan blive varmet forsigtigt op til de 32 grader igen.

Krydret chokoladekage med (eller uden) ingefærsmørcreme

dec16

Krydret chokoladekage med ingefærsmørcreme og hasselnødder

Det bliver jul i år. Det ved jeg ganske sikkert, for familien har afholdt Store Julesmåkagebagedag, og hvem afholder Store Julesmåkagebagedag, hvis det ikke er fordi, det snart bliver jul? Ingen, siger jeg. Min aftensmad bestod af mors brunkager – og en klementin, sådan for sundhedens skyld. Småkager er vitterligt indbegrebet af jul.

Men hvad nu hvis man er lidt træt at småkager, og måske bare gerne vil have en rigtig kage? Så kan man bage krydret chokoladekage i stedet. Det smager som chokoladeovertrukne honninghjerter, hvilket er ret fantastisk. Og skal det være ekstra fancy, kan man pløre kagen til med abrikosmarmelade, ingefærsmørcreme og ristede hasselnødder. Så smager det af honningkagesnitte, hvilket er endnu mere fantastisk.

Er man ikke til syltet ingefær, kan det udelades eller skiftes ud med fintreven skal af en usprøjtet appelsin. Er man ikke til hasselnødder, kan knaset laves med smuttede mandler, eller slet og ret udelades. Og er man ikke til chokoladekage, kan man gå ud i køkkenet og smøre sig en rugbrød i stedet.

Og nu, opskrift:

Krydret chokoladekage

Mængde: En 20×20 cm bradepande eller 23 cm rund springform
Bagetid: ca. 40 minutter v. 175 grader almindelig varme

Kage:
75 gram mørk chokolade, ca 60%
1/2 dl vand
1 tsk pulverkaffe (kan udelades)
100 gram blødt smør
200 gram sukker
2 æg, delt i blomme og hvide
125 gram hvedemel
3/4 tsk natron
100 ml kærnemælk
1 tsk kanel
1/2 tsk ingefær
1/4 tsk nellike
1/4 tsk fint salt
1/2 dl siet abrikosmarmelade til at smøre kagen med

Ingefærsmørcreme:
100 gram blødt smør
ca. 200 gram flormelis
3-4 spsk piskefløde eller mælk
50 gram finthakket, syltet ingefær
1/8 tsk fint salt

Hasselnøddeknas:
50 gram hasselnødder
2 tsk smør
1 spsk sukker

Tænd ovnen på 175 grader almindelig varme. Smør en 20×20 cm firkantet bageform og læg bagepapir i bunden.

Hak chokoladen fint og kom den i en lille gryde sammen med vand. Smelt ved lav varme under omrøring. Sæt til side, så det kan køle lidt af.

I en stor røreskål piskes smør og sukker et par minutters tid, til det bliver lyst og cremet. Æggeblommerne piskes i, og dernæst den smeltede chokolade. Mel, krydderier, natron, vaniljesukker og salt sigtes sammen og røres i dejen skiftevis med kærnemælken. Undlad at piske dejen, når melet kommes i, men rør blot rundt med en dejskraber eller et stort piskeris.

Pisk æggehviderne til stift skum. Rør ca 1/3 i dejen, og dernæst resten. Vend forsigtigt rundt med en dejskraber til der ikke længere er synlige spor af hviderne.

Skrab dejen op i den klargjorte bageform og bred den ud med dejskraberen så den er nogenlunde jævnt fordelt. Bag midt i ovnen i ca. 40 minutter. Stik i dejen med et lille træspyd eller en kniv. Hænger der dej ved, skal kagen have lidt længere. Pas på ikke at overbage kagen, så bliver den tør.

Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen og får lov at dampe af i formen et kvarters tid, før den vendes ud på en bagerist. Den er lidt porøs, når den er varm, så vær forsigtig med den. Lad den køle helt af og så er den sådan set klar til brug og kan spises præcis som den er. Den kan holde sig nogle dage på køkkenbordet, godt pakket ind.

Vil du gerne have kagen lidt mere festlig, så læg den på et fad eller sæt den tilbage i bageformen, og smør toppen med abrikosmarmelade. Lad det stå og trække en times tid. Bred så ingefærsmørcremen ud over kagen. Måske har du ikke lyst til at bruge det hele, det må være et spørgsmål om smag. Til sidst drysses kagen med hasselnøddeknas. Og så er der simpelthen honningkagesnittechokoladekage for alle pengene. Den kan holde sig 1-2 dage i et ikke alt for varmt køkken. Jeg vil ikke anbefale at sætte den i køleskabet, for så bliver chokoladekagen tør. Så vent med at pladre ting på toppen til et par timer inden servering.

Ingefærsmørcreme: Pisk det bløde smør nogle minutter, til det er blevet luftigt og har fået en lysere farve. Tilsæt halvdelen af flormelisen samt vanilje og salt. Husk salt! Pisk grundigt igennem. Tilsæt halvdelen af fløden. Pisk lidt mere. Tilsæt så resten af flormelisen, lidt ad gangen, til du synes det smager sødt nok. Måske skal du ikke bruge det hele. Pisk hele baduljen en 5-10 minutters tid, så smørcremen bliver meget luftig. Den skal kunne holde faconen, nærmest som flødeskum, men skal føles nem at brede ud når man rører i den med en ske. Er den meget fast, så hæld lidt mere fløde i og pisk grundigt igennem. Smag på sagerne, og tilsæt evt. mere salt. Når den smager rigtigt, røres den syltede ingefær i, og så er den klar til brug. Smørcremen kan med fordel trække på køl natten over, så ingefærsmagen trækker ordentligt igennem. Tag den ud en halv times tid inden den skal bruges.

Hasselnøddeknas: Hasselnødderne lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir, og ristes ved 160 grader almindelig ovnvarme i 10-15 minutter, til de dufter og hinderne begynder at krølle af. Tag dem så ud og hæld dem forsigtigt over i et viskestykke. Fold viskestykket sammen så hasselnødderne ligger i en lille “pose” og lad dem stå og dampe i en fem minutters tid. Hold så viskestykket lukket med den ene hånd og ælt hasselnødderne mod køkkenbordet med den anden, ligesom hvis du æltede dej. Kort fortalt gælder det om at gnubbe hasselnødderne mod hinanden inden i viskestykket, til de har smidt den brune hinde. Det sviner vildt meget.

Fisk alle de skrællede hasselnødder op ad viskestykket og giv de resterende en æltetur mere. Det kan godt kræve et par omgange at få dem alle til at smide overfrakken, og nogle hasselnødder nægter pure, uanset hvad. Det betyder ikke noget, hvis der sidder lidt hinde på nogen af dem. Hak nødderne groft.

Snup så en lille stegepande og smelt to tsk smør på den. Tilsæt de hakkede hasselnødder og rist dem i smørret et minuts tid. Hæld en spsk sukker over, og rør rundt til det er smeltet. Det tager ikke meget mere end en halvt minuts tid. Hæld hasselnøddeknaset over på en tallerken til afkøling, og når det er helt koldt, kan det opbevares ved stuetemperatur i en lille bøtte. Her kan det godt stå et par dage, inden det bruges.

Skumfiduser

dec15

Fiduser af skum

Så blev det advent, og den tredje af slagsen endda. Der er ni dage til jul, så det er ved at være tid til at overveje, om der skal hænges spiselige sager på juletræet i år. Det er en god gammel tradition, der stammer helt tilbage fra da juletræet blev opfundet. Små æbler var (og er stadig) et oplagt valg, thi de hænger naturligt på grene fra naturens side, og får derfor kun sjældent højdeskræk og præstationsangst. Figner kan trådes og sukkerstokke fødes med naturligt ophæng. Konfekt og pebernødder må man derimod pænt lukke inde i æsker og kræmmerhuse, så de ikke dratter på gulvet og slår sig.

Det er heller ikke for tidligt at planlægge konfektfadene. Konfekt er vigtigt. Ingen jul uden konfekt, og det er der historiske beviser for. I Iørn Piøs bog Den Gamle Jul finder man en samling af tekster, sange, folkeminder og reklamer fra de julehæfter, der blev så populære i slutningen af 1800-tallet. Her kan man finde en notits fra 1829, hvori en købmand fra Lolland-Falster blot lige vil meddele sine kunder, at nu er julevarerne ankommet, heriblandt godter til den splinternye modedille – juletræet.

Forskjellige Confitürer, indrettede til at anbringes [på] Juletræer.
Skjønne udvalgte franske Deviser.
Hamborgske saakaldte Sukkerdutter,
Krandsekager, større og mindre Makroner, Sukkerbrød, med flere Kagesorter.
Pebermynter, Brystsukker, Jordbær, Sukkermandler og brændte Mandler,
Candicerede Makroner, Bonbons Portefeuiller.
Særdeles god Arrak- og Citron-Punch paa Flaske saavel som Biskop.
Desuden kan, mod forud modtagen Bestilning, erholdes forskjellige Sorter Kage.
Alt overlades de Reflecterende mod billig Betaling og for Varernes Godhed indestaaes.
Nykjøbing, den 16de December 1829.

Hvis jeg havde en konfektbutik, så ville jeg så afgjort sælge hamborgske sukkerdutter og arrackpunch og kalde mine kunder “de Reflecterende.” Men ak, jeg har ingen konfektbutik, og må derfor spise mine hjemmebryggede godter selv. Eller hænge dem på juletræet. Og dagens opskrift er særdeles velegnet til juletræsophæng, thi den vejer nærmest ingenting, og man kan derfor lave kræmmerhusene ekstra store, helt uden at tynge grenene.

Der er naturligvis tale om skumfiduser. De er supernemme at lave, thi det er blot gelatinepulver pisket til skum med kogende sukkerlage. Så man skal bruge en røremaskine – jeg tvivler på at en håndmikser ville kunne holde til belastningen og den lange piskning. Et sukkertermometer må man også have, samt masser af varmt vand til den klistrede opvask.

Gelatinepulver fås i Kvickly-Brugsen, Føtex og Bilka, og det samme gør glucosesiruppen. Sukker fås overalt, og vand burde man allerede have i køkkenet – prøv at tænde for vandhanen og se, om der ikke kommer noget ud der. Ellers må man købe det på flaske. Uden brus.

Og nu, opskrift:

Skumfiduser

Mængde: ca. 20 store fiduser

Gelatineblanding:
20 gram gelatinepulver
85 ml vand
Korn af 1 stang vanilje

Sukkerlage:
1 dl vand
300 gram sukker
125 ml (175 gram) flydende glucose
1/8 tsk salt

Til pudring:
1/2 dl kartoffelmel eller maizena
1/2 dl flormelis

Start med at smøre en ca 20×20 cm firkantet bradepande med neutral olie. Læg et lag bagepapir i bunden og op ad siderne og læg så endnu et lag bagepapir på den anden led, så bradepanden er dækket. Smør også bagepapiret med et tyndt lag neutral olie. Sæt til side.

Snup så din røremaskines røreskål og bland gelatinepulver med de 85 ml vand og vaniljekorn. Brug et lille piskeris til at sørge for at det er blandet grundigt sammen. Lad det stå og trække, mens du koger sukkerlage.

I en lille kasserolle – gerne med langt håndtag – blandes sukker, 1 dl vand, glucose og salt. Tænd for middel blus, og rør rundt til sukkeret er smeltet. Dernæst vaskes eventuelle sukkerkorn ned ad grydens sider med en bagepensel dyppet i vand. Når sukkerlagen begynder at koge, er det forbudt at røre rundt. Det skal blot have lov til at koge til 115 grader, så hav sukkertermomeret klar. Det tager ca. 7 minutter.

Når lagen er 115 grader varm, tages den af blusset. Tænd straks for mikseren på højeste hastighed og hæld langsomt den kogende sukkerlage ned i gelatinemassen. Hæld i en mellemtyk stråle og forsøg at undgå at hælde lagen på piskeriset. Lad så mixeren køre i en 5-7 minutters tid. Gelatinen vil langsomt blive pisket op og blive helt hvid og tyk og luftig. Efter 5 minutter kan du slukke og tjekke om det er færdigt. Massen skal være så stiv, at den kun meeeget langsomt flyder ud, og lige akkurat er til at skrabe ud af skålen. Er den ikke stiv nok, så pisk et minuts tid mere.

Når massen er klar, hældes den i formen, hvilket er en MEGET klistret affære. Brug en stor dejskraber og lidt tålmodighed. Lad massen sætte sig i formen i mindst 4 timer og gerne natten over. Det er fristende at smage på de rester, der sidder i skål og på dejskraber. Det er dog en temmelig dårlig ide. Frisklavet skumfidus er voldsomt klægt og ynder at sidde uhjælpeligt fast i svælget, hvilket er mega ubehageligt. Så sæt skålen i blød i varmt vand i stedet.

Når massen har stået og stivnet, er det tid til at skære skumfiduser. Start med at sigte kartoffelmel og flormelis sammen i en lille bradepande eller et tærtefad eller lignende. Sæt en stor sigte på en tallerken. Drys så lidt af kartoffelmelsblandingen på toppen af skumfidusmassen og stryg det forsigtigt ud i et tyndt lag, så toppen ikke klistrer. Vend massen ud på et stort stykke bagepapir og træk forsigtigt papiret af bagsiden. Stryg lidt kartoffelmel på bagsiden også.

Pensl en pizzaskærer eller en stor kniv med lidt olie, og brug den til at skære massen i 2-3 cm brede baner. Det klistrer genoldigt, og du kan med fordel stryge lidt af kartoffelmelsblandingen på alle skårne flader inden du fortsætter. Skær så hver bane til kvadratiske skumfiduser, der lægges i fadet med kartoffelmelsblandingen og pudres grundigt på alle sider. Efterhånden som skumfiduserne pudres, lægges de op i sigten. Når sigten er halvt fuld, rystes den godt (hen over fadet) så alt det overskydende pudring rystes af.

Når alle skumfiduserne er pudret, kan det være fristende at smage på sagerne. De har dog bedst af at få lov at stå til næste dag. Nylavede skumfiduser er meget elastiske i biddet, på en træls måde. Men får de lov at stå og hvile, så bliver de dejligt møre og mere tilbøjelige til at smelte i munden. Efter man har tygget lidt på dem, selvklart.

Skumfiduserne opbevares i en lufttæt bøtte ved stuetemperatur, hvor de kan holde sig en uges tid. Perfekt til at pakke i små yndige kræmmerhuse og hænge på juletræet. De kan også dyppes i smeltet chokolade, men så langt er jeg aldrig nået.