Archives

Nussecken (nøddesnitter)

Nøddetrekanter/nøddesnitter/nussecken

Læser man tyske bageopskrifter, vil man temmelig ofte støde på to forskellige sætninger: wie vom bäcker og wie von Oma. Som bageren laver dem og som bedstemor laver dem. De ypperste kvalitetsstempler i verden, tilsyneladende. Især bedstemor får æren for rigtig megen bagværk, men det lyder også så hyggeligt. Bedstemors julesmåkager. Man kan nærmest dufte både grangrene og nelliker.

Dagens juleopskrift, nussecken, er en af dem, der gerne omtales wie vom bäcker. Jeg vil dog vove pelsen og påstå at de er markant bedre, medmindre man er så heldig at bo tæt på en bager, der bruger smør. Nussecken består af en tyk, sødet mørdejsbund, dækket af et lag abrikosmarmelade og toppet med en ganske guddommelig karamelliseret masse bestående af både hakkede og malede hasselnødder – eller mandler, hvis man foretrækker det. De bages, skæres i trekanter og dernæst dyppes hjørnerne i mørk chokolade. Resultatet er en blanding af en småkage og en tærte, med knas og sødme fra nøddelaget og syre fra abrikoserne og mørdejssmag fra mørdejsbunden og hvad man nu ellers siger, når man forsøger at beskrive bagværk på poetisk facon.

Nøddesnitterne har gjort stor lykke hvor jeg end har slæbt dem hen, og forhåbentlig vil du også synes om dem. De kan enten skæres i små snitter, som en julesmåkage, eller i store trekanter som en decideret tørkage, wie vom bäcker. Frit valg. De kan endda fryses, med eller uden chokoladedyp. Det er smart, for så spiser man ikke hele baduljen på én eftermiddag.

Fyldet bruger som sagt halvt malede nødder og halvt hakkede nødder. De malede nødder holder sammen på fyldet og de hakkede nødder giver knas og tekstur. Der bruges typisk hasselnødder, og jeg ynder at riste den halvdel, der skal blendes til mel. Det er et værre svineri at riste og afhinde hasselnødder, men det giver ekstra god smag. Det kan dog snildt udelades. I stedet for hasselnødder kan du bruge mandler, valnødder, eller halvt af hver. Mandler og valnødder smager godt sammen.

Abrikosmarmeladen bør dog ikke byttes ud. Den er der for at give syre og sødme uden man nødvendigvis ved at man spiser abrikosmarmelade. Hindbærmarmelade og lignende vil være for voldsomt. Det er en nøddesnitte, ikke en marmeladesnitte. Jeg har bagt dem både med min egen tørrede abrikosmarmelade og med den billige fra Rema1000 og den halvdyre fra Irma. Alle tre har fungeret aldeles glimrende. Er der mange abrikosstykker i marmeladen, skal den dog lige blendes eller trykkes igennem en sigte, ellers er det svært at smøre ud.

Du skal bruge en 35×25 cm bradepande til disse hersens fiduser, men de kan også klemmes ned i en 33×23, hvis det er sådan en, du har. Det svarer til den store bradepande i de der sæt med to, man kan købe i Kvickly. Husk at måle efter! Mit bradepandesæt fra Kvickly påstår at den store form er 37,5×26,7 cm, men i realiteten er den altså langt mindre. Dagens lektie: Mål altid dine bradepander.

Og nu, opskrift:

Med chokoladestriber fremfor dyppede hjørner

Nussecke

Mængde: 24 stk
Bagetid: 25 v 175 grader alm. ovnvarme

Dej:
175 gram hvedemel
65 gram flormelis
65 gram blødt smør
1/2 tsk bagepulver
1 æg

3-4 spsk abrikosmarmelade

Fyld:
125 gram fintmalede hasselnødder
125 gram hakkede hasselnødder
40 ml vand eller rom
125 gram smør
100 gram brun farin
1/8 tsk salt

Derudover:
200 gram mørk chokolade 55-60% til overtræk

Start med at lave dejen. Sigt mel, bagepulver og flormelis sammen i en stor skål. Skær det bløde smør i mindre stykker og smuldr det ud i melblandingen. Tilsæt ægget og saml til en let klistret men fast dej. Tryk dejen flad, pak den ind og læg den på køl et par timer eller natten over. Så er den nemmere at arbejde med.

Når du er klar til at bage snitter, så tændes ovnen på 175 grader. Beklæd en 35×25 cm bradepande med bagepapir. Det er en god ide at lade bagepapiret gå op ad formens sider, så du senere kan løfte kagen ud af formen.

Tag så dejen ud af køleskabet og rul den ud til en rektangel, der passer til formen. Den skal rulles ud så tyndt som tærtedej og dække hele formens bund, men ikke gå op ad siderne. Prik bunden over det hele og sæt den på køl mens du laver fyldet.

Til fyldet tager du en lille gryde og blander smør, brun farin, vand eller rom samt salt. Smelt det ved lav varme – det skal ikke op og koge. Når smørret er smeltet røres blandingen ensartet og så røres nødderne i.

Tag bageformen ud af køleskabet igen og bred et tyndt lag abrikosmarmelade ud over bunden. Fordel så nøddefyldet jævnt ud over. Det er nemmest hvis du lægger skefulde af fyldet på bunden, sådan fordelt ud over det hele, og dernæst bruger en paletkniv eller dejskraber til at brede det jævnt ud over hele bunden.

Bag de gode sager midt i ovnen i 25 minutter, til fyldet bobler og det hele dufter dejligt. Tag bradepanden ud og sæt den til afkøling på en rist.

Først i halve og så i kvarte

Lad kagen køle af, til den er lun. Og så er det tid til at skære snitter. Start med at skære kagen i 6 lige store kvadrater, der dernæst skæres over på midten til to trekanter, så hver kvadrat bliver til fire trekantede stykker. Disse trekanter kan igen skæres over, hvis du vil have helt små snitter. Hvis trekanter er for vanskeligt, kan du også blot skære stænger eller firkanter og kalde dem nøddefirkanter i stedet. Pas på ikke at bruge redskaber, der kan ødelægge formen. Jeg bruger en stor dejskraber af metal til at skære med. Har du kun køkkenknive til rådighed, så vent til kagen er helt kold og løft den forsigtigt ud af formen, over på et skærebræt.

Og så er det tid til at dyppe hjørnerne i overtrækschokolade. Jeg har som sædvanligt brugt frysetørret kakaosmør til at lette tempereringen, og det kan du læse hvordan man gør lige her. Du kan også komme chokoladen i en sprøjtepose, klippe et lille hul og sprøjte striber på toppen. Lad chokoladen stivne og så er der kun tilbage at spise hele baduljen.

Nøddesnitterne kan teknisk set holde sig et par uger i en kagedåse, men jeg synes de skal spises inden for et par dage. Ellers er det bedst at fryse dem med og så blot lade dem tø op på køkkenbordet natten over.

Julemarmelade med jordbær, tranebær og appelsin

Julemarmelade med jordbær, tranebær og appelsin

Hvis man er sådan en, der læser madblogs, og i særdeleshed sylteblogs, så er man muligvis stødt på denne julemarmelade et par gange eller to. Den er i alt fald temmelig populær – prøv bare at google “Amish Christmas Jam” og se resultaterne vælte ind. Men den er nu også dejlig. Søde jordbær, bitre tranebær og syrlig appelsin – det er sagen. Længe leve frosne bær.

Jeg bruger gul melatin, når jeg koger den hersens marmelade (ikke rød melatin, det er noget andet). Gul melatin indeholder pektin (og citronsyre og atamon), så marmeladen kan stivne lige så fint. Vil du sylte uden atamon, så laver Dr. Oetker et pektinpulver uden konserveringsmidler, i en gul pakke. Jeg har set det i større supermarkeder, men aldrig prøvet det, så jeg kan ikke sige noget om dosering.

Teknisk set indeholder tranebær allerede en del pektin, men jordbær gør ikke, og jeg foretrækker at være på den sikre side med en smådyr ingrediens som tranebær. Du kan prøve uden syltepulver, hvis du har lyst og erfaring med marmeladekogning. Jeg har aldrig prøvet, så jeg ved ikke om det bliver godt.

Opskriften er inspireret af denne opskrift fra The Seasoned Mom, men tilpasset én pose frosne jordbær og én pose tranebær (og én appelsin). Det betyder at den indeholder flere lidt tranebær, end den originale opskrift. Jeg køber dem i Føtex, der er de billigst. De kan også fås i Kvickly, og måske også andre steder her op til jul.

Opskriften indeholder også stødte julekrydderier i form af nellike, kanel og allehånde. Jeg koger den dog blot med vanilje, for jeg synes den er bedst uden alt for megen brunkagesmag. Har du lyst, kan du tilsætte 1/4 tsk kanel, 1/4 tsk stødt nellike og 1/8 tsk stødt allehånde.

Og nu, opskrift:

Jordbær-tranebær-marmelade

Mængde: ca 1,25 liter færdig marmelade

Ingredienser:
300 gram jordbær (fra frost)
250 gram friske tranebær
Skallen af 1 appelsin
0,5 dl appelsinsaft (af én appelsin)
1 stang vanilje
75 ml vand
550 gram sukker
3 1/4 tsk gul melatin (16 gram)

Valgfri kryddertilsætning:
1/4 tsk kanel
1/4 tsk stødt nellike
1/8 tsk stødt allehånde

Både jordbær og tranebær skal hakkes, så de hurtigt koger møre. Jeg ynder at smide posen med frosne jordbær på køkkenbordet i ca 20 minutter. Så er de stadig faste, men tilpas optøede til, at jeg kan skære dem i mindre stykker. Hvert jordbær skæres midt over og så skæres hver halvdel i 6 stykker. Tranebærrene er nemmest at hakke i en foodprocessor eller minihakker. De skal ikke blendes til mos, men blot hakkes groft. Teknisk set kan du også hakke jordbærrene i foodprocessoren, men jeg synes altid jeg får lavet dem til jordbærsmat, når jeg prøver. Og det er ikke meningen.

Både jordbær og tranebær kommes i en mellemstor gryde. Den må ikke være mere end halvt fyldt. Tilsæt appelsinskal, appelsinsaft, vand, vanilje og evt stødte krydderier. Det ser lidt tørt ud, især hvis jordbærrene stadig er halvfrosne. Det er meningen. Det skal ikke ligge og svømme i væde.

Læg låg på og bring grydens indkog i kog. Skru ned og lad det simre (under låg) til tranebærrene er møre og begyndt at koge i stykker. Det tager ca. 10 minutter.

Tag låget af og sæt det til side, det skal ikke bruges igen. Skru op til middel varme. Tilsæt gul melatin, rør rundt og vent på at det koger igen. Når det koger, skal det koge et minut. Tilsæt så sukker, rør rundt og bring i kog igen. Lad koge et minut.

Tag gryden af varmen og fjern vaniljestangen. Hæld marmeladen på skoldede glas og luk dem til. Opbevar den færdige marmelade på køl. Her kan den stå og fise husleje af i en to måneders tid.

Kolacky (abrikossmåkager)

Kolacky med abrikos

Idag skal vi bage en vældig dekadent julesmåkage ved navn kolacky. Kolacky er en smækkert sprød konvolut med abrikosmarmelade i midten. Selve dejen laves med flødeost og er ganske usødet. Næsten da, jeg tilsætter en lille skefuld for farvens skyld. Resultatet er nærmest som en lille tærte, vældigt velsmagende og ikke alt for sød. Afhængig af hvor hårdhændet man er med flormelisdrysset, selvklart.

Kolacky er en af de der opskrifter, der virker som om den kommer alle steder fra. I alt fald alle steder i Østeuropa. Jeg har set dem på både tjekkiske, slovakiske, polske og ukrainske madblogs, med fyld af både abrikos, hindbær og sveske og andre gode sager. Piskeriset har sågar en ungarnsk udgave med valnødder, der ser virkelig lækker ud, og som straks skal prøvebages herhjemme.

Det er en småkage, der både er nem og samtidig en smule irriterende. Man skal virkelig være grundig med at knibe dejenderne sammen, ellers åbner de sig under bagningen. Det påvirker ikke smagen, men det påvirker udseendet – og mit gode julehumør. Så knib godt til, når kagerne skal samles.

Jeg fylder kagerne med min tørrede abrikosmarmelade, der i virkeligheden blot er en tyk frugtmos. Den er meget samarbejdsvillig og løber ikke ud under bagningen, hvilket var et problem med den købte abrikosmarmelade, jeg også testede. Jeg kunne forestille mig at en tyk sveskemos eller æblemos også ville være dejligt.

Kagerne smager bedst samme dag, de bages. Her er de luftige og let sprøde og helt vidunderlige. Ikke fordi jeg har noget problem med at spise dem dagen efter – de er bare ikke helt så luftige og smækre. Heldigvis kan dejen laves dagen i forvejen og blot rulles ud, når den skal bruges.

Jeg bruger min klejnespore, til at skære dejen ud med. Det giver nogle pæne bølger i kanten. Du kan bruge en kniv eller et pizzahjul eller blot vælge at stirre ondt på dejen, til den selv rubber neglene og pænt deler sig i firkanter.

Og nu, opskrift:

Kolachy

Mængde: ca 25 stk
Bagetid: ca. 15 minutter ved 175 grader

Ingredienser:
100 gram blødt smør
100 gram flødeost, stuetemperatur
1 spsk sukker
150 gram hvedemel

ca 100 gram tørret abrikosmarmelade
Et par spsk flormelis til drys

Plop flødeosten i en røreskål og pisk den igennem ganske kort. Tilsæt smør og sukker. Pisk godt igennem et par minutter, til det er luftigt og ensartet at se på. Sigt melet ned i skålen og rør det forsigtigt med en dejskraber til en ensartet (omend klistret!) dej. Pas på ikke at røre mere end højest nødvendigt, så bliver kagerne bedst. Saml dejen til en kugle og læg den på køl nogle timer eller natten over.

Når der skal bages, så start med at tænde ovnen på 175 grader. Læg bagepapir på en bageplade og sæt til side. Tag så dejen ud af køleskabet og rul den ud så tykt som en tærtedej, ca 3 mm tykkelse. Måske lidt tyndere, hvis du er ferm med kagerullen. Skær firkanter på ca 5×5 cm og læg en lille teskefuld abrikosmarmelade på hver firkant. Pas på ikke at overfylde dem, en beskeden teskefuld er rigeligt.

Saml de modsatte hjørner mellem tommel og pegefinger og knib enderne godt sammen. Det er vigtigt at selve dejkanterne og endespidserne er trykket godt ned, så er kagerne mere villige til at forblive lukkede under bagningen (på billedet ovenover er de ikke trykket ordentligt sammen). Du kan dutte lidt vand på den nederste dejspids, inden du trykker dem sammen.

Sæt de foldede kager på bagepladen og bag dem midt i ovnen til de er puffet op og let gyldne. Det tager 12-15 minutter, afhængig af ovn og dejens tykkelse.

Lad kagerne stå på bagepladen et kvarters tid og sigt så et smukt lag flormelis over. Lad dem køle helt af, og så er de klar til at blive spist! Eventuelt overskydende småkager pakkes i en bøtte og opbevares ved stuetemperatur. Her kan de godt stå et par dage, men som sagt er de bedst, når de er friskbagte.

Tørret abrikosmarmelade

Julen er de tørrede frugters tid, omend tørrede abrikoser måske ikke lige er det, vi forbinder med de salige decemberdage. De er ellers dejlige, især hvis man koger dem til marmelade sammen med en solid sjat appelsinsaft og lidt vanilje. Det giver en mere intens marmelade end den klassiske, der er kogt på friske abrikoser.

Bagefast er den også, og det er noget, vi kan lide. Udover at smage dejligt på brød og ikke mindst til ost, så er abrikosmarmelade nemlig også en vigtig ingrediens i et par af de kommende juleopskrifter. Og så er det nemt, for teknisk set er der bare tale om en mos. Den skal ikke gelere eller noget som helst, man kan nærmest ikke ødelægge den. Medmindre man brænder den på, eller taber gryden eller bruger salt i stedet for sukker.

Der er med andre ord al mulig grund til at koge sig en portion. Brug de gule tørrede abrikoser, ikke de brune usvovlede. Ellers får marmeladen en virkelig mærkelig farve.

Og nu, opskrift:

Tørret abrikosmarmelade

Mængde: ca. 5,5 dl

Ingredienser:
250 gram tørrede abrikoser
2 dl appelsinsaft (presset af 2 store appelsiner)
2 dl vand
125 gram sukker
2 spsk citronsaft
1/2 stang vanilje

Start med at skære de tørrede abrikoser i kvarte stykker. Kom dem i en bøtte eller skål og hæld 2 dl koldt vand over. Pres de to appelsiner og mål saften af. Det plejer at passe med omtrent 2 dl, men ellers spæd op med lidt ekstra koldt vand. Abrikoserne skal være dækket af væske. Smid vaniljestangen i, sæt på køl og lad trække natten over eller max. et døgn.

Næste dag kommes abrikoser, væske og vaniljestang i en lille gryde. Bring i kog, læg låg på, skru ned for varmen og lad sagerne simre i 20 minutter, eller til abrikoserne er helt møre.

Fisk vaniljestangen op og brug så en stavblender til at kværne grydens indhold til mos. Rør sukker og citronsaft i og sæt gryden tilbage på varmen. Lad den koge et par minutter under omrøring så sukkeret smelter og det hele bliver tykt og smækkert. Marmeladen skal være så tyk, at den dækker grydeskeen. Jeg har dog aldrig været ude for at det er nødvendigt at stå og koge den ind, den er altid tyk nok nærmest fra starten.

Hæld den varme marmelade på skoldede glas og luk dem til. Lad den køle helt af og opbevar marmeladen på køl. Her kan den holde sig en to-tre måneder, men smager bedst, hvis den spises inden for et par uger.

Pullapitko (flettet hvedebrød)

Godmorgen og velkommen til den årlige omgang julespas i kalenderform. Årets tema er “hvorfor er alting blevet så hulens dyrt?” Derfor er det efterårets tilbudsaviser og mine køkkenskabe, der har bestemt indholdet. Håber I kan lide marmelade, småkager og earl grey te. Nå ja, og gærbrød. Masser af gærbrød.

Dagens opskrift er på netop på sådan et stykke. Pullapitko er en vaskeægte finsk klassiker af et hvedebrød. Det er sødt og luftigt, kardemommekrydret og sukkerdrysset – og så er det flettet, hvilket ser sværere ud, end det er. Egentlig er det ikke en decideret juleopskrift, men hvededej formet til diverse festlige figurer er en højtidstradition, der trækker tråde tilbage til middelalderen. Og sikkert også længere tilbage end det. Så jeg synes den hørte hjemme i kalenderen her.

Opskriften er en lettere tilpasset udgave af denne her. Jeg har skruet lidt på mængder og ændret fremgangsmåden, så brødet passer mere til min smag. Jeg koldhæver gerne dejen, dels for smagens skyld og dels fordi det gør den nemmere at arbejde med. Det er dog ikke nødvendigt, brødet bliver glimrende uden.

Nogen begynderopskrift er det nok ikke. Den kræver at man har lidt føling med at ælte ekstremt blød og klistret dej uden at falde for fristelsen til at proppe mere mel i. For meget mel giver et tungt og tørt brød, og det er jo ikke meningen. Er du gærdejsnovice, så har jeg skriblet lidt om æltning af klistret dej i min opskrift på helt almindelige boller.

Brødet er toppet med svensk perlesukker. Det er sprødt og porøst og meget anderledes end dansk perlesukker. Det kan købes i Føtex og Bilka. Og Sverige. Og Finland. Brødet kan bages uden, men det smager ekstra godt med perlesukker på. Og det er trods alt december. Drys af mandelflager er også en ting i nogle opskrifter. Personligt foretrækker jeg det uden, men der er intet til hinder for at du drysser en lille håndfuld på sammen med sukkeret.

Og nu, opskrift:

Pullapitko

Mængde: 2 brød
Bagetid: ca 25 minutter ved 175 grader alm. ovnvarme

Ingredienser:
2,5 dl mælk
1/4 eller 1 hel pakke gær
50 gram sukker
1 æg
ca. 475 gram hvedemel
2 tsk stødt kardemomme
1 tsk groft salt
75 gram blødt smør

Sammenpisket æg til pensling
2 spsk svensk perlesukker

1. Start med at beslutte om dejen skal koldhæves eller ej. Til koldhævning skal du kun bruge en kvart pakke gær. Til almindelig kort hævning skal du bruge en hel pakke.

2. Lun mælken i en lille gryde til den lige akkurat føles lunken, når du stikker en finger i. Hæld så mælken op i en røreskål og tilsæt 1 spsk af sukkeret, samt den smuldrede gær. Rør rundt til gæren er opløst. Tilsæt æg, kardemomme, samt halvdelen af melet og rør rundt til en lind grød. Hæld salt og resten af sukkeret i. Og så skal resten af melet i. Hvor meget du præcist skal bruge, afhænger dels af melets kvalitet og dels af æggets størrelse. Jeg ender stort set altid med at bruge 475 gram mel, når jeg bruger det helt almindelige billige fra rema. Dejen er ekstremt blød og klistret og hænger fast i alting, men den må ikke være flydende. Den må gerne sætte sig lidt, når du stopper med at røre, men flyderi er verboten.

3. Og så skal der æltes! Jeg foretrækker at ælte i hånden. Det kræver flittig brug af dejskraber og villighed til at have hænder dækket af klistret dej. I starten ser det aldeles håbløst ud, men den skal nok samle sig.

Det er naturligvis også en mulighed at ælte dejen på røremaskine, på middel hastighed, hvis man gider at høre på larmen. Uanset metode skal dejen æltes til den er fin og blank og slipper både bord/skål og hænder sådan nogenlunde. Det tager gerne et kvarters tid, måske 20 minutter.

4. Og så skal smørret æltes i. Det er fedtet og klistret og i begyndelsen ligner det noget, der er løgn. Brug dejskraberen flittigt og ælt løs til dejen atter samler sig og bliver fin og blank. Det kan godt tage en 10 minutter tid mere.

5. Når dejen er æltet færdig, samles den til en kugle og lægges til hævning i en let smurt skål til den har dobbelt størrelse. Skal dejen koldhæves, så dækkes skålen med plastfolie og sættes i køleskabet en 8-12 timers tid. Ellers dækkes den med et klæde og står på køkkenbordet og fiser husleje af. Her skal den stå en times tid, afhængig af rummets temperatur og dejens villighed til at lave noget.

6. Så skal brødene flettes. Opskriften her giver to brød, der hver er flettet med fire “tråde”. Så snup den færdighævede dej og vend den ud på køkkenbordet. Del den i to lige store dele. Brug gerne din køkkenvægt, det er svært på øjemål. Sæt den ene dejklump til side og del den andel i fire lige store dele.

Hvert stykke dej formes til en tyk pølse og trilles så til ca 35 cm lange reb. De skal have tykkelse som en velvoksen tommelfinger. Undlad så vidt muligt at bruge mel til trilningen, medmindre der er nogle ekstremt klistrede pletter (som regel grundet kondens fra hævningen). Dejen skal kunne klæbe en smule til bordet, ellers er det umuligt at trille noget som helst.

Læg de fire trillede stykker ved siden af hinanden og knib enderne godt sammen. Og så er det tid til at flette. Det er enklere end det ser ud. Man starter altid fra samme side og så væver man dejen først under, så over og så under igen. Dernæst tager man det reb, der nu er yderst, og gentager processen. Først under, så over, så under igen.

Altså: Start med at knibe enderne sammen øverst.

Jeg er venstrehåndet, så jeg fletter fra venstre. Yderste reb væves under næste reb, og så over næste og under det sidste. Flet ikke for stramt, der skal være en smule mellemrum, så dejen har plads til at hæve.

Gentag processen med det reb, der nu ligger yderst til venstre (eller højre, hvis du fletter fra højre).

Flet, flet og flet! Undlad at trække i dejen, så bliver fletningen ujævn og tyndere i den ene ende. Hold samme tykkelse hele vejen igennem.

Til sidst knibes dejenderne sammen og foldes ind under brødet. Så yndigt! Begejstringen vil ingen ende tage. Gentag med sidste halvdel af dejen, så du har to flettede brød.

7. Tilbage er der kun at sætte brødene til efterhævning. Læg dem på en bageplade dækket med bagepapir og dæk med et klæde. Lad dem hæve til dobbelt størrelse. Når du forsigtigt skubber en finger ned i brødet, skal dejen kun gaaaanske langsomt springe tilbage. Det tager gerne 20-30 minutter, men af og til skal dejen have længere tid. Især hvis den er koldhævet, eller hvis den hæver i et koldt rum. Mens dejen hæver, varmes ovnen op til 175 grader almindelig varme.

8. Lige inden bagning pensles brødene forsigtigt med sammenpisket æg og drysses rundhånden med svensk perlesukker. Dernæst bages de midt i ovnen i ca. 25 minutter til de er gyldenbrune og føles lette, når du løfter dem.

Jeg er stor fan af at bruge et indstikstermometer/kødtermometer til at teste bagværk, især de første par gange jeg laver det. Brød skal have en kernetemperatur på 98 grader. Når brødet ser færdigt ud, så mål temperaturen cirka i midten, på det tykkeste sted. Sådan et termometer fjerner megen gætværk fra bagning af nye opskrifter, og jeg kan varmt anbefale det. Jeg har en Thermapen, der har holdt i mange år efterhånden, men mindre kan også gøre det.

8. Og så er der kun tilbage at spise brødene! De smager absolut bedst samme dag, for den her slags brød bliver hurtigt tørt. Heldigvis er de særdeles fryseegnede. Frys dem ned så snart de er kølet af, så skal de bare tø op på køkkenbordet i ca. to timer inden servering. Nemt og smækkert til søndagsmorgenmad eller eftermiddagskaffen eller bare sådan på en mandag morgen.

Kogekaffe med mælk, anno 1737

Kogekaffe anno 1737

Så er den her, julen. Bare hvis det skulle være gået nogens næse forbi. Jeg er klar til brun sovs og risalamande. Ikke samtidig, mere sådan let forskudt og helst på hver sin tallerken.

Jeg tænkte at afslutte årets julekalender med en lille vejledning udi kunsten at brygge kaffe, som det er beskrevet i en svensk husholdningsbog fra 1737. På dette tidspunkt var kaffe forbeholdt de velhavende, men det skulle snart ændre sig. I til slutningen af 1700-tallet blev kaffen billig nok til at bondestanden fik råd til at drikke det. Og drikke det gjorde de, med stor fornøjelse, og således blev det en drik for almuen. Eftersom Danmark – og lande helt generelt – hovedsageligt består af almue, var det med til at gøre kaffen endog overordentlig populær. I midten af 1800-tallet, da brændekomfuret gjorde det nemt at bage hjemme, begyndte de så berømmede kaffeborde at poppe op landet over. Ikke kun i Sønderjylland, men i det ganske Danmark, og husmødrene kappedes om at lave de smækreste kager. I dag får vi stadig kage til kaffen, omend ikke helt så mange slags på én gang.

Kaffebønnerne blev både brændt og kværnet hjemme på komfuret, og selve kaffen var kogekaffe. Det vil sige at man kogte de malede bønner direkte i en stor kedel på komfuret. Eftersom man ikke brugte filter, var der altid grums i bunden af koppen. Eller skålen, for man drak gerne kaffen af nogle store flade skåle, kaldet spølkummer. Det var ikke alle, der havde, eller ville have, små yndige kopper med hank. Ligesom i dag, var der folk, der yndede sukker i kaffen. Det kunne f.eks være i form af et stykke kandis. Man tog stykket i munden og drak kaffen gennem det. Bagefter lagde man pænt stykket (der nu var lidt mindre) tilbage i skålen til næste gang, der var kaffe på menuen. Se dét er sparsommelighed. Måske skulle jeg investere i noget kandis.

Eller måske ikke.

Kaffen blev, ligesom i dag, kogt på vand, men i foromtalte opskrift fra 1737, anbefales det også at koge den på mælk, krydret med kanel og lidt sukker:

At koka Coffe. 1737
Tag så mycket Coffe som du wilt hafwa, lågg det uti en förtent panna, och slå litet watn der på, och låt det koka lyckt, at alt watnet blifwer inkokat, sedan slå söt miölk der på, så mycket dig behagar, och låt det ett par gånger koka up der med, tillika med litet socker, så är det färdigt. Det er aldrabäst, at man bränner Coffe- Bönorna sielf, låggendes dem uti en mycket ren stekpanna, och sätter dem på sachta eld, och kastar om dem som oftast, at de intet blifwa brända, doch måste de blifwa litet bruna, men ingalunda brända; Sedan stöter man dem fint, och sichtar dem genom florsicht, så är det fårdigt, och då är bäst at koke det med miölken allena, den man först låter koka op, sedan lägger Coffe der uti, och låter så koka der med. NB: Socker og Canel skal och wara här uti.
– Susanna Egerin: En nödig och nyttig hus-hålds- och kok-bok, Stockholm 1737.

Der står: Tag så meget kaffe som du vil have (dvs meget, red.), kom det i en fortinnet gryde og hæld lidt vand derpå, og lad det koge til alt vandet er kogt ind, hæld da sød mælk på, så meget som du vil have, og lad det koge op et par gange med lidt sukker, så er det færdigt. Det er bedst, hvis man brænder kaffebønnerne selv, ved at lægge dem i en meget renskuret stegepande og sætte dem over svag varme og røre rundt ofte, så de ikke brænder på, dog må de blive lidt brune, men ikke brænde; siden støder man dem fint og sigter dem, så er de klar, og da er det bedst at koge kun med mælk, som man først koger op og siden lægger kaffen i, og lader koge med. NB: Sukker og kanel skal heri.

Eftersom kaffe hører julen til, og har gjort det de sidste 200 år, så virkede det passende at afslutte årets julekalender med denne lille opskrift på svensk mælkekogekaffe. Kogekaffe er ikke just mit stærke område, så jeg måtte på internettet for at glane hvorledes erfarne friluftsmennesker bar sig ad. Jeg fandt denne lille vejledning hos Naturmagasinet, og det er den, jeg har taget udgangspunkt i.

Er du ikke til kogekaffe, kan du i stedet brygge en halv kop god, stærk kaffe, tilsætte lidt sukker og så efterfylde med varm mælk, der er kogt op og dernæst stået trukket lidt med en stang kanel. Det giver en dejlig julet kaffe, helt uden grums. Til gengæld kan man ikke spå i det, og det må man tage med.

Således slutter årets julekalender. Tak fordi I læste med. Rigtig glædelig jul, og husk at gin&tonic hjælper så glimrende mod julestress.

Og nu, opskrift:

Kogekaffe med mælk, anno 1737

Mængde: 2 kaffekopper

Ingredienser:
3 dl sødmælk
0,5 dl sødmælk mere
2,5 spsk groftmalet kaffe
1 lille stang kanel
2 tsk sukker

Snup en bette gryde og kom mælk og kanelstang heri. Lad mælken koge op, og så snart den koger, hældes kaffen i og det røres godt rundt. Bring mælken i kog igen, skru ned og lad det simre et par minutter under låg. Tag så gryden af varmen, rør sukker i og lad kaffen trække et par minutter mere.

Snup så den halve deciliter kold mælk og hæld den i gryden. Lad kaffen stå et minuts tid og bundfælde. Og så kan den forsigtigt hældes over i kopperne – evt gennem en lille finmasket sigte, hvis man synes. Drik kaffen og brug grumset til at spå i. Det er god juleunderholdning.

Nemme chokoladeboller

Chokoladeboller i flok

Til juledagenes morgenmad hører sødt og blødt brød. For er der noget julen mangler, så er det i sandhed flere søde sager. Normalt bager jeg kanelsnegle, men i år har jeg pakket fryseren med disse hersens chokoladeboller. De er bløde, luftige, let sødede og fyldt med smør. Opskriften er en lettere tilpasset udgave af fødselsdagsbollerne fra Karolines Kogebog. Jeg kan ikke mindes en 80’er børnefødselsdag uden disse boller, enten som bollekagedame/mand eller individuelle boller med festligt farvet glasur på toppen.

Fordelen ved de her boller, er at dejen ikke skal æltes. Den skal blot tæves sammen og så skal den ellers håndteres så lidt som overhovedet muligt. Man skal ikke engang sådan for alvor trille bollerne, blot forme dem løst til rundagtige klumper. På den måde bevarer de deres luftige, nærmest kageagtige struktur. Vel nærmest det stik modsatte af sejt surdejsbrød. Ikke at jeg skulle klage over at have et sejt surdejsbrød i huset lige nu (et af dem med sesam fra Blød & Sprød nede på Godsbanen), men hver ting til sin tid.

Og nu, opskrift:

Chokoladeboller

Mængde: 12 stk
Bagetid: 12 minutter ved 225 grader alm. ovnvarme

Ingredienser:
100 gram smør
2 dl kold sødmælk
50 gram gær
20 gram sukker
300 gram hvedemel
1/2 tsk groft salt
100 gram grofthakket mørk chokolade

Smelt smørret i en lille gryde – det skal blive ret varmt – og hæld det op i en skål sammen med sukkeret. Hæld den kolde mælk over og rør rundt. Stik fingeren i, det skulle meget gerne være fingerlunt. Er det for koldt, så hæld hele molevitten tilbage i gryden og varm det forsigtigt op til de 37 grader (fingerlunt). Er det for varmt, så lad det køle af. Men det plejer at passe nogenlunde med temperaturen.

Smuldr gæren ud i den lune mælk og rør rundt til det er opløst. Tilsæt halvdelen af melet og det grove salt. Rør godt rundt. Tilsæt så resten af melet og arbejd dejen igennem et minuts tid med en stor grydeske eller lignende. Den skal være blank og temmelig blød og alt for klistret til at håndtere, men ikke flydende. Den skal holde faconen sådan nogenlunde og kun flyde en ganske lillebitte smule ud når du stopper med at røre. Fald ej for fristelsen til at røre mere mel i, så bliver det færdige resultat tungt og tørt. Til sidst slås chokoladestykkerne ind i dejen. Brug en dejskraber til at samle dejen sådan nogenlunde til en kugle i midten af skålen. Dæk med et klæde og lad hæve 20 minutter.

Når dejen er hævet op – cirka til dobbelt størrelse – er det tid til at forme nogen boller. Brug en dejskraber til forsigtigt at skrabe dejen ud på et let meldrysset bord. Den skal ikke æltes eller noget, bare vippes ud på bordet. Del så dejen i 12 omtrent lige store stykker og form dem til boller med meget let hånd. De bliver ikke særlig pæne, men sådan skal de se ud. Hvis du begynder at ælte dejen og trille bollerne perfekt runde, så ryger meget af den bløde, kagede struktur, der er så vanedannende.

Dæk bollerne til med et klæde og lad dem efterhæve 15-20 minutter, mens ovnen varmes op til 225 grader. De skal være tydeligt puffet op. Det går stærkt.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen i 12-15 minutter, til de er mørkt gyldne og føles lette og har en kernetemperatur på 98 grader. Tag så bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist. Pas på ikke at stikke fingeren i et stykke smeltet chokolade, når du håndterer dem, det er nærmest lava.

Bollerne skal spises samme dag, og helst inden for et par timer. De egner sig dog glimrende til frysning. Frys dem ned, så snart de er kølet af. Når de skal bruges, kan de enten tøes op på køkkenbordet eller lunes forsigtigt i ovnen.

Madam Mangors Ægge-Punsch med Øl (1898)

Ægge-Punsch med Øl

Står man og har lidt rom tilovers (det kan jo ske), så kan man med fordel vende blikket mod Madam Mangor. Hun er ikke bange for spiritus, især ikke rom.

36. oplag af hendes berømmede kogebog indholder sågar et helt lille afsnit med drikkevarer, hvoraf mange af dem tilhører kategorien “temmelig stærk.” Det skal dog retfærdighedsvis siges, at på dette tidspunkt er Madam Mangor forlængst draget til himmels, så måske er lige præcis dét afsnit ikke hendes påfund. Jeg har ikke lige de 34 oplag, der udkom mellem førsteudgaven fra 1837 og denne her fra 1898, så hvem ved hvornår afsnittet først dukkede op.

Det er også lige meget, for opskrifterne er gode uanset. Der er en del punch, en alkoholisk drik bestående af behagelige mængder rom, blandet med sukker, citron- eller limesaft og vand. Konceptet stammer fra Indien, og blev slæbt til Europa af englænderne, der som bekendt havde meget travlt med at kolonisere både det ene og det andet. Herfra spredte drikken sig til resten af Europa, hvor den blev temmelig populær. Især svenskerne var begejstrede, og hvem kan bebrejde dem?

Madam Mangor er glad for at bruge æggeblommer i sine alkoholiske drikke, og det er heldigt, for det er jeg også. Og i anledning af julen, skal jeg hermed dele en opskrift på punch lavet med hvidtøl og rom. Og kanel og nelliker. Den originale opskrift lyder som følger:

Ægge-Punsch med Rødvin, Mangor 1898
Naar 8 Æggeblommer ere rørte hvide med 1 Pund hvidt Sukker, kommes næsten 1 Pægel Rum deri. 4 Flasker Rødvin sættes paa Ilden med et Par Stykker Kanel og nogle faa Nelliker; naar det koger, hældes det under stadig Pisken i Æggene. Punschen kan ogsaa sættes igjen paa Ilden og piskes stadigt, indtil det begynder at koge, da maa den strax ophældes for ikke at skille ad. Den drikkes varm.

Ægge-Punsch med Øl
tillaves ligesom Æggepunsch med Rødvin og med samme Forhold af Æg, Sukker og Rum; men i stedet for Vin tages 2 Potter godt Hvidtøl. Drikkes varm.
– Anna Marie Mangor: Kogebog for smaa Huusholdninger, København 1898

Resultatet er en smækker varm drik, der smager sødt og varmt og maltet og julet. Den er ikke engang stærk, omend man selvfølgelig altid kan pøse mere rom i, hvis man synes. Jeg har skåret lidt ned på hvidtøl og sukkermængden, for den originale opskrift er lige sød nok.

Man kan vælge at varme drikken igennem efter øllet er pisket i æggeblommerne. I så fald kan man bruge rå æg, men ellers vil jeg anbefale pasteuriserede. Jeg ved godt at det teknisk set er “tilladt” at spise rå æg nu, men jeg er vokset op med at rå kylling og rå æg skulle behandles som rene og skære dødsfælder, der lagde en forbandelse over samtlige flader i køkkenet. Det er tilsyneladende ikke så nemt at slippe, så pasteuriserede æg er vejen frem for mig. Især i retter, der skal serveres for andre.

Der er ingen tvivl om at det er en lidt særegen opskrift, men jeg synes den er rigtig hyggelig. Hvis du også godt kan lide at afprøve gamle opskrifter og få en lidt anderledes smagsoplevelse, så er denne her ægge-punsch en nem og rimelig billig måde at gøre det på. Jeg har skaleret den ned til to små portioner. Mangors originale mængde af sukker og øl er angivet i parentes.

Og nu, opskrift:

Madam Mangors Ægge-Punsch med Øl

Mængde: 2 kaffekopper

Ingredienser
1 æggeblomme
40 (60) gram sukker
30 ml mørk rom
2 (2,5) dl hvidtøl
1 lille stykke hel kanel
2 hele nelliker

Æggeblommerne piskes lyse og luftige med halvdelen af sukkeret. Rom røres i. Hvidtøllet varmes i en lille gryde sammen med krydderierne og resten af sukkeret. Når det koger, piskes det i æggene i en tynd stråle. Pisk til alt sukkeret er opløst. Fisk krydderierne op og server straks.

Bruger du rå æg, eller vil du have en varmere drik, så hæld hele molevitten tilbage i gryden og varm det op under omrøring til det næsten koger. Tag af varmen, hæld gennem en fin sigte, og servér straks.

Bountykugler

Bountykugler, et smukt koncept

Det er solhverv og, ifølge gammel overtro, en dag man helst ikke skal bage på. Så det er nok bedst at lade være, for gammel overtro har altid noget med død og ligklæder og fejlslåen høst at gøre, og jeg tænker der er ulykker nok i verden allerede. Overtroen siger til gengæld ikke noget om konfekt, så man kan trygt hive marcipanrullerne ud af køkkenskabet. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde SÅ meget marcipan i huset. Der har virkelig været nogle knaldtilbud på blendet mandelmasse i år. Vi er ikke helt nede på min ungdoms 500-gram-for-20-kr, men måske er det endelig gået op for visse og somme, at ingen gider betale 70 kr for 375 gram marcipan. Især ikke når man også skal betale formuer for resten af julemiddagen. Man kan håbe. Der er i alt fald til et helt års forbrug i min fryser, så ingen kommer til at mangle kringle i 2025.

Er man ikke til marcipan, så kan man i stedet lave de her bountykugler. Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt de overhovedet skulle på bloggen. Der er vel omtrent firs millioner nærmest identiske opskrifter på bountykugler allerede, så er der virkelig brug for én mere? Men jeg vil gerne have at min blog er med på moden, også selvom det er mindst femten år for sent. Desuden er bountykuglerne noget af mit yndlingskonfekt, så de hører med til samlingen. Det føles også ret passende at lave rund konfekt ved solhverv. Eller er det upassende? Hvem kan snart følge med mere.

Eneste ulempe ved stadset, at de kan være en kende belastende at overtrække med chokolade. Fyldet består af kokosmel og kondenseret mælk, og det er en smule klistret. Derfor er det absolut nemmest at overtrække det, mens det er koldt. Og koldt fyld afkøler chokoladen, så man skal arbejde lidt tjept! Det er der ikke megen afslappet konfektbrygning over. Men det kan vel aldrig blive mere stressende end at forsøge at få hele julemiddagen til at blive færdig på samme tid og til rette tid og helst uden at brænde på. Hvorfor tager det så lang tid at lave brunede kartofler?

Men her er de, bountyfiduserne. Samme opskrift som alle de andre steder, bare med lidt andre ord og et andet billede. Glædelig jul!

Bountykugler

Mængde: ca 30 stk

Ingredienser:
400 gram kondenseret mælk (1 dåse)
ca. 275 gram kokosmel
1/2 tsk vaniljesukker
1/8 tsk fint salt

300 gram mørk chokolade 60% til overtræk
Et par spsk kokosmel til pynt

Rør kondenseret mælk, kokosmel, salt og vanilje sammen i en skål. Det skal være stift, men ikke tørt. Sæt massen på køl et par timer, så kokosmelet kan suge kondenseret mælk og forhåbentlig blive til en dejlig fast, men klistret masse.

Tag så skålen ud og rør lidt rundt i sagerne. Hvis der ligger et tydeligt lag kondenseret mælk i bunden af skålen, så skal der lidt mere kokosmel i. Det plejer dog ikke at være nødvendigt. Rul den kolde masse til kugler på omtrent 20 gram stykket. Sæt dem i en lille bradepande beklædt med bagepapir, og los dem tilbage i køleskabet en times tid så de atter kan blive faste og nemmere at overtrække.

Dyp kuglerne i smeltet, tempereret mørk chokolade (eller de der vekaoknapper hvis du ikke giver en fuck) og drys med lidt kokosmel, så man kan se, hvad der er indeni. Lad dem stå og sætte sig et par timer. Pak dem så i en lufttæt dåse og spis inden for et par dage.

Jeg bruger frysetørret kakaosmør til at temperere chokolade med, du kan læse hvordan lige her.

Bûche de noël (juleroulade)

Bûche de noël

Bûche de noël, eller juleroulade, er en roulade, pyntet så den ligner en træstamme. Det er en spiselig udgave af den store brændeknude, man før i tiden yndede at lægge på ildstedet, så den kunne brænde julen over. I dag har vi meget få ildsteder, og så er rouladen alt andet lige mest praktisk.

Min juleroulade et brygget sammen ud fra et princip om at den skulle være nem at lave, fri for sære eller dyre ingredienser, samt let og luftig og ikke alt for sød. Præcis som jeg selv bedst kan lide det, det er trods alt min blog. Jeg tog udgangspunkt i de rouladeskiver, jeg spiste lidt for mange af, da jeg besøgte Hong Kong for nogle år siden. De var lavet af chiffonkage med et simpelt fyld af smagssat flødeskum, og begejstringen ville ingen ende tage fra min side.

Chiffon er en slags sukkerbrød, bare meget nemmere at lave. Der er tilsat lidt mælk og olie, hvilket gør kagen ekstra saftig og fleksibel og nem at rulle til roulade. Fyldet er let sødet flødeskum og abrikosmarmelade, rørt op med rom. Sidstnævnte kan dog udelades. På toppen er der mere flødeskum. Der skal altså ikke koges cremer eller røres ganacher eller noget som helst. Hele kagen kan stå klar på blot to timer, inklusive trækketid, hvis man altså er lidt ferm i køkkenet. Og det er heldigt, for den skal spises samme dag, og helst inden for et par timer efter den er pyntet færdig.

Hvad pynten angår, behøver man ikke det store vilde. Meningen var jo at det skulle være nemt. Jeg har brugt finthakket pistacie, tørrede rosenblade og ristede hasselnødder, thi jeg havde mange rester fra de sidste par måneders bageprojekter, så det var bare at åbne nogle bøtter fra skabet. Det er rart med lidt knas på toppen, men det behøver ikke være pistacie. Du kan bruge hakkede, brændte mandler, hasselnøddeknas, hakket chokolade, knuste peberkager eller hvad du nu har i skabet. Et helt almindeligt drys kakaopulver vil også se yndigt ud.

Er du ikke til abrikosmarmelade, kan du bruge en anden syrlig marmelade. Hindbær er altid godt, og solbær ville med garanti også være dejligt. Husk at mose marmeladen gennem en sigte, så den er til at smøre ud på bunden.

Og nu, opskrift:

Bûche de noël (juleroulade)

Mængde: Én roulade, 6-8 portioner
Bagetid: ca 20 minutter ved 170 grader alm. ovnvarme

Chiffonbund:
60 gram hvedemel
3 æggeblommer
3 æggehvider
30+30 gram sukker
2 spsk olie
40 ml mælk
1/4 tsk bagepulver
1 tsk reven appelsinskal (ca fra 1/2 appelsin)

Fyld:
125 ml piskefløde
1 spsk flormelis
1/2 tsk vaniljesukker
75 gram siet abrikosmarmelade
1 tsk mørk rom (eller vand)

Pynt:
125 ml piskefløde
En spsk finthakkede pistacier
8 hele, ristede hasselnødder
1 tsk tørrede rosenblade (fødevaregodkendte!)

Rouladen bages: Tænd ovnen på 170 grader alm. ovnvarme. Smør en bradepande på 35×25 cm. Læg bagepapir i formen, så det dækker hele bundens bredde – ellers kan dejen vokse fast i papiret og gøre det vanskeligt at fjerne senere.

Kom æggeblommerne i en røreskål med 30 gram sukker og den revene appelsinskal. Pisk det let sammen med et stort piskeris. Det skal ikke piskes skummende eller noget, bare lige tæves ensartet 30 sekunder ved håndkraft. Pisk mælk og olie i. Sigt mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen og rør det i æggeblommerne. Rør til det akkurat er ensartet.

Hæld så æggehviderne op i en anden skål og pisk dem til blødt skum. Tilsæt halvdelen af de sidste 30 gram sukker og pisk godt igennem. Tilsæt det sidste af sukkeret og pisk æggehviderne til en stiv, blank marengs. Fold forsigtigt 1/3 af marengsen ind i æggeblommerne, efterfulgt af de sidste 2/3. Fold dejen forsigtigt, til der ikke længere er striber af æggehvide.

Bred dejen ud i den klargjorte bradepande og sørg for at den ligger jævnt. Det gøres nemmest med en af de der store dejskrabere, man bruger til at skrabe dej af køkkenbordet. Brug lidt tid på at sørge for at dejen er jævnt fordelt, ellers vil den bage ujævnt op.

Bag bunden midt i ovnen i 18-20 minutter, til dejen er mørkt gylden på overfladen og føles fast, når du trykker på den. Den vil hæve en del op og dernæst synke en aaanelse ned igen. Da er den færdig. Undlad at åbne ovnen i tide og utide.

Læg et stort stykke bagepapir på køkkenbordet (eller på en kold bageplade). Løsn forsigtigt bunden fra bradepandens sider og vend den ud på bagepapiret. Træk forsigtigt bagepapiret af. Dæk med et rent klæde og lad den stå 20 minutter til den lige akkurat er kold. Imens røres abrikosmarmeladen glat med 1 tsk mørk rom eller 1 tsk koldt vand.

Abrikosmarmelade og flødeskum og en flødefri stribe i bunden

Rouladen samles: Når bunden er kold, smøres den med et tyndt lag abrikosmarmelade. Pisk de 125 ml fløde til blødt skum. Tilsæt flormelis og pisk igennem til flødeskummet er fast nok til at holde faconen, men ikke så fast at det begynder at gryne. Bred flødeskummet ud på rouladebunden. Hold de nederste par cm af bunden fri.

Rullet og klar til at blive pakket ind i bagepapir

Og så skal der rulles! Rouladen rulles på den korte led, dvs så du får en roulade, der er 25 cm bred. Rul den rimelig stramt, men ikke så stramt at fløden bliver trykket ud. Vend den med endekanten nederst og rul så hele rouladen ind i bagepapiret, så den holder den runde facon. Pak den ind i en stor frysepose, læg den på et skærebræt og sæt den på køl en times tid.

Skåret og klar til flødeskum

Rouladen rettes an og pyntes: Og så er det tid til at pynte. Hvis du ikke har planer om at lave noget, der ligner en træstamme, kan du bare ploppe rouladen ned på et fad, der passer i størrelsen. Men skal der laves træstamme, så skal der skæres.

Start med at måle, hvor meget af rouladen, der er plads til på tallerkenen/fadet. Skær så det overskydende af med et skråt snit. Løft det store stykke over på tallerkenen og placer det lidt ud til siden. Sæt så det andet stykke på siden, så det ligner en træstamme med sidegren.

Jeg valgte at rette rouladen an på en middagstallerken. Det giver en kort træstamme med en bred sidegren. Hvis du anretter på et langt fad, kan du nøjes med at skære en tyndere skive, så du får en længere træstamme med en kort sidegren.

Uanset facon, er det tid til at pynte. Pisk 125 ml fløde til skum og fordel det ud over rouladen. Brug en lille paletkniv til at trække lange striber i flødeskummet, så det ligner bark. Det må gerne være rustikt, det er ikke nogen skønhedskonkurrence. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt flødeskummet, det må være et spørgsmål om smag. Men det er nemmere at pynte kagen, hvis man har lidt for meget flødeskum, end hvis man har lidt for lidt.

Drys let med pistacie, læg nogle tørrede rosenblade på og placer de hele, ristede hasselnødder forskudt på en række. Eller brug hakkede, brændte mandler, hasselnøddeknas, hakket chokolade eller knuste peberkager. Eller noget andet, eller ingenting overhovedet. Undlad at dynge kagen for meget til, det er pænest og mest velsmagende hvis pynten holdes til den diskrete side.

Og så er der kun tilbage at spise hele molevitten. Kagen kan serveres med det samme, eller sættes tilbage på køl til senere brug. Den bør dog serveres indenfor et par timer. Jo længere tid den står, jo mere fugt vil chiffonbunden trække, og så mister den sin lette konsistens. Rester kan dog snildt spises dagen efter.

Klar til nom