En medalje med rosengelé på toppen

En medalje er en hyggelig konditorkage, der splatter ud på tallerkenen, så snart man stikker gaflen i den. Den består af to mørdejscirkler, lagt sammen med kagecreme, flødeskum og syltetøj og så lidt glasur på toppen. Medaljen er opkaldt efter sin rund-flade facon, omend den kun vanskeligt kan hænges om halsen. Og skulle man finde på at bage små medaljer, da kunne man passende kalde dem poletter.

Medaljen er en dansk opfindelse. Den stammer, ligesom de fleste flødeskumskager, fra starten af 1900-tallet, hvor industrialiseringen af landbruget gjorde det muligt at få god og hygiejnisk fløde i større mængder. Man hældte simpelthen mælken i en centrifuge, der effektivt skilte fløden fra mælken. Sådan gør man i øvrigt stadig. Men med gammeldags mejeribrug var den slags ikke helt så nemt. Først skulle man vente på at fløden skilte fra mælken og lagde sig på toppen, og så skulle man håndskumme den. Det tog tid og gav mindre fløde og af svingende kvalitet. For slet ikke at tale om at det kunne være vanskeligt at holde mælken kold imens.

Men med centrifugemælk og strømlinet, kold piskefløde, blev det altså muligt at svælge i mængder af flødeskum. Det ændrede dansk konditorkunst i en grad, der ikke er set siden. At købe konditorkager på lønningsdag, eller om lørdagen, var populært – ja selv i min 80’er-barndom var det ikke uhørt at gå på konditori om lørdagen. Jeg har spist mange romkugler på Holevangs Konditori i Århus. Desværre er alle de gamle konditorier (med fløjlstapet og perlebort på lamperne) for længst lukket. De moderne af slagsen har ikke mange klassiske konditorkager at byde på. Måske er tiden løbet fra dem?

Men så må man jo bage dem selv. Medaljer hører til i den absolut nemme ende, hvis man altså har lidt grundviden på plads. Kan man ælte en mørdej og koge en kagecreme, jamen så er man allerede godt på vej. Hvis ikke, er det straks lidt sværere, men frygt ej, det kan læres, og kan man egentlig bruge sin tid bedre? Nej. Selv en grim medalje smager godt, skulle jeg hilse og sige.

Både mørdejscirkler og indmad kan bages og koges dagen i forvejen. Så skal man blot piske flødeskum og samle medaljerne en halv times tid inden servering, så de lige kan nå at sætte sig lidt. Længere skal de dog helst ikke stå, for flødeskummet bliver hurtigt kedeligt og tørt og bundene bliver bløde, og så er kagen pludselig ikke helt så spændende længere.

Det eneste “specialudstyr” man skal bruge, er en rund udstikker på en 7-8 cm (eller et drikkeglas), en sprøjtepose og en stor, åben stjernetylle med en åbning på ca. 13 mm. Er tyllen større, kan det knibe med at få plads til cremen i midten. I så fald kan man lave mørdejsbundene lidt større. Jeg bruger denne her stjernetylle.

Har man absolut intet af den slags udstyr hjemme, og vil man have medaljer NU, så kan man i stedet smøre en spsk kagecreme på den nederste mørdejsbund, brede hindbærmarmelade ud over, toppe med et tykt lag flødeskum og så lægge den øverste linsebund på. Det ser måske lidt anderledes ud, men det smager som det skal. Kan også anbefales hvis man har et meget varmt sommerkøkken, thi da kan man lige så godt opgive at stå med flødeskum og sprøjteposer, for det hele smelter alligevel på tre sekunder.

Hindbærmarmeladen kan skiftes ud med andre typer. Jeg synes det bliver bedst, hvis man bruger noget syrligt som f.eks solbær, ribsgelé, blomme eller rabarber. Bruger man noget mindre syrligt såsom jordbær, abrikos eller blåbær, så vil jeg anbefale at man rører lidt citronsaft i marmeladen og evt. udelader flormelis i flødeskummet, så det ikke bliver for sødt.

Og nu, opskrift:

Medaljesplat

Medaljer

Mængde: 10 stk
Bagetid: 8-10 min v. 175 grader varmluft

Mørdejsbunde:
200 gram mel
125 gram blødt smør
75 gram flormelis
2 æggeblommer

Klik her for en mere udførlig vejledning med billeder: Grundopskrift på linsedej.

Mel og flormelis sigtes sammen og det bløde smør gnides ud i melet. Det hele samles med æggeblommerne og æltes kort til en ensartet dej. Dejen trykkes til en flad kugle og lægges på køl et par timer. Dernæst tages den ud, æltes kort igennem og rulles ud til ca. 3 mm tykkelse på et meldrysset bord. Udstik 20 cirkler på 7-8 cm i diameter (brug evt. et drikkeglas) og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Prik dem med en gaffel så de ikke hæver op. Bundene bages ved 175 grader varmluft til de er lysebrune i kanterne, 8-10 minutter.

Rør en tyktflydende glasur af ca. 1,5 dl flormelis og lidt koldt vand. Smør den på 10 af bundene. Det kan gøres mens de er varme, men skal bundene ikke bruges samme dag, er det bedst at vente med at glasere dem. De kan holde sig et par dage i en lufttæt dåse.

Creme:
2,5 dl mælk
3 æggeblommer
15 gram hvedemel
60 gram sukker
1/2 stang vanilje

Lun mælken med den flækkede vaniljestang i en lille gryde til mælken begynder at ryge. Læg låg på og lad det trække i et kvarters tid. Imens piskes æggeblommerne med sukkeret og melet piskes i. Hæld lidt af den varme mælk i under piskning og skrab så æggeblommemælken over i gryden. Varm cremen op under konstant omrøring til den begynder at koge. Skru ned på lavt blus og lad den koge – stadig under omrøring – et minuts tid. Hæld straks cremen gennem en sigte og op i en skål. Lad den køle af til stuetemperatur og sæt den så på køl et par timer eller natten over. Cremen røres igennem lige inden brug.

Mængden af creme passer til at der er en god spiseskefuld – ca. 20 gram – i hver medalje og ikke alt for meget creme tilovers. Så pas på ikke at overfylde kagerne, eller kog ekstra hvis du er nervøs.

Sådan ser medaljen ud inden i

Kagerne samles
3,5 dl piskefløde + evt. 2 spsk flormelis
ca. 100 gram hindbærmarmelade

Nu skulle du meget gerne have 10 mørdejsbunde med glasur og 10 mørdejsbunde uden. Saml kun de kager, du skal bruge, de kan ikke gemmes. Tag de uglaserede bunde og læg dem på et kagefad eller sæt dem på små tallerkener. Smør en lille dut glasur eller creme under hver bund, det forhindrer kagerne i at glide rundt på fadet.

Rør cremen igennem og hæld den evt. op i en sprøjtepose. Gør det samme med marmeladen. Har du ingen ledige sprøjteposer, kan du blot bruge to teskeer til at fordele creme og marmelade på kagerne.

Pisk fløden til blødt skum. Tilsæt flormelis og pisk videre til flødeskummet er stift nok til at holde faconen uden at flyde ud. Jeg foretrækker at skifte til et håndpiskeris til sidst, så kommer man ikke så nemt til at overpiske fløden. Flormelis kan udelades, hvis man ikke bryder sig om sødet flødeskum.

Kom flødeskummet i en stor sprøjtepose med en 13 mm åben stjernetylle og sprøjt en tyk krans på hver mørdejsbund. Læg en spiseskefuld creme i midten og top med en teskefuld hindbærmarmelade eller to. Læg den glaserede mørdejsbund på, og sprøjt en lille roset flødeskum på toppen. Pynt med et frisk hindbær, lidt krymmel eller ribsgelé. Jeg brugte rosengelé, for det havde jeg lige kogt.

Sæt kagerne på køl en halv til en hel times tid, så de kan sætte sig lidt. Så er der kuns tilbage at spise dem, og det må siges at være et af livets bedre øjeblikke.