Ikke Lübeck, men Notre Dame i Paris.
I 1995, da jeg kuns var en sprød 14 årig, pakkede min mor et par kufferter og slæbte os stakkels forsvarsløse børn med til Paris. Dengang var det meget almindeligt at man tog bussen. Afsted fredag eftermiddag og bum, 18 timer senere stod man foran hotellet. Totalt smart.
Jeg var instant Pariserfan. Vi vadede byen tynd og skosålerne tyndere og besøgte Versailles og EuroDisney og La Defense. Det var hedebølge og vi var nødt til at købe nogle shorts til mig, fordi jeg normalt kun ville gå i lange bukser, og derfor ikke havde taget andet med. Teenagere!
Udover at indpode mig med en temmelig vedholdende begejstring for Byernes By, så var turen også startskuddet til et liv fyldt med ægte begejstring for at se nye steder. Jeg kan nemlig tydeligt huske at jeg en af dagene tænkte: det er jo nemt, det her. Jeg har totalt meget styr på Paris. Når jeg bliver stor, vil jeg rejse hele tiden.
Og det er jeg naturligvis glad for den dag i dag, for det er virkelig noget man kan bruge når man skriver blogindlæg eller erindringer. Det giver ligesom en snert af skæbne, som med Mozart, der komponerede symfonier allerede inde i sin mors mave ved at sparke hende taktfast i blæren. It was meant to be.
Lübeck i solnedgang
Men selvom skæbnens gudinde på klar og tydelig vis havde prikket på min skulder, skulle der alligevel gå 15 år før jeg endelig tog alene afsted. Rejsefeberen havde forlængst sat sig kronisk, så jeg havde en del udlandsrejser under bæltet, men ingen soloture. At jeg endelig tog springet skyldtes mest manglen på venner, der også gerne ville bruge alle deres penge på rejser istedet for “børn, bil og bolig” og lignende kedelige voksenting. Den slags har aldrig har interesseret mig. Jeg ville ud og se mere af verden. Der var kun én løsning: at tage alene afsted. Så jeg bookede en tur til Lübeck i Tyskland, så jeg kunne kigge på middelalder.
Som tidligere skrevet er jeg ikke et modigt menneske overhovedet. Jeg var ved at dø aftenen før afgang. Hvis det ikke var fordi Klidmoster Kattepasser havde været der som moralsk støtte, var jeg måske ikke engang kommet afsted om morgenen. Men da jeg først sad i toget mod Tyskland blev jeg noget roligere. At tage et tog, det kunne jeg da finde ud af. Og jeg overlevede totalt meget. Jeg havde fire rare, middelalderfyldte dage i marcipanbyen, hvor den gennemsnitlige turist enten er japaner eller pensionist. Og selvom jeg havde forbigående stunder, hvor jeg brugte uforholdsvis meget energi på at være bange for at blive overfaldet (i Lübeck…!), og hvor jeg sov en hel eftermiddag væk fordi det tærede på energien med alle de nye ting, så står turen tilbage som en awesome oplevelse. Jeg gik lange ture med mit kamera. Jeg var på museer og så på gamle ting. Jeg besøgte kirker og købte alt for meget marcipan hos Niederegger. Jeg var endda på café to gange i vanvittige anfald af overmod. Den ene gang talte jeg med en pensionist om at bordene var meget tunge at flytte.
Med andre ord: Det var en god ide, og det var kun begyndelsen.
I 2014 gentog jeg succesen og havde en noget mere afslappet tur til Marcipanbyen, og i mine øjne er det den absolut perfekte begynderby, især for dem, der måske ikke er helt sikre på om de overhovedet kan lide at rejse alene. For mig, der elsker historie og middelalder og marcipan, er den ganske særligt perfekt, så derfor vil jeg naturligvis anbefale den til alle i hele verden.
Düvekenstraße og de berømte gotiske huse.
Lübeck er:
– nem at komme til. Der går direkte tog fra København H. Man kan også tage fra Århus eller Fredericia, men så skal man som regel skifte tog et par gange. Ikke fordi det er svært, men man skal i alt fald ikke pakke 40 kg kuffert. Lübecks hovedbanegård ligger i gangafstand fra Holstentor, der er indgangen til den gamle bydel. Med andre ord: Ingen grund til at løbe rundt efter taxa eller bus hvis man har bosat sig tæt på Holstentor, hvilket man sandsynligvis har.
– lille og nem at finde rundt i. Den interessante del af Lübeck ligger på en lillebitte ø. Med andre ord: så længe man ikke går over en bro, skal man virkelig være en spade for at fare uigenkaldeligt vild.
– hurtigt set. To eller tre overnatninger er nok til en god smagsprøve.
– et oplagt sted at tage på kanalrundfart. For mig, der ELSKER at sejle, er det ret optimalt.
– sikker, i alt fald inde i centrum. Lommetyve og sultne duer er den største trussel, og så kan man også blive lænset noget så grundigt for sine penge inde i Niedereggers marcipanbutik, i alt fald hvis man som jeg er til falds for den slags.
– fyldt med små grønne pletter, gamle kirker, gamle huse, museer, butikker og cafeer. Der er et strøg med noget shopping til dem, der kan lide den slags, og masser af brosten. Heldigvis ikke af den toppede slags.
– meget smuk i oktober, når bladene bliver røde. Og meget fyldt i sommerferiens højsæson, samt i december, hvor det berømte julemarked finder sted.
– en by, der er nem at slippe væk fra igen. Togbilletter er noget helt andet end de ufleksible flybilletter, der ofte er røvdyre at købe i allersidste øjeblik. Hvis du hader Lübeck, kan du bare gå op på stationen (eller ind på bahn.de) og købe en billet hjem. Bum.
Jeg kan anbefale følgende pæne ting til øjet: Marienkirche, Lübecker Dom, Holstentor og museet indeni (masser af trapper!). Jeg kan anbefale at gå en tur langs floden (der meget passende hedder Trave, hø hø) og kigge på de gamle huse. Lübeck er en gammel Hanseby, et europæisk handelscentrum. Meget rig og magtfuld i middelalderen. En kanalrundfart bør man også tage, man kan stå på ved Holstentor og få sig en dejlig lang tur hele vejen rundt. Jeg tror jeg gav €12 for sådan en herlighed.
Knas fra Niederegger
Og Niederegger, et marcipankonditori, må man absolut se. Marcipan er så afgjort en del af Lübecks identitet. De påstår af og til at marcipanen blev opfundet i Lübeck – det er lyv, men en sjov historie. Læs den her: Marcipanens Historie.
I Niederegger sælger de alt med marcipan. Også kaffe med marcipansmag. Køb det ej! Deres små marcipanbrød med forskellige smag er som regel et indkøb værd. Især dem med sprut. Udvalget af marcipanfigurer er awesome – auberginer og citroner og kastanier og grise og æbler og alt muligt mærkeligt. Jeg kommer altid hjem med mere marcipan end jeg egentlig burde, men det smager jo glimrende, skidtet.
Jeg ville også gerne anbefale St. Annen Museum, der er proppet til randen med middelalderlig kirkekunst og ligger i et gammelt kloster. Kræs for kendere, siger jeg bare. Smuk bygning. Smuk udstilling. Desværre er opsynspersonalet ikke særligt venlige hvis man kommer til at overtræde en af de usynlige regler, de ikke lige gad skilte med. Såsom at det er verboten at skrive en sms derinde (?), og man skal så absolut lægge sin taske i garderoben (fair nok, men så sig det dog fra starten. Eller sæt et skilt på døren). På den anden side er det selvfølgelig en ganske særlig oplevelse at nogen brøler JUNGE FRAU!! gentagne gange efter en, når man er tre måneder fra at fylde 34… man må tage hvad man kan få. Men når man ellers anser sig selv for at være noget af en velopdragen museumsveteran, der bare gerne vil gå i fred og nyde de ormædte Madonnastatuer, er det en bizar oplevelse pludselig at blive behandlet som et uartigt skolebarn. Både i 2010 og i 2014. Altså! Det kunne de nok tåle at arbejde lidt på. De får i alt fald ikke flere af mine penge.
Ellers har jeg kun gode oplevelser med museumspersonalet dernede, især i Holstentor og Marienkirche. Mit tyske egner sig mest til at læse, og ikke så meget til at tale, men det gik fint med engelsk.
Så Lübeck – min absolutte anbefaling som Den Bedste Begynderby. Den største fare er at du keder dig halvt ihjel, men hvis du kan forestille dig stille gåture i smuk middelalderby og langs kanalen og måske en bid marcipan, så er du allerede godt på vej til en god ferie. Og hvis du tager toget fra København er der indlagt en færgetur fra Rødby. Det er nok værd at tage med.
Der kommer flere byanbefalinger, også til dem, der måske ikke lige gider pensio-middelalderferie, men først skal jeg et smut til Zürich og kigge på fly og kirker. Hvem ved, måske er det også en god begynderby. Det finder jeg ud af i weekenden. I mellemtiden er her nogle gode links, når du skal planlægge din Lübeckertur:
Praktisk planlægningsdims til Lübeckerfarende personager:
Køb dine togbilletter på Bahn.de. Vælg dansk eller engelsk. Eller tysk, hvis du kan læse den slags. Vær forberedt på at toget kan være en time forsinket, når du skal hjem til Danmark igen. Det kommer helt fra Berlin. Tre ud af tre ture (den ene fra Berlin) havde denne forsinkelse. Så indlæg en tidsbuffer, hvis du skal nå hjem i seng i god tid.
Søg efter hoteller på hotels.com eller booking.com – husk at tjekke hotellets egen hjemmeside også, det kan være billigere, og små hoteller vil helst have at man booker direkte.
Brug Google Maps, Wikitravel, Lonely Planet og Tripadvisor til at finde seværdigheder, supermarkeder, museer og hvad du ellers mangler. Der er rigeligt af alle tre ting. Og sikkert også af det du ellers mangler. Der er også mange ænder, hvis du mangler det.
