Beaune er fuld af stille gader

Historien om byen Beaune starter for 200 millioner år siden, i Triastiden, da din mormor var barn. Dengang så verden markant anderledes ud end idag – der fandtes kun ét stort kontinent, et superkontinent, der hed Pangaea. Det betyder “hele verden”, og det var lige hvad det var. Et gigantisk kontinent, der dækkede en trediedel af Jordens overflade. Resten var dækket af et hav, der hed Panthalassa.

Det var seriøst varmt på den tid af jordens historie. Værre end de værste forudsigelser om global opvarmning. CO2 indholdet i atmosfæren var skyhøjt og sommertemperaturerne kunne nå helt op på 20 grader mere end i dag. Man mener endda at der en overgang ikke var is på polerne.

Måske var Triastiden endnu varmere og frodigere end denne junidag i Besançon?

Det var længe før menneskets opståen – ja faktisk var det først her, at de tidligste pattedyr begyndte at titte frem og teste om det der med fri mælkebar mon kunne være noget man skulle satse på, rent evolutionsmæssigt. I retrospekt må man medgive at ja, det var det.
I dag dækker ordet “pattedyr” over alt fra små nuttede hundehvalpe til store elegante pukkelhvaler og fyrige ponyheste. Men dengang lignede de fleste pattedyr små grimme gnavere, så vi mennesker skal være glade for at vi først kom til da der var udviklet en vis æstetik i den evolutionistiske proces.

I det, der idag er Bourgogneområdet i Frankrig, opstod der i løbet af Triastiden et dejligt varmt og tropisk hav. Der boede små nuttede fisk og store knap så nuttede fisk og blæksprutter med sneglehus på. Svømmende dinoer kom på besøg for at udrydde lidt i bestanden fra tid til anden. Der boede også koraller og bittesmå porøse dyr, der efterlod sprøde kalkskaller på havbunden når de døde. Der lå de så i fede tykke lag og blev til kalksten da Pangaea begyndte at dele sig igen.

Jordens kontinenter er nemlig i konstant bevægelse. Hvis man tager en seriøst stor sav og skærer Jorden midt over, vil man se at den består af flere lag. Der er skorpen yderst, kappen i midten og kernen inderst. Skorpen er den yderste del, og den består af nogle kæmpe tektoniske plader, der ikke hænger skidegodt sammen. På disse plader ligger verdens kontinenter og havene og hele jordens overflade helt generelt.

Meget videnskabelig illustration

Mens de tektoniske plader er hårde og ufleksible, er underlaget de ligger og flyder ovenpå helt anderledes blødt. Asthenosfæren, kaldes underlaget, og den er en del af kappen. Blød og bøjelig og endda lidt smeltet nogle steder. Lidt som en napoleonskage, hvor den sprøde butterdej (de tektoniske plader) ligger ovenpå et tykt lag blævrende kagecreme (asthenosfæren).

Det ustabile underlag betyder at de tektoniske plader hele tiden flytter sig. Før Pangaea var der andre superkontinenter, og man regner med at der engang kommer nye igen. F.eks er det sandsynligt at Gibraltarstrædet mellem Marokko og Spanien vil lukke sig om 600.000 år og skabe et nyt stort kontinent når Europa bliver landfast med Afrika. Eufrika? Så kan man ride til Marokko. Yay! Vi kommer dog nok til at bygge større stadions når der pludselig skal være flere lande med til EM i håndbold.

Men altså, takket være den geologiske napoleonskage delte Pangaea sig igen. Ganske langsomt, selvfølgelig – det tog 80 mio år før det begyndte at ligne Jorden som den ser ud idag. Desværre flød Pangaea ud over Panthalassa og begravede den forhistoriske dybhavsbund under bunker af landmasse. Derfor ved vi ikke ret meget om dybhavet for 200 mio år siden. Men nogle ganske ganske få steder blev havbunden til landjord istedet for at blive begravet. Og et af de steder ligger lige midt i Frankrig, i Bourgogneområdet.

Tårne og wisteria overalt!

Her dyrker man noget af den fineste vin i verden ovenpå fossiler og ældgammel havbund. Hvid bourgogne er en af de få vine, jeg aktivt kan finde på at opsøge og udvælge til konsum (især Meursault).

Urtidsmennesket var også fan af kalkbund. De første mennesker i Bourgogne var homo erectus for en lille million år siden. Det var en primitiv udgave af det nulevende menneske, og enkelte vil muligvis påstå at homo erectus aldrig uddøde, men ganske enkelt udviklede sig til franskmænd, som vi kender dem idag. Dette er dog en både dybt uretfærdig og videnskabeligt ukorrekt antagelse. Enhver ved at homo erectus i virkeligheden udviklede sig til det, der idag kaldes Tea Party bevægelsen i USA, hvilket er ganske morsomt set i lyset af at de fleste Tea Party medlemmer slet ikke tror på evolution.

Siden kom neanderthalerne (indsæt selv endnu en oplagt joke om indfødte franskmænd) og noget senere kom gallerne og så kom romerne. Omkring år 400 vandrede et folkeslag fra Bornholm til området og bosatte sig. De kaldte sig Burgundere (det oldnordiske navn for Bornholm er Burgundaholmr). De fik kun lov til at blive i 200 år før Frankerne kom ridende og smed dem ud, men siden da hed området Bourgogne. Så navnet på det berømte vinområde er altså af nordisk oprindelse. Det er da lidt sejt!

Collégiale Basilique Notre-Dame, Beaune

Romerriget varede som bekendt ikke evigt. Til sidst kom kristendommen, den så og den sejrede, og den har været der lige siden. Også selvom franskmændene har lavet nogle gevaldige oprør mod kirken og kongemagten gennem tiderne, hvilket har resulteret i at mange kirkelige statuer er blevet halshugget (man mener det alvorligt når selv statuer mister knoppen).

Église Notre-Dame de Dijon

Den selvsamme kalksten, der gør Bourgognes vinmarker til nogle af verdens bedste, blev brudt til blokke i store kalkbrud. Kalkstenene blev blandt andet brugt til at bygge de store gotiske katedraler, der ligger spredt med rund hånd ud over hele Frankrig.

Det kan forklare hvorfor er jeg er så begejstret for hvid bourgogne – druerne vokser direkte i potentielle gotiske katedraler. Det er da poetisk.

Hvis du får chancen, så tag til Bourgogne. Bosæt dig Beaune og nyd freden og roen og vinen og middelalderbygningerne og de ufatteligt flinke og rare franskmænd (det ultimative land at rejse solo som kvinde). Hvis du tager afsted i slutningen af juni kan du stoppe dig selv med friskplukkede lokale hindbær og abrikoser og ferskner til du føler dig som en fransk hobbit.

Men hold dig for guds skyld fra kaffen. Jeg ved ikke hvad det er med franskbrygget kaffe, men det er endnu ikke lykkedes mig at få god kaffe i det land.