Madam Sif
    Bagning, Kage  /  august 15, 2024

    Silviakaka (sukkerbrød med kokosglasur)

    by Sif
    Silviakaka

    Sukkerbrødstemaet fortsætter her på bloggen, for det er i sandhed en kage med muligheder. Dagens kage, silviakaka, er særligt dejlig.

    Silviakaka er populær i Sverige, og med god grund. Selve kagen en temmelig flad sukkerbrødsbund, helt uden uden smør, og med kogende vand i stedet for mælk. Det giver en meget luftig kage med en blød og sej krumme. På toppen smøres en cremet glasur med både smør og æggeblommer og kokosdrys. Glasuren kan være en lille smule kringlet, for den skal koges, men frygt ej. Det er ikke sværere end at koge en kagecreme, og resultatet er det hele værd.

    Jeg bager kagen i min rouladeform, en lav bradepande på 35×25 cm. Du kan godt bruge en form, der er en smule mindre, men ikke for meget – kagen skal kun være omkring 2 cm høj når den er færdigbagt. Et bradepandesæt med en bradepande i den korrekte størrelse, plus en, der er mindre, kan købes i Kvickly eller Føtex for lige omkring 100 kr. En vældig praktisk ting at have i arsenalet af bageforme, så jeg kan anbefale at man anskaffer sig sådan et sæt.

    Bruger man pasteuriserede æggeblommer, så skal jeg blot advare om at Danæg, i deres evindelige visdom, har valgt at de små bægre nu kun indeholder 1,5 æggeblomme. Gå i Netto eller Rema i stedet, der kan man stadig få bægre med to styks. Så længe det da varer. Eller brug friske æggeblommer og bag sølvkage med hviderne bagefter.

    Og nu, opskrift:

    Silviakaka

    Mængde: En bradepande på 35×25 cm
    Bagetid: ca 15 minutter v. 175 grader almindelig ovn

    Kage:
    4 æg
    225 gram sukker
    180 gram hvedemel
    1,5 tsk bagepulver
    1 dl kogende vand
    2 tsk vaniljesukker
    1/4 tsk fint salt

    Start med at tænde ovnen på 175 grader. Smør bradepanden og læg bagepapir i bunden. Sigt mel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen og sæt til side.

    Kom æg og sukker i en stor røreskål og tænd for elkedlen, så vandet kan koge mens du pisker æg. Så pisk æggene, til de er meget lyse og meget luftige og sporene fra piskerisene forbliver synlige et par sekunder.

    Snup et stort piskeris og vend en tredjedel af melet i dejen med forsigtige bevægelser, så du ikke slår luften ud. Hæld halvdelen af det nykogte vand i og vend forsigtigt rundt igen. Fortsæt med en tredjedel af melet og det sidste vand og til slut det sidste mel. Vend rundt med en dejskraber, så du er sikker på at alt er blandet sammen.

    Skrab dejen op i bradepanden og bred den forsigtigt ud. Bag midt i ovnen i 10-15 minutter, til den er lys gylden og føles fast, når du trykker på midten. Mens kagen bager, bredes et viskestykke ud på køkkenbordet og et stort stykke bagepapir lægges ovenpå. Det skal være stort nok til at kagen kan vendes ud på det. Drys bagepapiret med et par teskefulde sukker.

    Tag så kagen ud af ovnen og lad den stå i formen en ti minutters tid. Løsn den fra formens sider og vend den ud på det sukkerdryssede papir. Træk forsigtigt bagepapiret af kagens bund og dæk med et viskestykke. Lad kagen køle helt af og kom den så tilbage i formen.

    Du kan selvfølgelig også lade kagen køle af på en bagerist, men den har for vane at blive meget klistret under afkøling og hænge grusomt fast i risten, så jeg vil ikke anbefale det.

    Mens kagen køler af, koges glasuren:

    Glasur:
    150 gram smør
    150 gram flormelis
    2 æggeblommer
    1 tsk vaniljesukker
    ca 1 dl kokosmel

    Put de to æggeblommer i en lille skål eller kop og sæt til side. Plop smørret i en kasserolle og smelt det ved middel varme. Lad det stå, til det begynder at småboble. Skru så en anelse ned for varmen og kom flormelis kommes i. Rør rundt med et piskeris (ikke piske, bare røre) til det hele samler sig til en lysegul, ensartet masse. Det kan godt tage et minuts tid eller to, bare bliv ved med at røre rundt.

    Tag gryden af varmen. Rør to spiseskefulde af den varme smørblanding i æggeblommerne for at temperere dem. Skrab så æggeblommerne ned i gryden og rør grundigt rundt. Sæt gryden tilbage på blusset og varm op under konstant omrøring til det lige akkurat begynder at boble, og cremen syder, når du skraber bunden. Hæld straks den færdige glasur op i en skål, og rør vaniljesukkeret i. Lad glasuren dampe af en halv times tid. Den skal være lun og meget tyktflydende.

    Fordel så glasuren på kagen og bred den forsigtigt ud med en paletkniv eller en dejskraber. Drys straks med kokosmel og lad kagen stå og slappe af til glasuren har sat sig. Det tager et par timer – sæt evt. kagen i køleskabet.

    Og så er der kun tilbage at spise de gode sager. Teknisk set skal kagen opbevares på køl, men skal den spises samme dag, er det ikke nødvendigt. Ellers tages den ud en tyve minutters tid inden den serveres, så den ikke er iskold. Den kan holde sig et par dage på køl.

    Silviakaka er fryseegnet, både med og uden glasur.

    Indlægsnavigation

    Kärleksmums/Den Du Ved Nok (chokoladekage med kokosglasur)
    Ladyfingers

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com