Madam Sif
    Diverse Historisk Ævl, Jul, Kød  /  december 9, 2020

    Medisterkaker – norske frikadeller

    by Sif
    Medisterkaker med kartofler og sovs

    Ingen jul uden en eller anden form for sfærisk svinekødfars. Sådan har svenskerne det med deres köttbullar, vi elsker vores frikadeller og nordmændene sværger til den liden medisterkake.

    Grisen har flere hundrede års historie bag sig som traditionel europæisk julemad. I Norge er den dog et relativt nyt landbrugsdyr. Grise lever ikke just i deres naturlige habitat oppe på de vindblæste fjelde og bjergsider, så det har i høj grad været får, man har spist, mens grisen har været begrænset til det norske fladland. Det vil sige den sydøstlige del, med Oslo sådan nede i bunden af.

    Vi skal helt op til starten af 1900-tallet, før man begynder at kunne kalde grisen alment udbredt i Norge. På dette tidspunkt blev det også populært med hakkekød og fars, og frikadeller med brun sovs blev anset for at være meget fin mad. Den nye smarte kødhakker gjorde det supernemt at kværne kød, noget man ellers pænt måtte gøre i hånden. Det var også på dette tidspunkt, at brændekomfuret for alvor kom til Norge. De var lige nogle år bagefter, deroppe. Men de havde vel travlt med at kigge på udsigten. Der er så absurd smukt i store dele af Norge, at jeg ikke forstår hvordan de nogensinde får lavet noget.

    Men noget fik de lavet, og ikke mindst af fars. Kjøttkaker, hedder det, når man triller fars. Medmindre det altså er rent svinekød, så hedder det medisterkaker, og blev anset for at være den fornemme udgave af hakket kød. I dag kalder nordmændene det lidt af hvert. Nogen skelner, og kalder oksekødsfars-deller for kjøttkaker og svinefars-deller for medisterkaker. Andre kalder det hele for kjøttkaker, og så er der rebellerne, der BLANDER okse og svin og kalder det medisterkaker.

    Madkultur kan i sandhed være et lovløst område.

    Uanset hvad man kalder den, så er man rimeligt enige om at den er inspireret af den danske frikadelle, med den lille forskel at medisterkaker ikke steges færdige på panden. De bliver kun på den varme plade længe nok til at få en fin og brun stegeskorpe. Derefter lægges de i en gryde bouillon eller suppe, der får et opkog og dernæst trækker de i det varme vand et kvarter. I dag bruger man også at lægge dem i et fad og losse dem i ovnen, men det smager ret godt, det med at lade dem trække i bouillon, så det kan jeg anbefale at prøve.

    Medisterkaken laves traditionelt set med kartoffelmel og krydres med ingefær og muskatnød. Om der skal løg og æg i varierer lidt. Jeg har ikke set mange opskrifter, der inkluderer løg, så derfor har jeg valgt at udelade dem. Ægget synes jeg dog er uundværligt. Det er også populært at lave den af meget finthakket kød, f.eks ved at køre det flere gange gennem kødhakkeren eller simpelthen give det hakkede kød en fræser i en foodprocessor. Det er dog ikke alle nordmænd, der bryder sig om den behandling, så man skal ikke føle sig uautentisk, hvis man bare bruger det hakkede kød som det er. Jeg bruger også mindre kartoffelmel end man normalt ser det – jeg synes godt de kan gå lidt hårdt til stivelsen deroppe. Især i deres fiskefrikadeller.

    Men altså. Medisterkaker er et dejligt stykke nordisk julemad, og en nem måde at prøve noget nyt, der også er velkendt. I virkeligheden er det jo bare frikadeller…

    Og nu, opskrift.

    Medisterkaker

    Medisterkaker

    Mængde: 10-12 styks

    Ingredienser:
    500 gram svinehak
    1 æg
    1 spsk kartoffelmel
    1 dl mælk
    2 tsk groft salt
    Et par solide vrid peber
    1/2 tsk stødt ingefær
    1/2 tsk reven muskatnød
    1 liter klar kødsuppe eller bouillon fra flaske/terning

    Start med at røre kødet sejt med saltet. Det gøres i en foodprocessor med pulse-funktionen, hvis man ønsker finthakket kød. Eller gøres det i hånden. Så røres æg, kartoffelmel og krydderier i, og til sidst spædes op med mælk. Farsen skal være rimeligt blød, for kartoffelmelet suger en del væske. Lad farsen trække på køl en halv time.

    Form så medisterkaker (frikadeller) af farsen og steg dem gyldne i smør, et par minutter på hver side, før de lægges i en gryde og dækkes med bouillon. Gryden sættes på jævnt blus og låg lægges på. Når bouillonen koger, tages gryden af varmen og medisterkakerne trækker i 15 minutter. Så fiskes de op og er klar til servering.

    De kan også lægges i et ildfast fad og få 15 minutter i ovnen ved 180 grader. Eller de kan steges helt igennem på panden i stedet.

    Uanset hvad, smager de godt med kogte kartofler, flødesovs og tyttebærsyltetøj eller tranebærsauce til.

    Så er det næsten jul allerede.

    ***
    Dette indlæg blev skabt til tonerne af Equilibrium – One Folk. Fordi lidt dramatisk metal altid er godt.

    Indlægsnavigation

    Tranebærsauce
    Sylte på svinehoved og skank

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com