Madam Sif
    Bagning, Jul, Småkager  /  december 12, 2025

    Mandelhörnchen (mandelhorn)

    by Sif
    Mandelhörnchen

    Marcipan lader sig tilsmage, farve og forme paa de mest forskellige Maader, den giver derfor rige Muligheder for kunstnerisk Fremstilling og hører til Juleforberedelsernes festligste del.

    Således skriver Carla Meyer i bogen Nutidsmad og Husførelse fra 1936. Jeg ved ikke om jeg er helt enig. Der findes nu engang større fornøjelser end at sidde og trille marcipan. Men kransekage, det er noget andet. Det synes jeg er aldeles morsomt at forme og stable og glasere og pynte. Og, ikke mindst, at spise. Så da jeg faldt over disse mandelhörnchen på en liste over tyske julesmåkager, ja så vidste jeg at de skulle være en del af min julebagning fremover.

    Mandelhörnchen er små kransekagestænger med ekstra malede mandler og en smule syre fra citronsaften i dejen. De formes til horn og dyppes i mandelflager inden de bages. Til slut får de et fodbad i smeltet mørk chokolade og så er der ikke et øje tørt. Internettets udvalg af opskrifter er påfaldende ens, men jeg endte med at bruge denne her fra Chefkoch.

    De små mandelhörnchen smager dejligt OG ser yndige ud på kagefadet. Den slags er vigtigt, kan man forstå på Husmoderens Blad’s Kagebog fra 1911: Det gør Julebagningen festligere, naar man pynter Bagværket med forskellige Glasurer og Farver, det et end aldrig saa godt og lækkert, naar det ser ensformigt ud i Form og Farve, har man ikke den Fornøjelse af det, som naar det fremtræder i festligt Udstyr.

    Der har I det, sort på hvidt. Kager smager bare bedst, når de ser pæne ud. Så kan man da tale om at få sved på panden allerede inden man er gået i gang med at bage. Heldigvis opfylder dagens opskrift, bogens krav til fulde: De er små, sirlige og belagt med både nøddeflager og chokolade. Og altså. Hvis de kikser og bliver deforme, så kan man da heldigvis bare spise dem selv, helt uden at dele.

    De malede mandler er smuttede mandler, der blendes til fint mel i en minihakker eller lignende. Jeg har dog også, i anfald af dovenskab, bagt dem med usmuttede, malede mandler. Det giver en mørkere dej, men smager stadig aldeles dejligt. For nemhedens skyld, kan du bruge færdigkøbt mandelmel.

    Og nu, opskrift.

    Mandelhörnchen på rad og række

    Mandelhörnchen

    Mængde: 15 stk
    Bagetid: 10-12 minutter ved 190 grader alm varme

    Ingredienser:
    200 gram marcipan
    100 gram fintmalede mandler (eller færdigkøbt mandelmel)
    100 gram flormelis
    2 tsk citronsaft
    1 æggehvide

    100 gram mandelflager
    1 æggehvide (til pensling)
    200 gram mørk chokolade til dyp

    Dejen er absolut nemmest at røre på maskine. Start med at plukke marcipanen i mindre stykker og plop dem i en røreskål. Tilsæt malede mandler, æggehvide, flormelis og citronsaft og kør til en ensartet masse ved lav hastighed. Brug rørespaden, ikke piskeriset. Skrab skålen en gang eller to undervejs, så der ikke ligger flormelis og gemmer sig under dejen.

    Ælter du dejen i hånden, så anbefaler jeg at komme marcipan og malede mandler i en skål, tilsætte æggehviden og ælte det til en meget klistret, ensartet dej. Med fingrene. Bagefter tilsættes flormelis og citronsaft og æltes ind i dejen til den atter er ensartet – og meget klistret.

    Pak dejen grundigt ind og læg den på køl et par timer eller natten over. Så er den nemmere at arbejde med.

    Når der skal bages, så start med at tænde ovnen på 190 grader alm. ovnvarme og beklæd en bageplade med bagepapir. Hæld æggehviden op i en lille kop. Sæt en flad tallerken eller skål med mandelflager frem. Jeg knuser mandelflagerne en smule, for hvis de er meget store, kan det være vanskeligt at få dem til at sidde fast på de små kager.

    Her af dej lavet med usmuttede mandler

    Snup så dejen og del den i 15 lige store stykker på ca. 30 gram hver. Hvert stykke rulles til en fingertyk lille stang på 8 cm. Og så skal der paneres! Snup en af stængerne og pensl den let med æggehvide. Rul den dernæst i mandelflagerne. Bøj den så, så den former et lille horn, og læg den på bagepladen. Fortsæt til du har 15 mandeldækkede horn på pladen. Bag dem så midt i ovnen i 10-12 minutter, til de begynder at tage farve og dufter dejligt af mandler. Tag dem ud og lad dem køle af på en bagerist.

    Dyp så “fødderne” på de afkølede horn i tempereret mørk chokolade og lad dem ligge og tørre til chokoladen er stivnet. De smager bedst, hvis de får lov at ligge og trække til næste dag. Så kom dem i en kagedåse eller bøtte og lade dem tage en god lang lur inden de spises. De kan holde sig en uges tid ved stuetemperatur.

    Indlægsnavigation

    Småkager med sort sesam
    Krydret safranfudge med pistacie

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com