Madam Sif
    Bagning, Jul, Kage  /  december 16, 2024

    Krydret chokoladekage med (eller uden) ingefærsmørcreme

    by Sif
    Krydret chokoladekage med ingefærsmørcreme og hasselnødder

    Det bliver jul i år. Det ved jeg ganske sikkert, for familien har afholdt Store Julesmåkagebagedag, og hvem afholder Store Julesmåkagebagedag, hvis det ikke er fordi, det snart bliver jul? Ingen, siger jeg. Min aftensmad bestod af mors brunkager – og en klementin, sådan for sundhedens skyld. Småkager er vitterligt indbegrebet af jul.

    Men hvad nu hvis man er lidt træt at småkager, og måske bare gerne vil have en rigtig kage? Så kan man bage krydret chokoladekage i stedet. Det smager som chokoladeovertrukne honninghjerter, hvilket er ret fantastisk. Og skal det være ekstra fancy, kan man pløre kagen til med abrikosmarmelade, ingefærsmørcreme og ristede hasselnødder. Så smager det af honningkagesnitte, hvilket er endnu mere fantastisk.

    Er man ikke til syltet ingefær, kan det udelades eller skiftes ud med fintreven skal af en usprøjtet appelsin. Er man ikke til hasselnødder, kan knaset laves med smuttede mandler, eller slet og ret udelades. Og er man ikke til chokoladekage, kan man gå ud i køkkenet og smøre sig en rugbrød i stedet.

    Og nu, opskrift:

    Krydret chokoladekage

    Mængde: En 20×20 cm bradepande eller 23 cm rund springform
    Bagetid: ca. 40 minutter v. 175 grader almindelig varme

    Kage:
    75 gram mørk chokolade, ca 60%
    1/2 dl vand
    1 tsk pulverkaffe (kan udelades)
    100 gram blødt smør
    200 gram sukker
    2 æg, delt i blomme og hvide
    125 gram hvedemel
    3/4 tsk natron
    100 ml kærnemælk
    1 tsk kanel
    1/2 tsk ingefær
    1/4 tsk nellike
    1/4 tsk fint salt
    1/2 dl siet abrikosmarmelade til at smøre kagen med

    Ingefærsmørcreme:
    100 gram blødt smør
    ca. 200 gram flormelis
    3-4 spsk piskefløde eller mælk
    50 gram finthakket, syltet ingefær
    1/8 tsk fint salt

    Hasselnøddeknas:
    50 gram hasselnødder
    2 tsk smør
    1 spsk sukker

    Tænd ovnen på 175 grader almindelig varme. Smør en 20×20 cm firkantet bageform og læg bagepapir i bunden.

    Hak chokoladen fint og kom den i en lille gryde sammen med vand. Smelt ved lav varme under omrøring. Sæt til side, så det kan køle lidt af.

    I en stor røreskål piskes smør og sukker et par minutters tid, til det bliver lyst og cremet. Æggeblommerne piskes i, og dernæst den smeltede chokolade. Mel, krydderier, natron, vaniljesukker og salt sigtes sammen og røres i dejen skiftevis med kærnemælken. Undlad at piske dejen, når melet kommes i, men rør blot rundt med en dejskraber eller et stort piskeris.

    Pisk æggehviderne til stift skum. Rør ca 1/3 i dejen, og dernæst resten. Vend forsigtigt rundt med en dejskraber til der ikke længere er synlige spor af hviderne.

    Skrab dejen op i den klargjorte bageform og bred den ud med dejskraberen så den er nogenlunde jævnt fordelt. Bag midt i ovnen i ca. 40 minutter. Stik i dejen med et lille træspyd eller en kniv. Hænger der dej ved, skal kagen have lidt længere. Pas på ikke at overbage kagen, så bliver den tør.

    Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen og får lov at dampe af i formen et kvarters tid, før den vendes ud på en bagerist. Den er lidt porøs, når den er varm, så vær forsigtig med den. Lad den køle helt af og så er den sådan set klar til brug og kan spises præcis som den er. Den kan holde sig nogle dage på køkkenbordet, godt pakket ind.

    Vil du gerne have kagen lidt mere festlig, så læg den på et fad eller sæt den tilbage i bageformen, og smør toppen med abrikosmarmelade. Lad det stå og trække en times tid. Bred så ingefærsmørcremen ud over kagen. Måske har du ikke lyst til at bruge det hele, det må være et spørgsmål om smag. Til sidst drysses kagen med hasselnøddeknas. Og så er der simpelthen honningkagesnittechokoladekage for alle pengene. Den kan holde sig 1-2 dage i et ikke alt for varmt køkken. Jeg vil ikke anbefale at sætte den i køleskabet, for så bliver chokoladekagen tør. Så vent med at pladre ting på toppen til et par timer inden servering.

    Ingefærsmørcreme: Pisk det bløde smør nogle minutter, til det er blevet luftigt og har fået en lysere farve. Tilsæt halvdelen af flormelisen samt vanilje og salt. Husk salt! Pisk grundigt igennem. Tilsæt halvdelen af fløden. Pisk lidt mere. Tilsæt så resten af flormelisen, lidt ad gangen, til du synes det smager sødt nok. Måske skal du ikke bruge det hele. Pisk hele baduljen en 5-10 minutters tid, så smørcremen bliver meget luftig. Den skal kunne holde faconen, nærmest som flødeskum, men skal føles nem at brede ud når man rører i den med en ske. Er den meget fast, så hæld lidt mere fløde i og pisk grundigt igennem. Smag på sagerne, og tilsæt evt. mere salt. Når den smager rigtigt, røres den syltede ingefær i, og så er den klar til brug. Smørcremen kan med fordel trække på køl natten over, så ingefærsmagen trækker ordentligt igennem. Tag den ud en halv times tid inden den skal bruges.

    Hasselnøddeknas: Hasselnødderne lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir, og ristes ved 160 grader almindelig ovnvarme i 10-15 minutter, til de dufter og hinderne begynder at krølle af. Tag dem så ud og hæld dem forsigtigt over i et viskestykke. Fold viskestykket sammen så hasselnødderne ligger i en lille “pose” og lad dem stå og dampe i en fem minutters tid. Hold så viskestykket lukket med den ene hånd og ælt hasselnødderne mod køkkenbordet med den anden, ligesom hvis du æltede dej. Kort fortalt gælder det om at gnubbe hasselnødderne mod hinanden inden i viskestykket, til de har smidt den brune hinde. Det sviner vildt meget.

    Fisk alle de skrællede hasselnødder op ad viskestykket og giv de resterende en æltetur mere. Det kan godt kræve et par omgange at få dem alle til at smide overfrakken, og nogle hasselnødder nægter pure, uanset hvad. Det betyder ikke noget, hvis der sidder lidt hinde på nogen af dem. Hak nødderne groft.

    Snup så en lille stegepande og smelt to tsk smør på den. Tilsæt de hakkede hasselnødder og rist dem i smørret et minuts tid. Hæld en spsk sukker over, og rør rundt til det er smeltet. Det tager ikke meget mere end en halvt minuts tid. Hæld hasselnøddeknaset over på en tallerken til afkøling, og når det er helt koldt, kan det opbevares ved stuetemperatur i en lille bøtte. Her kan det godt stå et par dage, inden det bruges.

    Indlægsnavigation

    Skumfiduser
    Marcipankonfekt med pistacie

    2 comments

    • Kirsten Dinesen
      december 16, 2024

      Jeg kan ik finde ud af, hvornår den smeltede chokolade skal bruges? Har jeg overset det i opskriften?

      Reply
      • Sif
        december 17, 2024

        Nej, beklager, det var mig, der havde tværet rundt i opskriften. Det er rettet nu.

        Reply

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com