Går du derhjemme og tænker at livet ville være meget bedre hvis bare dit hus lugtede lidt mere af kogt gris? I så fald har jeg den perfekte løsning: Lav dit eget krydderfedt til julefrokosten, eller bare til at spise på en almindelig hverdag. Det er et yderst velsmagende og forholdsvis fedtet decemberprojekt, og lige nu er det nemt at finde ingredienserne i supermarkedet. Du skal nemlig bruge svinespæk. De sælges som fine ark af fedt og ligger i køledisken ved siden af resten af grisen. Eller, det gør de i alt fald i supermarkeder, der har egen slagter. Jeg køber mit i Brugsen eller Føtex.
Normalt ville jeg bruge svineflomme, når der skal afsmeltes fedt. Det er det hvide fedt, der sidder inde omkring organerne, og som er så rent og lugtfrit, at det kan bruges til klejnekogning og den slags. Desværre er det endnu en af de ting, der kræver at man bestiller det hos en slagter, hvilket gør det svært sådan at spontan-indkøbe. Spæk er derimod det fedt, der sidder lige under huden, og som folk ynder at lave leverpostej og andet gejl af her op til jul. Derfor kan det fås i supermarkedet, eller ganske enkelt skæres af en ribbensteg. Det er knap så rent, men til krydderfedt er det helt perfekt. Og så er det billigt, hvilket altid er rart.
Alt hvad du skal bruge er en bunke spæk, et løg, et æble, lidt timian, en skarp kniv (og måske en foodprocessor), og så en hel masse tålmodighed. Krydderfedt kan holde sig længe i køleskabet og endnu længere i fryseren. Det er perfekt til rugbrødsmaden med lidt groft salt og et drys fedtegrever, under sylten eller rullepølsen, eller hvad man nu kan finde på at læsse ovenpå at stærk ost og kødpålæg.
Og nu, opskrift:
Krydderfedt
Mængde: ca 300 gram
Ingredienser:
500 gram svinespæk
1 dl vand
1 løg
1 æble, f.eks Ingrid Marie eller Cox Orange
1 håndfuld frisk timian
1/2 tsk groft salt
Friskkværnet peber
En hel masse tålmodighed
Spæk købes i sådan nogle hårde plader her. De består af fedt og bindevæv. Fedtet skal smeltes langsomt af bindevævet, der så bliver til de gyldenbrune fedtegrever.
Først skal spækpladerne skæres i små stykker. De kan køres gennem en kødhakker, men jeg synes det er nemmest at bruge en skarp kniv til at skære dem først i strimler og sidenhen i tern.
Sådanne tern giver nogle ret store fedtegrever. Jeg vil gerne have dem endnu mindre, så jeg putter ternene i min foodprocessor, hælder en deciliter vand på, og trykker et par gange på pulse-knappen til det bliver en grov grød.
Denne “grød” – eller de grove tern plus en deciliter vand – hældes i en lille gryde og der tændes på laveste blus. Og så skal det egentlig bare stå og smelte ved meget lav varme i to-tre timer. Rør rundt af og til og hold godt øje med at det ikke brænder på. Undervejs vil vandet langsomt fordampe og fedtet vil smelte af bindevævet.
Mens fedtet står og smelter klargøres løg og æble. Pil løget og fjern blomst, stilk og kernehus på æblet. Skær begge dele i grove tern. Timianen skal bare være som den er. Snup også en sigte og sæt den over en skål. Læg et rent klæde i. Sæt det hele til side.
Efter cirka tusind år, vil de små stykker bindevæv lægge sig på bunden af gryden, dækket af et lag klart fedt. Så er det tid til at holde grundigt øje, for nu begynder de at brune og blive sprøde. Du kan godt skrue en lillebitte smule op for varmen, men fald ikke for fristelsen til at knalde blusset i vejret, så branker du fedtet. Næstlaveste trin er rigeligt (afhængig af komfur, selvfølgelig). Rør lidt rundt i gryden.
Når fedtegreverne er gyldenbrune og føles sprøde når du trykker dem mod kanten af gryden med skeen, er de færdige. Hæld fedt og grever igennem den klargjorte og klæde-beklædte sigte så greverne sigtes fra fedtet.
Hæld så fedtet tilbage i gryden og tilsæt løg, æbler og timian. Lad det stå og syde en fem-ti minutter til alting dufter helt vidunderligt. Hæld så fedtet gennem en fin sigte, så æbler, løg og timian sigtes fra. Rør salt og peber i fedtet og lad det køle af. Vent med fedtegreverne – hvis du rører dem i når fedtet er brandvarmt, vil de bare lægge sig på bunden.
Når fedtet er lunt og tyknet lidt, kan det blandes med så mange fedtegrever, som du vil have i. Jeg bruger cirka halvdelen. Rør dem i fedtet og hæld det så op i en halvliters alubakke eller hvad du nu synes fedtet skal ligge i. Måske en fin krukke eller et lille ildfast fad. Drys med lidt flere fedtegrever og sæt på køl.
Når fedtet er stivnet er det klar til at blive nådesløst fortæret. Det smager rigtig godt under sylte, men er også dejligt bare som en fedtemad med salt på. Resten af fedtegreverne kan drysses med lidt fint salt og gemmes på køl i en lille bøtte og drysses på ting og sager, hvor lidt salt og fedt knas ville smage godt.
***
Dette indlæg blev skabt til tonerne af Borknagar – Mount Rapture. De nordmænd kan noget.
Vores barnebarn Carl Skjødt Jensen, (17 år) der er i lære hos Kring Agro A/S i Håstrup, har fået en slagteri gris i julegave. Vi, hans bedste forældre, hentede svinet i går hos Egtved Slagtehus.
Svinet var finparteret – så vi gik i krig med at pakke og fordele det hele i fryseren. 🐖
Men i dag gik jeg i krig med at lave krydderfedt – hav tålmodighed står der i opskriften – så sandelig, så sandelig – nu har fedtet simret i 5-6 timer – fedtegreverne er endnu ikke begyndt at blive sprøde – så jeg snupper lige et par timer mere. 💥 Har ALDRIG lavet det før, så jeg er mega spændt på resultatet. 😉 GO weekend.
Sikke en dejlig julegave at få! Jeg håber tålmodigheden bar frugt og gav noget dejligt krydderfedt, det må have været en ordentlig grydefuld.
Uhhh det lyder svært! Jeg tænker at jeg vil gøre et forsøg. Min afdøde svigerfar var slagter og lavede den dejligste fedt. Jeg har stadig ikke formået at gøre det efter.
Jeg hakker spækket og koger det i gryden, men der kommer aldrig særlig meget fedt ud af det. Så spæder jeg op med det dér svinefedt i færdige pakker. Det bliver aldrig rigtig godt.
Lige en tilføjelse: hvis i vil have en blank fedt, skal i vente til den er næsten stivnet i formen. Stik fingeren i og rør forsigtigt rundt. Den bliver helt blank og lækker. Derefter plejer jeg at tage en gaffen og lave fint mønster på toppen.
Tak for god inspiration! Jeg købte et stykke saltet spæk hos Snæbumslagteren ved Hobro – han kan stærkt anbefales!
Formålet var at lave krydderfedt til min yndlingsmad: Moden kommenost fra Thise med godt rugbrød under.
Det er første gang i mit 66-årige liv, at jeg prøver at lave fedtegrever, så jeg fulgte opskriften, lige indtil løg, timian og æbler skulle sies fra. Hvorfor pokker skulle de det?
Løg og fedt er en dejlig kombination. Blandet med æblestykker og timian må det blive endnu bedre.
Fedtegreverne blev hældt tilbage i blandingen, og de har ingen chance for at synke til bunds gennem løg og æbler, men blev rørt sammen med resten.
Nu står det hele til køling, og jeg glæder mig til “Jens Langkniv-osten” fra Thise, rugbrødet fra Ørum-bageren med hjemmelavet krydderfedt!
Jeg bruger røget spæk, det har nu kogt i uoverskueligt mange timer uden at greverne er blevet brune og er sunket til bunds.
Jeg hænger i til det lykkes.
Måske røget spæk opfører sig anderledes?
Livet er blevet en kende bedre, takket være stanken af svin 🐷…. Mit spørgsmål lyder, efter vandet er fordampet, lægger du da låg på herlighederne?
Svine hilsner
Ole bole buksetrold
Hej Ole. Der skal ikke låg på, det skal bare have lov at boble i fri luft.
Efter de 1000 timer, begynder nogle af fedtklumperne at “poppe op” sådan lidt ligesom popcorn, de svømmer herefter ovenpå ????
Det er fedtegreverne, der bliver sprøde (og gyldne) ligesom små popcorn.
Tak, men det er kun de store stykker som popper, de helt små,,som fylder ca 99% af greverne(måske jeg har kørt slaget lidt for længe i foodprocessoren) ligger sig blot i bunden og tager farve, popper ikke og flyder…. Jeg tænker jeg skal finde en måde at snitte slaget fint på, foodprocessoren giver en for stor diversitet i størrelsen, en blanding af helt flydende, og store chunks…. The good old Kødhakker er måske vejen frem,
Jeg hakker fedtet rimeligt fint, så alle fedtegreverne bliver helt små og sprøde. Og så ligger de ganske rigtigt bare og bliver gyldne. Hvis du vil have dem ensartet større end det, så er en grov kødhakker nok bedre, eller en god, skarp kniv. Jeg er ked at at høre at du har spildt ingredienser på mine vage skriblerier. Jeg vil se om jeg ikke kan få givet indlægget en overhaling og nogle bedre billeder.