Skulle man have lyst til at prøve noget virkelig dekadent, så er denne koldskål med æg og flødeskum et oplagt valg. Den smager nærmest som en blanding af koldskål og vaniljeis, helt cremet og let syrlig og temmelig mættende. Jeg havde mere end almindeligt svært ved at lade den stå i fred i køleskabet. Men jeg er også håbløst begejstret for cremede flødedesserter, og maden skulle jo nødig gå til spilde.
Opskriften er på “dyr koldskål” og stammer fra Carla Meyers “Nutidsmad og Husførelse” fra 1936. Det er lidt svært at gengive den originale opskrift her, for den er sat op i et fint lille skema alt efter hvor mange penge, man har lyst til at bruge (billig, middel eller dyr kost). Jeg har dog ikke lavet andre ændringer end at tilsætte lidt citronsaft, og så har jeg skiftet den såkaldte “vaniljetablet” ud med vaniljesukker, thi det er længe siden, at vaniljetabletter udgik af sortimentet nede i Brugsen.
I og med at der er flødeskum i koldskålen, er det bedst at spise den indenfor et par timer. Dagen efter er den også udmærket, men den vil skille i fløde, kærnemælk og lidt valle (på grund af citronsaften). Det ser lidt suspekt ud, men det er helt naturligt. Der skal røres forsigtigt rundt inden servering, så er den god igen. På tredjedagen er den ikke god, så spis den tjept.
Det er ikke en specielt sød opskrift, men vær varsom med at hælde ekstra sukker i. Den kan hurtigt blive en anelse kvalm. Opskriften angiver kammerjunker som tilbehør, men jeg synes det bliver for voldsomt. I stedet foretrækker jeg at spise den med hvedetvebakker og eventuelt jordbær, der er trukket i lidt sukker. Det er rigtig godt. Du kan naturligvis gøre som du bedst synes, så skal det være kammerjunker, så lad der være kammerjunker.
Og nu, opskrift:
Koldskål med æg og fløde, 1936
Mængde: 6-8 portioner
Ingredienser
1 liter kærnemælk
2 æggeblommer
80 gram sukker
1/2 spsk vaniljesukker
2 dl piskefløde
1 spsk citronsaft
Æggene piskes lyse med sukkeret i en stor skål. Det er ikke nødvendigt at bruge en elmikser eller noget, bare pisk det med et piskeris, til det skifter farve og bliver tykkere. Det går ret hurtigt. Pisk vaniljen i. Tilsæt så halvdelen af kærnemælken og rør grundigt rundt.
Pisk fløden til blødt skum og vend det forsigtigt rundt i koldskålen. Tilsæt så resten af kærnemælken under forsigtigt omrøring og smag til med citronsaften til sidst. Koldskålen skal være cremet, let sød og have en mild citronsmag.
Sæt den på køl en times tid og server med tvebakker og evt. jordbær trukket i sukker. Spis samme dag eller senest dagen efter.
***
Dette indlæg blev skriblet til tonerne af Mors Subita – Dead Belief. I sandhed en kontrast til den blide koldskål.
Hej sif
I min barndom var koldskål gerne med flødeskum. Jeg tror det kom fra min mormor -årgang 1920, hun havde en sliksød smag og serverede gerne med -gyyys-købemarkroner, det var vel sødt syntes jeg også som barn. Det var også hende med Otellolagkagen efter julemiddagen…
Har du nogle gode ideer til maden til en 1920’erne fest ? Hvis man går på nettet er det altsammen amerikansk, men hvad serverede man til en dansk/europæisk fest i 20’erne ? min ældste kogebog er suhrs fra 1945 så den hjælper ikke så meget. Mit ældste barn bliver 20 og vil gerne holde fest med det tema til efteråret. Vi er i forvejen champagnedrikkere så det er nok fest svarende til datidens overklasse.
Vh & tak for god blog
Nanna
Hej Nanna. Jeg kan godt huske othellolagkagen. Jeg føler mig meget mæt hver gang jeg tænker på det!
En festmiddag i 1920’erne var i høj grad suppe-steg-dessert, med noget fisk eller fint grønt med garniture skudt ind før kødet, hvis det skulle være ekstra fint. Menuen afhang af årstiden, for sæsonvarer var stadig meget en ting. Suppen kunne f.eks være en klar suppe kogt på oksekød eller hønsekød, eller det kunne være aspargessuppe eller en fiskesuppe af en art – hummersuppe er der en del opskrifter på. Fisken kunne være rødspætte, pighvar eller måske hummer eller laks. Kødet var gerne oksesteg, kalvesteg, dyreryg, gåsesteg, vildtfugle (fasaner og vagtler især) eller lam, hvis man var til den slags. Skulle det være meget, meget fornemt, så var desserten is, gerne vaniljeis. Ellers var der buddinger (kolde eller varme), fromage, henkogt og frisk frugt, gelé eller noget varmt som pandekager eller æbleskiver.
Og så kransekage til kaffen, det må man endelig ikke glemme.
Det kolde frokostbord var også blevet en ting på det her tidspunkt, med alt hvad dertil hører af smørrebrød, sild og små lune retter og hønsesalat i hver en krog.
Jeg har desværre ikke noget digitalt fra 1920’erne, men jeg kan bruge mit topmoderne mobilkamera til at knipse de relevante sider fra noget gammel kogebog, hvis det skulle have interesse. Jeg har selvklart også gerne en holdning til menuforslag.
Hej sif
Tak for overvejelserne. Inden du går i gang med for meget arbejde må jeg hellere høre ældstebarnet hvad hun havde forestillet sig …. det kan jo være hun tænker champagne Mint juleps og hors d’euvre.
Det lyder i øvrigt meget som menuerne i suhrs, udviklingen har nok også været langsom pga krise og krig.
Tak
Vh
Nanna
Man går aldrig galt i byen med champagne og snitter. Medmindre det er en børnefødselsdag, måske.
Hej igen
Nu har jeg spurgt ældstebarnet og hun synes det vil være fantastisk med billeder fra rigtige kogebøger og gerne dine inputs også.
Vi er rimelig rutinerede husmødre så vi vil nok kunne lave det meste.
Det haster ikke -festen bliver i september (om Herren vil)
Tak
Nanna & datter