Kogekaffe med mælk, anno 1737

Så er den her, julen. Bare hvis det skulle være gået nogens næse forbi. Jeg er klar til brun sovs og risalamande. Ikke samtidig, mere sådan let forskudt og helst på hver sin tallerken.

Jeg tænkte at afslutte årets julekalender med en lille vejledning udi kunsten at brygge kaffe, som det er beskrevet i en svensk husholdningsbog fra 1737. På dette tidspunkt var kaffe forbeholdt de velhavende, men det skulle snart ændre sig. I til slutningen af 1700-tallet blev kaffen billig nok til at bondestanden fik råd til at drikke det. Og drikke det gjorde de, med stor fornøjelse, og således blev det en drik for almuen. Eftersom Danmark – og lande helt generelt – hovedsageligt består af almue, var det med til at gøre kaffen endog overordentlig populær. I midten af 1800-tallet, da brændekomfuret gjorde det nemt at bage hjemme, begyndte de så berømmede kaffeborde at poppe op landet over. Ikke kun i Sønderjylland, men i det ganske Danmark, og husmødrene kappedes om at lave de smækreste kager. I dag får vi stadig kage til kaffen, omend ikke helt så mange slags på én gang.

Kaffebønnerne blev både brændt og kværnet hjemme på komfuret, og selve kaffen var kogekaffe. Det vil sige at man kogte de malede bønner direkte i en stor kedel på komfuret. Eftersom man ikke brugte filter, var der altid grums i bunden af koppen. Eller skålen, for man drak gerne kaffen af nogle store flade skåle, kaldet spølkummer. Det var ikke alle, der havde, eller ville have, små yndige kopper med hank. Ligesom i dag, var der folk, der yndede sukker i kaffen. Det kunne f.eks være i form af et stykke kandis. Man tog stykket i munden og drak kaffen gennem det. Bagefter lagde man pænt stykket (der nu var lidt mindre) tilbage i skålen til næste gang, der var kaffe på menuen. Se dét er sparsommelighed. Måske skulle jeg investere i noget kandis.

Eller måske ikke.

Kaffen blev, ligesom i dag, kogt på vand, men i foromtalte opskrift fra 1737, anbefales det også at koge den på mælk, krydret med kanel og lidt sukker:

At koka Coffe. 1737
Tag så mycket Coffe som du wilt hafwa, lågg det uti en förtent panna, och slå litet watn der på, och låt det koka lyckt, at alt watnet blifwer inkokat, sedan slå söt miölk der på, så mycket dig behagar, och låt det ett par gånger koka up der med, tillika med litet socker, så är det färdigt. Det er aldrabäst, at man bränner Coffe- Bönorna sielf, låggendes dem uti en mycket ren stekpanna, och sätter dem på sachta eld, och kastar om dem som oftast, at de intet blifwa brända, doch måste de blifwa litet bruna, men ingalunda brända; Sedan stöter man dem fint, och sichtar dem genom florsicht, så är det fårdigt, och då är bäst at koke det med miölken allena, den man först låter koka op, sedan lägger Coffe der uti, och låter så koka der med. NB: Socker og Canel skal och wara här uti.
– Susanna Egerin: En nödig och nyttig hus-hålds- och kok-bok, Stockholm 1737.

Der står: Tag så meget kaffe som du vil have (dvs meget, red.), kom det i en fortinnet gryde og hæld lidt vand derpå, og lad det koge til alt vandet er kogt ind, hæld da sød mælk på, så meget som du vil have, og lad det koge op et par gange med lidt sukker, så er det færdigt. Det er bedst, hvis man brænder kaffebønnerne selv, ved at lægge dem i en meget renskuret stegepande og sætte dem over svag varme og røre rundt ofte, så de ikke brænder på, dog må de blive lidt brune, men ikke brænde; siden støder man dem fint og sigter dem, så er de klar, og da er det bedst at koge kun med mælk, som man først koger op og siden lægger kaffen i, og lader koge med. NB: Sukker og kanel skal heri.

Eftersom kaffe hører julen til, og har gjort det de sidste 200 år, så virkede det passende at afslutte årets julekalender med denne lille opskrift på svensk mælkekogekaffe. Kogekaffe er ikke just mit stærke område, så jeg måtte på internettet for at glane hvorledes erfarne friluftsmennesker bar sig ad. Jeg fandt denne lille vejledning hos Naturmagasinet, og det er den, jeg har taget udgangspunkt i.

Er du ikke til kogekaffe, kan du i stedet brygge en halv kop god, stærk kaffe, tilsætte lidt sukker og så efterfylde med varm mælk, der er kogt op og dernæst stået trukket lidt med en stang kanel. Det giver en dejlig julet kaffe, helt uden grums. Til gengæld kan man ikke spå i det, og det må man tage med.

Således slutter årets julekalender. Tak fordi I læste med. Rigtig glædelig jul, og husk at gin&tonic hjælper så glimrende mod julestress.

Og nu, opskrift:

Kogekaffe med mælk, anno 1737

Mængde: 2 kaffekopper

Ingredienser:
3 dl sødmælk
0,5 dl sødmælk mere
2,5 spsk groftmalet kaffe
1 lille stang kanel
2 tsk sukker

Snup en bette gryde og kom mælk og kanelstang heri. Lad mælken koge op, og så snart den koger, hældes kaffen i og det røres godt rundt. Bring mælken i kog igen, skru ned og lad det simre et par minutter under låg. Tag så gryden af varmen, rør sukker i og lad kaffen trække et par minutter mere.

Snup så den halve deciliter kold mælk og hæld den i gryden. Lad kaffen stå et minuts tid og bundfælde. Og så kan den forsigtigt hældes over i kopperne – evt gennem en lille finmasket sigte, hvis man synes. Drik kaffen og brug grumset til at spå i. Det er god juleunderholdning.