Madam Sif
    Jul, Konfekt  /  december 9, 2022

    Franske Chokoladetrøfler

    by Sif
    Rundtrillede franske chokoladetrøfler

    Dagens julekonfekt er franske chokoladetrøfler. Det er et vældig fornemt navn til noget vældig simpel konfekt. Chokoladetrøflerne består i al sin enkelhed af chokoladeganache rullet i kakaopulver. Det er næsten uartigt at det smager så godt, når det er så enkelt. Ikke desto mindre, er det sådan det er.

    Ganache er, ligesom cirka halvdelen af det nordeuropæiske dessertkøkken, en fransk opfindelse (resten er italiensk). Det er chokolade smeltet sammen med fløde og lidt smør til en glat creme, der stivner til noget ret så silkeblødt og smækkert, der smelter i munden, når man spiser det. Og i hånden, når man triller kugler af det, hvilket gør det til en god ide at iføre sig et par af de der moderigtige tynde blå nitrilhandsker, man kan købe i supermarkederne, og som var totalt udsolgt under corona.

    Hvilken chokolade du bruger, må komme an på smagsløgene. Den skal ligge mellem 55% og 65%, både af hensyn til smag og tekstur. Chokolade med en lav kakaoprocent giver en meget blød ganache. Jeg har brugt Callebaut no 811, der holder 54,5%, hvilket må siges at være lige på grænsen. Det er en god chokolade, som jeg har brugt rigtig meget gennem årene. Den smager godt, duer til det meste og er enormt nem at arbejde med. Men du kan bruge den chokolade du har lyst til. Så længe den holder minimum 55%. Eller, well, 54,5.

    Ganache er en emulsion og derfor er der en risiko for at den skiller. Det vigtigste er man ikke forsøger at røre voldsomt eller piske den. Rør stille og roligt og stop det øjeblik den bliver ensartet. Hvis den alligevel skulle skille, så stop fluks med at røre. Hæld en spsk lun fløde i skålen (fløden lunes nemt ved at sætte et decilitermål med lidt fløde i en skål med nykogt vand og lade det stå lidt så det bliver lunt). Rør så forsigtigt fløden ind i den grynede masse. Den skulle meget gerne samle sig og blive fin og blank (her plejede at være et link til en hjemmeside, der forklarede det hele, men den er åbenbart lukket nu).

    Og nu, opskrift:

    Firkantede chokoladetrøfler

    Franske Chokoladetrøfler

    Mængde: ca.30 stk

    Ingredienser:
    250 gram mørk chokolade, 55-65% (jeg bruger Callebaut)
    125 ml piskefløde
    20 gram meget blødt smør
    1 lille nip fint salt

    3 spsk kakaopulver

    Start med at hakke chokoladen sådan halvfint og kom den i en skål sammen med et nip fint salt. Skær det meget bløde smør i små tern og sæt til side. Snup en 18×18 cm firkantet form eller en 20 cm rund springform. Dæk med plastfolie eller bagepapir og sæt til side.

    Put fløden i en lille gryde og varm den op til den lige akkurat begynder at koge. Tag gryden af varmen, lad den stå et par sekunder og hæld så fløden over den hakkede chokolade. Lad det stå et halvt minuts tid. Rør så langsomt rundt til al chokoladen er smeltet. Start med at røre i midten af skålen i små, rolige cirkler. Ganachen vil begynde at samle sig om skeen og blive tyk og blank i midten. Tilsæt det bløde smør. Fortsæt med at røre i større og større cirkler til der ikke længere er spor af fløde og det hele er en fin, blank og ensartet masse.

    Stop med at røre så snart ganachen er færdig. Hvis man piller for meget ved den på nuværende tidspunkt, kan den godt blive gnaven og finde på at skille. Skulle det ske, kan den reddes ved at hælde en spsk lun fløde i skålen og røre forsigtigt rundt til den samler sig.

    Hæld ganachen op i den klargjorte form og lad den stå et døgn ved stuetemperatur og stivne. Det er vigtigt at den får lov at stå til næste dag. Den kan godt føles fast og klar efter nogle timer, men så snart du begynder at forsøge at arbejde med den, vil dens sande, bløde natur vise sig, og den vil splatte ud mellem fingrene på dig. Så giv den lov til at krystallisere færdig.

    Næste dag vendes den stivnede ganache ud på et stykke bagepapir og plastfolien fjernes. Brug en stor, skarp kniv til at skære ganachen ud i baner på ca 2 cm tykkelse. Tør kniven med et varmt, fugtigt klæde mellem hvert snit, så går det nemmest. Hver bane skæres ud i firkanter.

    Disse firkanter kan nu trilles til kugler eller bare forblive firkanter. Skal de trilles, så er det nemmest hvis du har nogle tynde, fødevaregodkendte arbejdshandsker på. De bremser også lidt af håndvarmen. Brug fingerspidserne til at trykke hjørnerne let ind og tril så hurtigt ganachen til en kugle, eller i det mindste en kugleagtig ting. Jo længere tid du moser rundt med ganachen i dine hænder, jo varmere bliver den, så lad være med at lege perfektionist. Den må godt være lidt rustik at se på, det er meget moderne.

    Når alle kuglerne er trillet, eller alle firkanterne er snittet, er det tid til at pudre med kakaopulver. Hæld pulveret op i en lille skål og smid et par stykker ganache ned i. Ryst forsigtigt, så de bliver dækket over det hele. Læg de pudrede stykker op i en stor sigte, efterhånden som de er færdige. Når sigten er fuld – trøflerne skal ligge i et enkelt lag – rystes det overskydende kakao forsigtigt af og chokoladetrøflerne lægges i små papirforme eller sættes på et stykke bagepapir. Fortsæt til alle trøflerne har fået kakaofrakke på.

    Chokoladetrøflerne skal opbevares tildækket, i en bøtte eller lignende, og ikke for varmt. De kan godt holde sig et par dage ved stuetemperatur, men ellers skal de i køleskabet, hvor de kan holde sig et par uger. Tag dem ud et par timer før de skal spises, så de kan få stuetemperatur igen.

    Perfekt til julegodtebordet eller adventsafslapningen.

    ***
    Dette indlæg blev skriblet til tonerne af In This Moment – Legacy. Direkte fra julemandens værksted.

    Indlægsnavigation

    Syltet Appelsinskal i forbedret udgave
    Christstollen – tysk julekage

    2 comments

    • Jenny
      december 22, 2022

      Jeg er også på team “stavblænd hvis det ikke opføre sig ordentligt”, min bamix har angrebet både sovse, chokolade, marinade og en del mere.

      Reply
      • Sif
        december 22, 2022

        Ah, Bamix. I sandhed stavblenderen over dem alle!

        Reply

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com