Madam Sif
    1700-1799, Danmark, Dessert, Is, Mælk & Ost, Mousser & Cremer  /  juni 30, 2021

    Flødeis med rugbrød og rosenvand anno 1785

    by Sif
    Rugbrødsis med chokoladekage på siden

    Når man er færdig med at lave Carl Müllers vaniljeis, så kan man – med samme opskrift som udgangspunkt – gå skridtet videre, og lave sig en gang rugbrødsis med rosenvand og citronskal. Det smager virkelig godt, og så behøver man vel egentlig ikke andre årsager. Opskriften lyder således:

    Iis af Rugbrød, 1785
    Hertil laves en Krem, som til forrige, undtagen, at hertil hører et Par hele Citronskaller, nogle Draaber Cedro, Bergamot eller Rosenvand. Før den afrøres skal fem eller sex Haandfulde fiint reven Rugbrød deri, hvormed den afrøres og ellers i alle Maader behandles som næst forrige, og saadan serveres.
    – Carl Müllers Nye Koge-Bog, København 1785

    Det er en overraskende dejlig is, der nok er værd at bruge lidt tid på at fremstille. Cremet, let bitter fra rugbrødet, parfumeret fra rosenvand og citronskal og så i øvrigt bare helt anderledes end det man normalt smækker på bordet, når det handler om is. Det er nok værd at tage med.

    Jeg har tilladt mig at ændre lidt på proportionerne, så den minder mere om den flødeis, jeg selv laver, når jeg altså laver is (som regel kun til nytår, min ismaskine bliver ikke overanstrengt). Det vil sige der er mindre fløde og flere æggeblommer end i den oprindelige opskrift. Det bliver lidt mindre tungt. Vil du lave den, som den oprindeligt står, så brug den gamle opskrift til selve cremen. Du finder den lige her: Vaniljeis anno 1785.

    Isen smager dejligt i sig selv, men den kommer rigtig til sin ret, hvis den serveres med et stykke chokoladekage, f.eks en brownie eller en mudcake, som på billedet her. Rugbrød og chokolade går godt i spænd. Den smager også godt serveret med friske jordbær, der har fået lov at trække i lidt sukker, og endelig er det en oplagt mulighed at proppe den i en bananasplit. To kugler rugbrødsis, en flækket banan, lidt flødeskum og noget chokoladesovs – så er der ikke et øje tørt. Især ikke hos os, der lider af høfeber.

    Og nu, opskrift:

    Flødeis er i sandhed stressende at fotografere i 25 graders varme.

    Flødeis med rugbrød og rosenvand anno 1785

    Mængde: Knap en liter

    Ingredienser:
    5 dl piskefløde
    2,5 dl sødmælk
    150 gram sukker
    6 æggeblommer
    100 gram rugbrød uden kerner (to skiver)
    Fintreven skal af 1 citron
    1,5 tsk rosenvand (kan udelades eller erstattes med vanilje)
    1 nip fint salt

    Æggeblommer, sukker og salt piskes sammen i en lille gryde og mælken røres i lidt af gangen, efterfulgt af fløden og den revne citronskal. Det hele varmes forsigtigt op under konstant omrøring til det tykner og næsten koger – det må dog ikke koge, så skiller cremen. Gryden tages af varmen og cremen hældes gennem en sigte op i en skål og køler af til stuetemperatur under jævnlig omrøring. Sæt så cremen på køl til den er helt kold. Den kan snildt stå til næste dag.

    Lige inden cremen skal fryses tilsættes rosenvand og fint smuldret rugbrød. Brødet kan enten smuldres med fingrene eller få en fræser i en minihakker. Rør godt rundt og frys så isen på ismaskine. Har du ingen ismaskine, kan du gøre som i 1785: Sæt skålen i fryseren og rør grundigt rundt hver halve time til den tykner og bliver som softice. Skrab den så over i en fryseegnet beholder og lad den fryse færdig en times tid eller to.

    Som al anden hjemmelavet is, smager den bedst nylavet eller inden for det første døgn.

    ***
    Dette indlæg blev skriblet til tonerne af Kvelertak – Bråtebrann. Man går aldrig galt i byen med nordmænd, der ikke tager sig selv alt for seriøst.

    Indlægsnavigation

    Vaniljeis anno 1785 (og historien om flødeis, del 1)
    Peberkagesnegle med græskar (og flødeostglasur)

    2 comments

    • Piskeriset
      juni 30, 2021

      Spændende kombination – lyder bestemt som noget, jeg bør prøve på et tidspunkt 🙂

      Reply
    • Tang Sviskon
      september 24, 2021

      Jeg spiste en vidunderlig rugbrødsis på Valdis i Reykjavik for et par år siden. Den var så god at jeg gik tilbage den næste dag for en omgang mere 👍 Jeg må bare prøve den her opskrift!

      Reply

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com