Juletræet med sin pynt
Venter på jeg får begyndt
Med at skrive denne blog
Vi har ventet længe nok
På at få et ærligt svar
Juletræet – hvor’ det fra?
Det skete i de dage i november engang 1600- tallets sydlige del af Tyskland, at Martin Luther – ham med reformationen, ikke ham med I have a dream – på sin vej hjemad en vinternat så et vidunderligt syn. På den mørke nattehimmel strålede stjernerne mellem de høje graner. Dette guddommeligt inspirerede syn ville han dele med sin familie. Derfor tog han hjem og satte levende lys på grangrene, lige midt i stuen.
Det kan måske forekomme en smule uansvarligt at sætte lys på brændbart materiale i en tid hvor det i byerne var forbudt at have ovne i hjemmet på grund af brandfare. Og det er sikkert også bare en god historie. Der er i alt fald ingen beviser for at det var Luther, der først tændte træet og lod julelysene stråle i de blanke børneøjne. Men det er ikke utænkeligt at han har haft et juletræ. Det var nemlig på den tid at det begyndte, det med juletræerne som vi kender dem idag.
I starten var det ikke nødvendigvis hele træer, man satte ind. Men man kunne finde på at lave en pyramideformet ramme af træ, og dække den med gran eller anden stedsegrøn pynt. Der blev hængt tynde oblat-lignende kager på træet, og æbler og roser af kulørt papir. En stjerne i toppen kunne man også præstere.
Dette træ var sandsynligvis en videreudvikling af en gammel tradition fra middelalderen, nemlig mysteriespillene. Det var religiøse skuespil, opført af præster. På latin. Nogle steder i Europa var de så populære at man måtte flytte dem ud af kirkerne og hen på byens torv. Eftersom kirken ofte lå ved byens torv var der heller ikke så langt at gå derhen.
Vi kender disse mysteriespil helt tilbage fra den tidlige kristendom, hvor man yndede at levendegøre Biblens ord med små forestillinger under gudstjenesterne. Lige til paven forbød dem i 1201. Nu måtte præsterne ikke længere stå på en scene. Istedet overtog de lokale håndværkerlaug opgaven, og det religiøse blev blandet med verdslig spas og tale på lokalsproget. Samtidig begyndte de selvsamme håndværkerlaug at sætte store juletræer op i deres respektive mødesale, og medlemmernes unger fik de gaver, der hang på træet. En slags middelalderforløber for fagforeningernes juletræsfester, om man vil.
I løbet af 1400-tallet begyndte mysteriespillene så småt at gå væk fra at være kirkelige skuespil og over til at være enorme dramatiske opsætninger. Ikke så sært at 14- og 1500-tallene var mysteriespillenes storhedstid. De blev så populære at de til sidst gik hen og blev forbudt – igen! Denne gang af den protestantiske kirke. Pøblen skulle jo nødig more sig. Den slags fører til ugudelighed og løssluppen adfærd.
Listen over ting, der er blevet forbudt af den årsag, er givetvis længere end Biblen selv. Listen over de skikke man rent faktisk stoppede med grundet kirkelige forbud, er til gengæld markant kortere. I alt fald når det drejer sig om fester, spas og løjer. At være puritansk hellig er super kedeligt. Så skikken overlevede lidt endnu, men måtte til sidst vige pladsen for det verdslige (ikke-religiøse) professionelle teater, der for alvor begyndte at vinde frem i 1500-tallet.
Et af de populære mysteriespil handlede om Adam og Eva, og det blev opført juleaften. Den 24. december er nemlig den katolske festdag for disse bibelhedens to første individer, der var så flinke at bebyrde os alle med arvesynden, fordi de ikke kunne holde nallerne fra det eneste effing træ i verden, der var forbudt at gramse på. Dette æbletræ stod naturligvis også på scenen i form af et grantræ pyntet med æbler, og senere også oblater.
Eftersom man mener at dette mysteriespil overlevede længst i Sydtyskland, er det nærliggende at antage at juletræet er en efterkommer af dette paradistræ – og sikkert også hjulpet på vej af håndværkerlaugenes juletræsfester. Ikke kun fordi både pynt og tidspunkt passer, men også fordi stedsegrønne grene har været traditionel jule- og nytårspynt stort set altid. Man mente at de grønne grene beskyttede mod onde ånder og troldtøj, og det er meget sandsynligt at det er et levn fra førkristen tid.
Uanset hvad, blev juletræet en stor tysk succes. Mest hos borgerskabet, dog, men efterhånden bredte skikken sig op gennem Tyskland og ud i verden. Tyske udvandrere tog træet med sig til Amerika allerede i midten af 1600-tallet (hvor det ikke blev populært før i slutningen af 1800-tallet), og i midten af 1800-tallet tog den tyske prins Albert skikken med sig til England, da han blev gift med dronning Victoria. Dette tyske træ blev så nysseligen pyntet med kager og legetøj og slik. Et træ der er pyntet efter min smag!
Nu er vi efterhånden klar til at få juletræer i Danmark. Det første bliver tændt i 1808, og det kan du læse meget mere om i morgen. Det er lige her. Samme blog, samme endeløse ævl!
Det bliver spas.