Madam Sif
    Bagning, Kage  /  marts 12, 2024

    Chokoladekage med kokoscreme

    by Sif
    Chokoladekage med kokoscreme

    Er der noget som en flad chokoladekage med ret meget snask på toppen? Næppe. Og dagens opskrift er på netop sådan et stykke. Chokoladekage med cremet kokosfyld. Den er skamløst inspireret af den evigt populære amerikanske german chocolate cake, en mild og saftig chokoladekage med en kokos-pecan-smørcreme smurt ud over. Dog bruger jeg en lidt anderledes omgang fyld på toppen, thi jeg bryder mig ikke om nøddestykker i bagværk.

    Hedder det fyld? Burde man kalde det glasur? Teknisk set er det en æggeblomme-smørcreme, i stil med den, der er på min nøttekake med gul krem. Vi kan vel gøre som nordmændene og kalde det creme.

    Selve kagen bages med en mørk chokolade på max 55%. Det er ikke meningen at kagen skal være tung og mørk, så gem den meget kraftige chokolade til brownies eller lignende. Selv bruger jeg Callebaut 811, thi jeg præsterede at købe 10 kg forrige jul, og jeg er stadig ikke nået igennem det hele. Den skal dog købes på nettet, hvilket kan være lidt overgearet hvis man bare mangler 100 gram til en kage.

    I stedet kan man gå i supermarket og købe f.eks Mørk Guldbarre eller Rema1000’s egen mørke chokoladeplade. Dem har jeg selv brugt fra tid til anden, og de er ganske glimrende i kage. Cloettas kæmpeplade er også velegnet til denne type kage, men den har jeg ikke smagt. Det vigtigste er, at det er en chokolade, du kan lide.

    Kagen egner sig ikke til at blive bagt i en mindre form. Den kollapser meget nemt under sin egen vægt. En 20 cm form er for lille (spørg mig hvordan jeg ved det). Vil du have en højere kage, er det bedre at bage to kager og lægge dem sammen med et lag kokoscreme – husk i så fald at fordoble opskriften på cremen.

    Det er også muligt at bage cupcakes af dejen. Fyld kraftige, amerikanske cupcakeforme (købes i Rema eller Brugsen) halvt op og bag dem i ca. 20 minutter. Der bliver ca 14 cupcakes af portionen. Kom en solid skefuld creme på hver cupcake og vupti.

    Og nu, opskrift:

    Chokoladekage med kokosdims

    Mængde: En 23 cm rund kage
    Bagetid: ca. 40 minutter ved 175 grader

    Kage:
    100 gram mørk chokolade, ca 55%
    1/2 dl vand
    1 tsk pulverkaffe (kan udelades)
    100 gram blødt smør
    200 gram sukker
    2 æg, delt i blomme og hvide
    125 gram hvedemel
    1 tsk natron
    100 ml kærnemælk
    1/8 tsk fint salt
    1 tsk vaniljesukker

    Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig varme. Smør en rund bageform på 23 cm og læg en cirkel bagepapir i bunden. Sæt til side.

    Hak chokolade fint og kom den i en lille gryde sammen med vand og pulverkaffe. Smelt ved lav varme under omrøring. Det skal ikke koge eller noget, bare lige blive varmt nok til at chokoladen smelter og det hele bliver en ensartet masse. Sæt til side, så det kan køle lidt af.

    I en stor røreskål piskes smør og sukker et par minutters tid, til det bliver lyst til cremet. Æggeblommerne piskes i, og dernæst chokoladen. Mel, natron, vanilejsukker og salt sigtes sammen og røres i dejen skiftevis med kærnemælken. Undlad at piske dejen, når melet kommes i, men rør blot rundt med en dejskraber eller et stort piskeris.

    Pisk æggehviderne til stift skum. Rør ca 1/3 i dejen, og dernæst resten. Vend forsigtigt rundt med en dejskraber til der ikke længere er synlige spor af hviderne.

    Skrab dejen op i den klargjorte bageform og bred den ud med dejskraberen så den er nogenlunde jævnt fordelt. Bag midt i ovnen i ca. 40 minutter. Stik i dejen med et lille træspyd eller en kniv. Hænger der dej ved, skal kagen have lidt længere. Pas på ikke at overbage kagen, så bliver den tør.

    Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen og får lov at dampe af i formen et kvarters tid, før den vendes ud på en bagerist. Den er lidt porøs, når den er varm, så vær forsigtig med den.

    Mens kagen køler af, koges cremen:

    Kokoscreme:
    125 gram sukker
    100 gram piskefløde
    2 æggeblommer
    75 gram smør
    100 gram kokosmel
    1/8 tsk fint salt
    1 tsk vaniljesukker

    Rør æggeblommer og sukker godt sammen i en lille gryde. Rør piskefløden i og tilsæt smørret i små bidder. Varm cremen op ved jævn varme under konstant omrøring – det er nemmest med et piskeris. Når den begynder at boble skrues der lidt ned for varmen, og cremen får lov at simre under omrøring et par minutters tid.

    Den varme creme hældes op i en skål, og der tilsættes kokosmel, salt og vaniljesukker. Den er ret flydende, men den vil tykne til smørbar konsistens, når den køler af. Så lad den stå på køkkenbordet til den er stuetemperatur. Bred den så forsigtigt ud på toppen af den afkølede chokoladekage. Lad kagen stå en times tid til cremen er helt kold, og så er der serveret.

    Kagen opbevares tildækket på køkkenbordet, hvor den kan holde sig til næste dag. Den kan også fryses ned så snart den er kold. Undlad at opbevare den i køleskabet – så bliver den tør.

    Indlægsnavigation

    Divinity med chokolade
    Påsketærte med citron

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com