Archives

Hvid chokoladefudge med kardemomme og citron

Hvid chokoladefudge med kardemomme og citron

Det er tid til at brygge årets julefudge. Well, teknisk set er det ikke ægte fudge, men forloren fudge. En slags ganache, lavet af hvid chokolade og kondenseret mælk. Det bliver det dog ikke ringere af, og som en bonus er det langt mere begyndervenligt end ægte fudge, der kræver lidt mere øvelse, samt et fungerende sukkertermometer.

Men opskriften her er termometerfri. Du skal kun bruge en gryde. Og en bunke hvid chokolade og en halv dåse kondenseret mælk. Den anden halvdel kan du lave pebermyntefudge med. Du kan også hælde den i kaffen eller ud af vinduet. Frit valg.

Du kan bruge den hvide chokolade, du har lyst til. Jeg anskaffede mig en pose Valrhona Ivoire i et anfald af hæmningsløs julestemning (det var på tilbud i Salling), men mindre kan selvklart også gøre det. Sidste år brugte jeg bare den der hvide blokchokolade fra Odense, der står på hylden med marcipan og nougat og chokoladeknapper her i december. Den er aldeles glimrende, og man græder knap så meget, hvis fudgen (mod forventning) kikser. Callebaut har også en god hvid chokolade.

Og nu, opskrift:

Hvid chokoladefudge med kardemomme og citron

Mængde: ca. 25 stykker

Ingredienser:
250 gram hvid chokolade
200 gram kondenseret mælk (1/2 dåse)
1/2 tsk stødt kardemomme
1 tsk fintreven citronskal

Smør en ca 18×18 cm firkantet form og læg en strimmel bagepapir i.

Hak chokoladen rimelig fint. Put alle ingredienser i en gryde og smelt ved lav (!) varme. Rør rundt af og til, men ikke for kraftigt. Når grydens indhold er halvsmeltet, rører du langsomt rundt til det er en ensartet, sej masse. Den hældes straks op i formen.

Hvis din fudge skiller: Tag gryden af varmen. Hæld en spsk fløde i gryden og lad det hele stå et par sekunder eller 15, så fløden kan blive lun. Rør så forsigtigt fløden ind i den grynede masse. Den skulle meget gerne samle sig og blive fin og blank og klar til at hælde i formen.

Lad din fudge køle af til stuetemperatur. Pak den godt ind og sæt den på køl nogle timer, og gerne natten over, så den kan stivne helt.

Når du vil skære fudge, tages den ud af køleskabet og vendes ud på et skærebræt, belagt med et stykke bagepapir. Skær først pladen i 2 cm brede stænger, der dernæst skæres i kvadratiske stykker. Det kan godt klistre lidt, så tør kniven af et par gange undervejs. Lad stykkerne stå og lufttørre en times tid, så de ikke længere er klistrede. Og så kan de opbevares i en dåse ved stuetemperatur en uges tid.

Risdessert med kardemomme, rosenvand og pistacie

Risalamande med dims

I november bryggede jeg på en julemiddag inspireret af middelalderen, og tvang Klidmoster til at komme og prøvesmage den. Der var kødtærte med rødvin, svesker og varme krydderier, der var smørdampet grønkål og porre, sigtebrød, ost og sennep. Og så var der dessert. To desserter, endda. Den ene var en karamelrand med safran (inspireret af denne tærte), og den anden var denne hersens risalamande risdessert med kardemomme, rosenvand og pistacie.

Risalamande er selvklart på ingen måder middelalderautentisk, så der er mere tale om et tankeeksperiment. Hvis man havde brygget risalamande dengang Ruder Konge var knægt, hvordan havde den så set ud? Risengrød havde man allerede, omend de nedskrevne opskrifter har en tendens til at indeholde kylling. Det valgte jeg så lige at udelade i denne omgang. Man lavede også tærter med fyld af ris, kogt i mælk, og blandet med æg, sukker og krydderier. Det var meget noget med mandler og kanel og ingefær, men det tænkte jeg ikke lige var sagen.

I sidste ende valgte jeg at kaste blikket mod Mellemøsten og den aldeles velsmagende dessert Mahalabia/Muhallebi, der i al sin enkelhed består af sødet mælk tyknet med stivelse, gerne tilsmagt med rosenvand og drysset med pistacienødder. Mahalabia har over 1000 år på bagen, og de tidligste opskrifter indeholder kød.

Der findes en kogebog fra middelalderens Al-Andalus, et område af Spanien, der på det tidspunkt var arabisk. I den kan vi læse at der i Persien (Iran), i slutningen af det 7. århundrede, levede en persisk kok. Well, der var sikkert mere end én persisk kok i Persien, men det er kun ham her, der er relevant for historien. Han boede tæt på Al-Muhallab ibn Abi Sufra, en famøs arabisk general. En dag svingede kokken forbi generalens hus med en skudefuld Mahalabia (der ikke hed Mahalabia endnu), og den gode general blev så begejstret at han opkaldte retten efter sig selv. Som man jo gør.

Nærlæser man den 800 år gamle opskrift, vil man dog næppe finde megen lighed med den moderne dessert. Det er nærmere en slags brødbudding med lam, lag af kød og fladbrød gennemvædet af mælk, æg og sukker, bagt til det stivner. Men samme kogebog har flere opskrifter på ris kogt i mælk med sukker eller honning til det bliver en stiv masse. Denne masse afkøles, moses med en ske, vendes ud på et fad og serveres med et hul i midten, fyldt med smør og kanelsukker. Risengrød! Disse opskrifter har mere tilfælles med moderne Mahalabia end lammebrødbuddingen, men sådan er det. Madhistorie er sjældent en lige linje, men snarere et nøgle garn, katten er stukket af med.

Al denne læsen ældgamle arabiske kogebøger og søgen efter moderne opskrifter på Mahalabia/Muhallebi, resulterede i en aldeles kødfri risalamande krydret med kardemomme og rosenvand, toppet med et sukkerristet knas af knaldgrønne pistacier (inspireret af Cooking Carnival). Et aldeles glimrende twist på den klassiske risalamande. Hvis man nu trænger til at prøve noget nyt. På et andet tidspunkt end juleaften, vel at mærke. Husk at kalde det risdessert, så folk kan spise det uden fordomme.

Er du ikke til pistacier, kan du lave knaset med mandler eller hasselnødder i stedet.

Og nu, opskrift:

Risdessert med kardemomme, rosenvand og pistacie

Mængde: 4-6 personer

Ingredienser:
1 liter sødmælk
2 dl grødris
1/4 tsk fint salt
ca. 150 gram sukker
1/2 stang vanilje
3 dl piskefløde
1 tsk hele, grønne kardemommekapsler
1-2 spsk rosenvand

Start med at blande mælk, grødris, kardemommekapsler og en halv flækket vaniljestang i en tykbundet gryde. Tænd for blusset og kog så en omgang risengrød. Den må gerne være en lille smule tyndere, end hvis den skulle spises som grød, for den tykner meget, når den køler af. Husk dog at tjekke om grynene er ordentligt møre, før du hiver grøden af varmen.

Tilsæt sukker, og rør rundt til det er smeltet. Hæld så grøden op i et stort ildfast fad eller en stor plastbeholder, der kan tåle varm mad. Fisk kardemommekapslerne op – hvis de bliver liggende, så kan de godt give lidt bitter afsmag, og det er der ingen grund til. Vaniljestangen kan dog godt blive liggende. Lad grøden køle af til stuetemperatur, rør rundt en gang eller tre undervejs.

Grøden skal køle af forholdsvis hurtigt, af hensyn til hygiejne og sådan. Sæt gerne fadet ovenpå et viskestykke med fryseelementer, så går det tjept. Når grøden er HELT afkølet, smages den til med rosenvand. Du bestemmer selv hvor parfumeret du vil have den. Jeg kan godt lide den ret parfumeret, men smag dig frem.

Nu kan grøden enten sættes på køl og laves færdig senere, eller den kan gøres færdig med det samme. I så fald snupper man piskefløden og pisker den til et ikke alt for stift skum. Stift flødeskum giver stiv risalamande, så nøjes med at piske det til bløde toppe. Vend så forsigtigt flødeskummet i risengrøden. Bland kun til det er ensartet, for megen røren rundt ødelægger flødeskummet.

Og så er der kun tilbage at sætte hele molevitten på køl mindst 4 timer og gerne natten over. Server med et sprødt lag pistacieknas og lad julehyggen brede sig.

Pistacieknas:
50 gram usaltede pistacienødder
2 tsk smør
1 spsk sukker

Hak pistacierne rimelig fint. Smelt smørret på en pande og rist nødderne et minuts tid. Hæld en spsk sukker over, og rør rundt til det er smeltet. Det tager ikke meget mere end et minuts tid. Vip pistacieknaset over på en tallerken og lad det køle helt af. Det opbevares i en bøtte ved stuetemperatur indtil brug.

Safransfranskbrød

Safranfranskbrød

I morgen er det Luciadag og dermed tid til det årlige safranfråseri. Og mand, hvor vi glæder os. Safran er et vidunderligt krydderi. Det dufter som en drøm, det er knaldrødt, men farver alting solskinsgult, og så kommer det fra en blomst. Bliver det mere magisk? Det tror jeg ikke. Okay, måske ville det være en lillebitte smule mere magisk, hvis det ikke kostede 40 kr at putte safran i en enkelt portion dej, men altså. Det er også lidt med til at gøre safran til noget særligt, det der med at man ikke får det så tit. Måske.

Safran har en lang og velduftende historie. Tidligste nedskrevne ord stammer fra et 4000 år gammelt Mesopotamisk manuskript. Mesopotamien lå i Irak, mellem floderne Tigris og Eufrat, og var den del af den Frugtbare Halvmåne, et særligt frugtbart område, der strakte sig fra Israel og Palæstina, henover blandt andet Syrien, Jordan, dele af Tyrkiet og Iran, og altså også Irak. Det var her, for 10.000 år siden, at man for alvor begyndte at dyrke jorden og dermed kickstartede selve civilisationen – et skift fra nomadeliv til fastboende bondeliv og byliv, hvor man levede af de dyrkede marker. Brød er bogstavelig talt byggestenen for vores moderne samfund. Så spis noget mere af det.

For eksempel ved at bage dagens opskrift på safranfranskbrød. Det er mindre sødt end de klassiske lussekatter, og minder vel mest af alt om et sødmælksfranskbrød med safran. Perfekt til at pløre lidt smør på og spise med en kop te og futterne i sofaen og Jurassic Park på flimmeren. Det var i alt fald sådan jeg selv indtog det her forleden. Den originale Jurassic Park fra 1993 er og bliver en af de få film, jeg har tålmodighed nok til at sætte mig ned og se. Dinosaurer og Sam Neil, har man så brug for mere? Tror det næppe.

Er du ikke til franskbrød, så har jeg en hel dyne af safranopskrifter på bloggen af vælge imellem. Ingen skal mangle safran på Luciadagen.

Lussekatter
Safransbullar
Søsterkage med safran
Julebrød med safran og ingefær
Marcipansnurrer med ingefær og safran
Safransfudge
Safranstærte
Risalamande med safran

Og nu, opskrift:

For 9 millioner kroner safran

Safransfranskbrød

Mængde: Et brød
Bagetid: 35-40 minutter ved 175 grader alm ovnvarme

Ingredienser:
2 dl sødmælk
0,5 gram safran
50 gram smør
0,5 gram safran
35 gram sukker
25 gram gær
300-350 gram hvedemel
1/2 tsk groft salt

Safran sælges som regel i pakker på enten 0,2 gram eller 0,5 gram. Foretrækker du en mild safransmag, så kan du nøjes med 0,2 gram. Jeg foretrækker den fulde pakke, og bruger derfor 0,5 gram. Valget er dit.

Er du god til planlægning, så kan jeg anbefale at starte dagen før. Læg safranen i blød i de to dl sødmælk og lad det trække natten over. Dernæst hældes det i en lille gryde, med safrantråde og det hele, og varmes op til det er fingerlunt. Har du ikke tid til at vente natten over, så hæld safranen i en gryde med mælken og varm op til det ryger. Lad det stå og trække til mælken er fingerlun.

Uanset metode, så hældes den lune safranmælk op i en røreskål og gæren opløses heri. Tilsæt sukker og halvdelen af melet. Rør godt rundt. Tilsæt saltet og resten af melet, og ælt, til dejen er fin og blank og elastisk. Den vil være klistret i starten, men vil blive blød og smidig under æltningen. Fald ikke for fristelsen til at pøse en masse ekstra mel i, så bliver brødet tørt og tungt. Jeg ælter helst i hånden, for min Kenwood er håbløs til dejæltning. Det tager et kvarters tid.

Ælt så det bløde smør i. Det ser håbløst ud i starten, men dejen skal nok samle sig. Bare ælt, til den atter er fin og blank. Saml så dejen til en kugle, og læg den til hævning i en smurt skål, tildækket, en halv times tid, eller til den kun delvist springer tilbage, når du jager en finger i dejen.

Tag så dejen ud på et let meldrysset køkkenbord og form det til et yndigt brød. Dejen kan bages på en bageplade beklædt med bagepapir, eller i en smurt brødform på lige omkring 1,75 liter.

Uanset hvad, skal brødet dækkes til og efterhæve et lunt sted i ca. 30 minutter, til dejen er puffet op og kun delvist springer tilbage, når du stikker en finger i den. Imens varmes ovnen op til 175 grader.

Når brødet er hævet færdigt, skal det have nogle overfladiske snit på tværs af toppen. Brug en skarp kniv. Bag så brødet midt i ovnen. Det skal have ca. 40 minutter i form, eller 30 minutter, hvis det bages direkte fra bagepladen. Jeg vil som sædvanligt varmt anbefale at bruge et tyndt, digitalt stegetermometer til at teste brødets kernetemperatur, især hvis du bager i form, hvor det kan være svært at tjekke dem på anden vis. Brødets kernetemperatur skal være 98 grader, så er det færdigt.

Tag brødet ud af ovnen og vend det straks ud på en rist, hvor det får lov at køle af. Og så er det bare om at spise det. Det smager bedst samme dag, men dagen efter duer det også. Og ellers kan man riste det, eller lave arme riddere. Brødet kan også fryses.

Gulerodskage med flødeostglasur

Gulerodskage med en bette valnød på toppen

I min mormors gamle husholdningsskolebog er der et afsnit, der hedder “julekonfekt”. Bogen er fra 1944, så det er et meget lille afsnit. Der er opskrifter på flødekarameller, frugtflæsk, brændte mandler, havregrynskugler (uden kokos) og kokosboller, der blot er havregrynskugler med kokos i stedet for havregryn. Og så er der gulerodskonfekt:

Gulerodskonfekt, 1944
500 gram Gulerødder, 375 gram Sukker, citronsyre.
Gulerødderne koges og passeres gennem Kødmaskinen. Pureen koges med Sukker og Citronsyre uden Laag, til det begynder at stivne. Hældes op, afkøles, rulles i Kugler, der trilles i groft Sukker.

– Køkkenbog for Unge Piger, Petersen, Eggert og Weinreich, København 1944

Det er simpelthen frugtflæsk lavet på gulerødder. Jeg kan ikke helt gennemskue om det er en krigstidsopfindelse, eller om det rent faktisk er er noget, nogen kunne finde på at lave sådan i fredstid. Men gulerødder er søde og smager dejligt, så hvem ved. Jeg har ikke haft lyst til ofre et halvt kilo gulerødder og sukker på at teste, så det må stå hen i det uvisse. Nu står opskriften i alt fald her, hvis der er nogen, der synes det kunne være sjovt at prøve. Jeg foretrækker at bruge mine gulerødder på gulerodskage. Og i hønsekødssuppe, men det er knap så relevant lige i dag.

Gulerodskage er måske ikke så traditionel, men jeg finder den aldeles velegnet til juletiden. Den smager varmt krydret uden at være decideret julet, er nem og hurtig, forholdsvis billig (hvis flødeost er på tilbud!) og så kan den med fordel bages dagen inden den skal spises. Ja den kan sågar fryses- MED glasur. Egenskaber, vi sætter pris på her i adventstiden.

Kagen smager dejligt som den er, men er også god med en solid håndfuld finthakkede valnødder. Det bestemmer man helt selv.

Og nu, opskrift:

Gulerodskage med flødeostglasur

Mængde: En 28×18 cm bradepande
Bagetid: 20 minutter v. 175 grader alm ovnvarme

Ingredienser:
150 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/4 tsk fint salt
75 ml neutral olie
75 ml kærnemælk
110 gram brun farin
110 gram sukker
2 æg
150 gram finreven gulerod
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk kanel
50 gram finthakkede valnødder (kan udelades)

Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig varme. Smør en lille bradepande på cirka 28×18 cm og læg bagepapir i bunden. Sæt til side.

Sigt mel, bagepulver, natron, salt, vaniljesukker og kanel sammen i en røreskål. Bland med sukker og brun farin. Pisk æggene let sammen og bland dem med kærnemælk og neutral olie. Rør i melblandingen med et stort piskeris, og rør til dejen er ensartet. Ikke noget med at piske, den skal bare røres. Til sidst vendes de revne gulerødder og hakkede valnødder i.

Dejen hældes i formen og bages midt i ovnen ca. 20 minutter, til den er gennembagt og du kan stikke en lille cocktailpind eller kødnål i midten uden at der sidder dej fast på den.

Lad kagen køle helt og aldeles af. Og så er der kun tilbage at pløre den til med flødeostglasur og fortære den i julelampens skær.

Kagen kan holde et par dage ved stuetemperatur, men så snart den dækkes med flødeostglasur, skal den på køl. Tag den ud en tyve minutters tid inden servering, så den ikke er iskold. Den kan også fryses, med eller uden glasur.

Flødeostglasur:
75 gram blødt smør
200 gram Philadelphia neutral flødeost, stuetemperatur
175 gram flormelis
1 tsk vaniljesukker

Pisk smørret luftigt i en skål sammen med vaniljesukkeret. Tilsæt flødeost og pisk til det er blandet godt sammen. Pisk flormelis i ad et par omgange. Smag på sagerne, måske kan du lide det sødere. I så fald tilsættes lidt mere flormelis.
Glasuren kan holde sig et par dage på køl og kan bruges direkte fra køleskabet.

Svensk sigtebrød til jul

Sigtebrød med pomeransmarmelade

Det skete i de dage i 1755, at Cajsa Warg brugte sin arv på at selvudgive en kogebog. Den var på svensk, og eftersom Warg var svensker, så giver det god mening. Hjelpreda I Hushållningen För Unga Fruentimber hed den, hvilket kan oversættes til noget i stil med “Husholdningsguide for unge fruer.” Warg blev aldrig gift, og brugte derfor det meste af sit voksenliv som husjomfru for diverse velhavende stockholmske familier. Derfor vidste hun nok hvad hun talte om, og bogen blev enormt populær. Den udkom i intet mindre end 14 oplag, det sidste i 1822.

Kogebogen var tonedannende i sine storhedsår, på samme måde som Madam Mangor og Frøken Jensen har været det herhjemme. Den blev endda oversat til estisk, hvor den fik titlen Köki ja Kokka Ramat, mis Rootsi Kelest Eesti-ma Kele üllespandud on, hvilket må siges at være noget af en mundfuld. Mestrer man det estiske sprog, så kan man læse hele bogen lige her. Er man mere til den svenske originaludgave, så findes den her.

Hjelpreda I Hushållningen har, ifølge Bi Skaarups fabuløse bog “Bag Brødet”, den tidligste nedskrevne nordiske opskrift på brød med rug. Altså ikke fordi det blev opfundet her – vi har spist rugbrød i Norden siden jeg ved ikke hvornår – men fordi brød var en basisfødevare, som enhver husmoder og køkkenpige kunne brygge sammen. Der var ikke rigtig nogen grund til at skrive dem ned, og derfor er der kun ganske få brødopskrifter at finde i de gamle europæiske manuskripter fra middelalder og renæssance. Når vi alligevel ved, hvilken type brød man spiste, så er det fordi de omtales i andre kilder. Allerede i middelalderen kom der bestemmelser om brødtyper, vægt og priser, som byens bagere (der havde eneret på brødsalg) skulle rette sig efter. De blev grundigt nedskrevet, og derfor kan vi dag læse om rugbrødsstørrelser og hvedebrødsfaconer. Det er alt andet lige praktisk, hvis man ønsker at blive klogere på brødets historie.

Cajsa Wargs rugbrødsopskrifter er alle på sigtebrød, altså brød bagt på sigtet mel. Inspirationen for dagens blogopskrift lyder som følger:

Gransura Limpor, 1755
Wärm watten, litet hetare än sommer-liumt, men låt det ingalunda koka; slå det i en hålck och giör deraf, med sickt-malit rågmjöl, en deg, hwilken wål arbetas, intil des den smakar söt, hwarpå hälfen stålles i spisen, at öfter nattan giäsa: morgonen derpå slås degen i tråget, och giöres lagom hård med samma slags miöl, hwartil ock då lägges bröd-kummin, litet fint skurne torra pomerants-skal och et eller 2 skedblad giäst: betäck degen först med linne-kläder och sedan med örnegätt: når han begynner wäl giäsa, så giör up eld i ugnen, och når det börjar brinna, så arbetas åter degen i tråget med något miöl; men betäckes sedan å nyo at stå och giäsa, til des det är i ugnen utbrunnit och kringslagit; når glöden börja at fahlna, upbakas limporne, med hwilka förfares på samma sätt, som med sötsura limpor; men desse behöfwa ej stå längre i ugnen, ån en tima.
– Cajsa Warg, Hjelpreda I Hushållningen För Unga Fruentimber, Stockholm 1755

Der står, kort fortalt, at man skal blande en fordej af lunkent vand og rugsigtemel, lade den stå natten over og dernæst tilsætte mere rugmel, gær, brødkommen (stødt kommen) og finthakket tørret pomerants og ælte hele møjet til en dej, som formes til brød og bages i ovnen. Ganske enkelt.

Sigtebrød i mit yndige loppefundsfad

Svenskerne spiser stadig sigtebrød til jul (og på andre tidspunkter af året). Det har vi også gjort i stor stil herhjemme. Manget et folkeminde fra 1800-tallet handler om julens sigtebrød, eller sigtekage, som det også kaldtes. Det var fin mad, og det, man spiste i juledagene, i stedet for det grove hverdagsbrød. Nogle steder brugte man at give sigtekager i julegave til tyende og de jordløse husmænd, der havde arbejdet på gården som daglejere. Og børnene, de stakler, der ikke var lige så forvænte som de er i dag, glædede sig, ikke til julegaver, men til 12 dage med sigtemadder.

Personligt er jeg også stor fan. Sigtebrød er særdeles velsmagende, og det hører gamles dages jul så meget til, at det er utroligt, jeg ikke har skrevet om det noget tidligere. Men det råder vi bod på nu.

Dagens opskrift er på et klassisk sirupssigtebrød efter svensk forbillede, bagt med fordej og kærnemælk. Det er krydret som Cajsa Warg mente det skulle krydres, med stødt, tørret pomeransskal og stødt kommen. Tørret pomeransskal sælges i velassorterede supermarkeder her op til jul. Det købes i hele stykker, men rives nemt på et skarpt, fint rivejern. Kan du ikke finde det, så drop det, eller riv noget appelsinskal i stedet. Kommen fås også kun hel, og skal stødes i en bette morter eller fræses i en minihakker. Du kan også bruge hel kommen, det smager stadig dejligt. Pas på ikke at købe spidskommen, det er noget andet. Du kan selvfølgelig også bare droppe krydderierne helt, eller prøve med lidt kardemomme i stedet.

Sigtebrød er ikke helt så begyndervenligt som almindeligt hvedebrød. Det opfører sig anderledes og hæver anderledes, så det kræver lidt øvelse at få det helt rigtigt. Det skal dog ikke afholde dig fra at gøre forsøget, man bliver kun bedre af at øve sig, og det er altid dejligt, at kunne bage sit eget brød.

Det kan være lidt af en udfordring at finde sigtemel, i alt fald her i Århus. Kvickly og Brugsen sælger det heldigvis, under deres eget COOP mærke. Du kan også blande det selv, af 60% hvedemel og 40% sigtet rugmel, men held og lykke med at finde sigtet rugmel. Skærtoft Mølle og Aurion har det i sortimentet, men det hjælper ikke meget, når butikkerne ikke fører det. Jeg har måttet ty til at bestille det på internettet, og det kan godt betale sig – stenformalet rugsigtemel er en dejlig ting. Men ellers er det bare at daffe i Brugsen. Eller et andet supermarked, hvis du bor i en by, med bedre melsortiment sådan helt generelt.

Og nu, opskrift:

Sigtebrød og julenisser

Sigtebrød til jul

Mængde: Et stort brød
Bagetid: 40 min ved 175 grader alm. varme

Fordej:
125 ml lunkent vand
100 gram sigtemel
En kvart pakke gær

Hoveddej:
2 dl kærnemælk, stuetemperatur
25 gram blødt smør
100 gram mørk sirup
1 tsk groft salt
3/4 pakke gær
375-400 gram sigtemel
1 tsk stødt kommen
1 tsk stødt pomeransskal

Fordej: Opløs gæren i det lunkne vand og rør melet i til en glat vælling. Lad det hæve en times tid, til det bobler lystigt og dufter gæret.

Hoveddej: Hæld kærnemælk og smør op i en beholder af plastik eller metal og sæt beholderen i et fad med nykogt vand. Lad det stå et par minutter, til kærnemælken føles fingerlun og smørret er begyndt at smelte i kanterne. Det er den nemmeste måde at varme kærnemælken, uden at den skiller.

Hæld den fingerlune kærnemælk op i en røreskål, og tilsæt fordejen. Rør grundigt rundt. Tilsæt gær, sirup, salt og krydderier. Rør godt rundt igen. Tilsæt melet, lidt ad gangen, til du har en dej, der er stiv, men afsindigt klistret og hænger uhjælpeligt fast i alting. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele, det afhænger af melet. Tilsætter du for meget mel, bliver det færdige brød tungt og tørt. Fortvivl ej hvis det sker, det kommer med øvelsen.

Og nu skal den her absurd klistrede dej æltes til den ikke længere klistrer. Hurra! Jeg foretrækker at ælte sigtebrød i hånden, for almindelige køkkenmaskiners dejkrog har svært ved at få ordentligt fat i den klistrede masse. Det bliver ikke æltet, blot trukket lidt rundt i manegen.

Så ud på køkkenbordet med dejen og ælte. Brug en dejskraber til at frigøre bord og hænder for dej med jævne mellemrum. Forsøg at modstå fristelsen til at tilsætte mere mel selvom det virker håbløst i starten. Det tager et kvarters tid at ælte dejen færdig, og du vil kunne mærke at den bliver spændstig og slipper bord og hænder lettere. Du kan, ca halvvejs gennem æltetiden, skrabe dejen sammen i en bunke og lade den hvile fem minutter, før du fortsætter. Jeg synes at dejen er nemmere at håndtere efter sådan et lille hvil, omend jeg ikke ved hvorfor. Måske er det bare noget jeg forestiller mig.

Dejen er æltet færdig, når du kan tage et lille stykke og forsigtigt strække det tyndt ud mellem fingrene. Den vil stadig være en smule klistret, men samtidig glat og spændsig. Brug melede hænder til at forme dejen til en kugle og læg den i en skål, smurt med et tyndt lag neutral olie. Dæk til med et klæde og lad hæve et lunt sted til den er fordoblet i størrelse. Det tager ca 40 minutter her om vinteren, måske lidt kortere tid om sommeren.

Når dejen er hævet færdig, tages den ud på et let meldrysset bord og foldes nænsomt til et aflangt brød. Undlad så vidt muligt at slå luften ud af dejen, når du folder den. Læg brødet på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det efterhæve, tildækket, i en 30-40 minutter, til brødet er tydeligt hævet op, og dejen kun halvvejs springer tilbage, når du stikker en finger brutalt ind i siden på den. Er rummet koldt, kan det tage længere tid. Er rummet meget varmt, går det lidt hurtigere.

Når brødet er færdighævet, skæres der nogle overfladiske ridser på tværs og brødet sættes straks i en 175 grader varm ovn (ikke varmluft) og bages til det har en kernetemperatur på 98 grader – ca 40 minutter.

Lad brødet køle af på en bagerist. Helt nybagt sigtebrød kan godt være klægt, så det er bedst at pakke det ind og lade det stå til næste dag, før du skærer i det. Og så er der brød til julens pålæg. Det kan holde sig friskt et par dage, men egner sig også glimrende til frysning.

Snickerdoodles

Snickerdoodles

Godmorgen og velkommen til $%@! mandag. Eneste formildende omstændighed er, at det er en decembermandag, og derfor er det teknisk set lovligt og sågar ønskeligt at drikke gløgg til morgenmad. Medmindre man skal ud og køre bil eller arbejde med maskiner eller passe børn eller generelt være til stede i offentligheden – i så fald er det nok bedre og markant mere lovligt at nøjes med varm kakao.

Men småkager, det kan man spise uanset profession. Og dagens julesmåkage er særdeles velegnet. Det er en snickerdoodle, en amerikansk småkage med et vældig festligt navn. Den er lys og luftig, sprød i kanten og blød i midten, fyldt med smør og rullet i kanelsukker og generelt ret fantastisk. Eneste ulempe er, at man skal bruge cream of tartar, en af de der specialingredienser, man er nødt til at købe på nettet. Jeg har i alt fald aldrig set det i dagligvarebutikkerne.

Jeg køber mit cream of tartar her (ikke reklame, betaler selv det fulde beløb ud af mine lommepenge), og en bøtte holder længe. Det er trods alt begrænset, hvad man bruger stadset til. Måske har du set opskrifter, hvor man tilsætter cream of tartar, når man pisker marengs. Det kan jeg på det varmeste anbefale at man ikke gør. Cream of tartar er en syre, og det får marengsen til at smage virkelig mærkeligt. Men i snickerdoodles er syren vigtig. Ja det er sågar en vigtig del af smagen. Samtidig fungerer det som hævemiddel og er med til at give småkagen sin smækre konsistens, så det kan ikke undværes. Beklager. Jeg lover at det er julekalenderens sidste opskrift med sære ingredienser, der ikke kan købes i supermarkedet.

Hvis man ser bort fra besværet med at skulle stå i kø i pakkeshoppen, så er snickerdoodle en ret enkel småkage at bage. Den skal bare røres, trilles, rulles, bages og spises inden for en 3-4 dage. Hvad julesmåkager angår, må det siges at være en arbejdsbyrde i den lettere ende. Dejen skal ikke engang stå på køl først, og det er smart, for mit køleskab er allerede proppet med tilbudssmør. Og gløgg.

Og nu, opskrift:

Snickerdoodles

Mængde: ca 25 stk
Bagetid: 10 minutter ved 175 grader alm. varme

Ingredienser:
150 gram blødt smør
275 gram sukker
2 æg
350 gram hvedemel
1,5 tsk cream of tartar
1/2 tsk natron

1 dl kanelsukker til trilning

Start med at tænde ovnen på 175 grader. Beklæd to bageplader med bagepapir.

Pisk smør og sukker lyst og luftigt, det tager et par minutter. Pisk så æggene i, et ad gangen. Sigt mel, natron og cream of tartar sammen, og rør det i dejen, lidt ad gangen. Du skulle gerne ende med en temmelig fast dej.

Tril dejen til kugler på ca 35 gram stykket – 25 kugler i alt – og tril hver kugle i kanelsukker. Læg dem på en bageplade med ca 3 fingerbredders afstand, thi de flyder ud. Bag småkagerne midt i ovnen i ca. 10 minutter, til de er let gyldne i kanterne og dufter vidunderligt.

Du kan med fordel testbage en småkage eller to, før du bager den fulde plade. Bare for at se om bagetiden passer til din ovn. Småkagerne skal være sprøde på overfladen, gyldne på undersiden, samt luftige og lidt kageagtige indeni.

Lad kagerne stå på bagepladen en fem minutters tid, før de løftes over på en bagerist til afkøling. Og så er der kun tilbage at spise dem. De opbevares i en lufttæt bøtte ved stuetemperatur, og spises inden for en 4-5 dage.

Karameltærte med hasselnøddeknas

Karameltærte med alt, alt for lidt hasselnøddeknas

Skyerne gråner, og løvet falder, som Grundtvig så nydeligen skriver det i en af mine yndlingssalmer. Jeg formår hvert år at blive overrasket over, præcis HVOR mørkt, det kan blive i Danmark om vinteren. Så snart det bliver overskyet, er det som at bo i evigt tusmørke. Om jeg fatter at man kunne se noget som helst i gamle dage, før elektrisk lys.

Der er ikke andet for, end at blive indendøre og gå i køkkenet. Og bage. For eksempel en tærte. Og nu hvor vi har besluttet os for at bage tærte, så vil jeg foreslå den hersens karameltærte. En sød mørdejsbund med karamelcreme, flødeskum og et tykt lag sukkerristet hasselnøddeknas. En ægte vintertærte, der også vil smage godt i de kolde januarmåneder.

Den er lidt omstændig, for man skal både riste hasselnødder og brænde sukker og koge creme, men jeg synes den er det værd. Tærtedej og hasselnødder kan laves i god tid, så man ikke står man alt arbejdet (og opvasken!) på samme tid. Det kan vi lide.

På billederne har jeg drysset hasselnøddeknas med forholdsvis let hånd. Mest for at man skulle kunne se flødeskummet. Jeg vil dog anbefale at man dynger hele tærten til med den fulde portion, for sådan smager det bedst.

Til sidst et ord om æggeblommer. Eftersom cremen koges, kan man snildt bruge friske æggeblommer. Jeg har dog i løbet af efteråret været udsat for bakker med æg i str M/L, der havde ekstremt små æggeblommer. 10 gram, vejede de. En almindelig æggeblomme vejer 20 gram. Så bruger du friske æg, og ser blommerne mistænkeligt små ud, så kan jeg anbefale lige at veje dem. Du skal bruge 80 gram æggeblomme til opskriften. Det nemmeste er nok bare, at bruge pasteuriserede blommer.

Og nu, opskrift:

Brun mad

Karameltærte med hasselnøddeknas

Hasselnøddeknas:
50 gram hasselnødder
2 tsk smør
1 spsk sukker

Bund:
En portion sød mørdej

Creme:
4 æggeblommer (80 gram)
4 dl sødmælk
1 dl piskefløde
75 gram sukker
125 gram brun farin
20 gram hvedemel
25 gram blødt smør
2 blade husblas

Øvrigt:
1,5 dl piskefløde til servering

Hasselnøddeknas: Hasselnødderne lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir, og ristes ved 160 grader almindelig ovnvarme i 10-15 minutter, til de dufter og hinderne begynder at krølle af. Tag dem så ud og hæld dem forsigtigt over i et viskestykke. Fold viskestykket sammen så hasselnødderne ligger i en lille “pose” og lad dem stå og dampe i en fem minutters tid. Hold så viskestykket lukket med den ene hånd og ælt hasselnødderne mod køkkenbordet med den anden, ligesom hvis du æltede dej. Kort fortalt gælder det om at gnubbe hasselnødderne mod hinanden inden i viskestykket, til de har smidt den brune hinde. Det sviner vildt meget.

Fisk alle de skrællede hasselnødder op ad viskestykket og giv de resterende en æltetur mere. Det kan godt kræve et par omgange at få dem alle til at smide overfrakken, og nogle hasselnødder nægter pure, uanset hvad. Det betyder ikke noget, hvis der sidder lidt hinde på nogen af dem. Hak nødderne groft.

Snup så en lille stegepande og smelt to tsk smør på den. Tilsæt de hakkede hasselnødder og rist dem i smørret et minuts tid. Hæld en spsk sukker over, og rør rundt til det er smeltet. Det tager ikke meget mere end en halvt minuts tid. Hæld hasselnøddeknaset over på en tallerken til afkøling, og når det er helt koldt, kan det opbevares ved stuetemperatur i en lille bøtte. Her kan det godt stå et par dage, inden det bruges.

Mørdejsbund: Smør en 25 cm rund tærteform af metal. Snup din mørdej og rul dem ud til ca 3 mm tykkelse. Læg den udrullede dej i en smurt tærteform og sæt den på køl i tyve minutter. Prik bunden. Dæk den med bagepapir og fyld op med bønner, ris eller lignende. Bag midt i ovnen ved 170 grader varmluft i ca 15 minutter. Fjern bagepapir + fyld. Sæt bunden tilbage i ovnen og lad den bage helt færdig, til den er lyst gylden og tør. Det tager ca. 10 minutter. Lad bunden køle helt af, og så er den klar til brug.

Bunden kan bages dagen forinden og blot opbevares ved stuetemperatur.

Creme: Start med at hælde sukkeret op i en gryde. Lad det smelte ved jævn varme til det har farve som gylden karamel – ligesom når man smelter sukker til brunede kartofler eller karamelrand. Tag gryden af varmen og hæld fløden på. Pas på, det vil sprutte og boble helt vildt. Når det er holdt op med at sprutte, hældes mælken på og der røres rundt. Der vil sidde hård karamel rundt om på grydens kanter, det er helt normalt. Sæt så gryden tilbage på blusset og varm mælkefløden op til den ryger. Tag gryden af varmen, smid den flækkede vaniljestang i, og læg låg på. Nu skal det stå og trække et kvarters tid, så alt det brændte sukker kan blive opløst i mælkefløden.

Når mælkefløden har trukket færdig, er det tid til at koge creme. Start med at lægge husblasen i blød i koldt vand og sæt til side. Pisk så æg, brun farin og hvedemel sammen i en skål. Pisk til det er ensartet. Hæld så den varme mælk i æggene i en tynd stråle under konstant piskning. Kan du ikke både hælde og piske, så snup et decilitermål og hæld cirka en halv deciliter mælk i æggene ad gangen og pisk grundigt efter hver tilsætning. Formålet er at temperere æggene, ved at tilsætte mælken langsomt.

Skrab så cremen tilbage i gryden. Brug en dejskraber, så du får det hele med. Tænd for middel blus og varm cremen op til kogepunktet under konstant piskning. Når cremen koger, skal den koge igennem et minuts tid eller to – stadig under piskning – så melsmagen forsvinder. Tag gryden af varmen og rør smørret i. Hæld så cremen gennem en sigte op i en skål. Tag husblasen op og ryst vandet af. Smelt husblasen i cremen og rør godt rundt.

Lad cremen dampe af et kvarters tid, og hæld den så op i den færdigbagte tærtebund. Sæt tærten på køl en 4-5 timer og gerne natten over. Jeg lader den stå utildækket de første par timer, og dækker den så med plastfolie, når cremen er stivnet helt. På den måde får cremen ikke mærker af folien. Det er udelukkende kosmetisk, men jeg synes det er pænest sådan.

Når tærten skal serveres, dækkes den med flødeskum pisket af ca 1,5 dl piskefløde, og hasselnøddeknaset drysses over med rund og gavmild hånd. Brug gerne det hele, det smager bedst sådan.

Rester kan snildt spises dagen efter, men derudover egner tærten sig ikke til at gemme. Den kan heller ikke fryses.

Karamelsnitter (Millionaires shortbread)

Karamelsnitter i stabel

Trænger du til lidt nyt på konfektfadet, så er karamelsnitter en aldeles tilforladelig ide, hvis jeg selv skal sige det. En sprød småkagebund, et tykt lag karamel, og på toppen et lag mørk chokolade. Nærmest en slags Twix, bare bedre. Karamelsnitter er også kendt som millionaires shortbread.

Normalt ville man stå og koge en ægte karamel med alt hvad dertil hører af sukkertermometre og så videre, men kaster man et blik på det australske koncept caramel slices, så er der en langt nemmere løsning at hente: Karamellen laves med kondenseret mælk, koger ganske kort og får dernæst lov til at sætte sig i ovnen. Det giver en dejligt cremet karamel, der ikke flyder ud, med det helt perfekte bid.

Min opskrift på karamelsnitter er inspireret af RecipeTin Eats’ udgave. Jeg har skruet lidt på mængder og forhold og brugt en anden opskrift til bunden. RecipeTin Eats er i øvrigt en absurd god madblog, så jeg kan varmt anbefale at scrolle lidt rundt på den og forsøge ikke at blive alt for sulten. Hvis det altså er muligt.

Karamelsnitter er en fantastisk vært/indegave. De ser imponerende ud, smager skønt og er nemme at lave. Læs opskriften grundigt igennem først, så burde den ikke volde nogle problemer. Og som en bonus har Rema1000 kondenseret mælk på tilbud fra i morgen. Jeg elsker december, man kan virkelig fylde køkkenskabene med alt muligt, der ellers koster en formue resten af året.

Og nu, opskrift:

Karamelsnitter

Mængde: En 20×20 cm firkantet bageform
Bagetid: 20 min v. 175 grader / 12 min v 150 grader

Bund:
175 gram hvedemel
40 gram flormelis
100 gram koldt smør

Bland mel og flormelis i en skål. Skær det kolde smør i mindre stykker og gnid det ud i melet. Brug fingrene eller en pastry cutter (eller kom det hele i en foodprocessor og tryk på pulse funktionen) til smørret er hakket godt ud i melet og det hele ligner små fugtige krummer eller groft sand.

Hæld krummerne i den klargjorte form og tryk dem godt ud i et jævnt lag. Bag midt i ovnen i ca 20 minutter, til bunden er gylden og gennembagt. Tag den ud og lad den dampe lidt af, mens du koger karamel. Sænk ovnens temperatur til 150 grader.

Karamel:
1 dåse kondenseret mælk (400 gram)
50 gram brun farin
100 gram blødt smør i tern

Bland alle ingredienserne i en gryde. Varm langsomt op under omrøring. Når det koger, skal det koge et minuts tid under stadig omrøring. Det skal være tykt og boblende. Hæld så den brandvarme karamel ud over den bagte bund og sæt det hele tilbage i ovnen. Her skal det bage en 12 minutters tid, til karamellen har sat sig, har fået lidt farve på toppen og måske endda er dækket af små bobler.

Tag formen ud af ovnen og lad hele molevitten køle af til stuetemperatur. Og så er det tid til chokoladen:

Top:
150 gram mørk chokolade ca 55%
2 tsk smagsneutral olie

Hak chokoladen og bland den med olien. Smelt den forsigtigt over vandbad – skålen sættes over en gryde simrende vand – og når chokoladen er smeltet og ensartet, bredes den ud over den afkølede karamel.

Sæt formen på køl til chokoladen er stivnet. Og så er der kun tilbage at skære hele molevitten i mindre stykker. Størrelsen bestemmer man selv, men skær dem ikke for små. 9-12 stykker er passende for portionen her. Lad snitterne få stuetemperatur, før de serveres. De kan gemmes i en lufttæt bøtte i køleskabet en uges tid, eller ved stuetemperatur en 3-4 dage.

Søsterkage med appelsin og ingefær

Søsterkage med appelsin og ingefær

Juleaften er så hyggelig, synes vi. Well, måske ikke alle. Men mange? Det håber jeg, ellers er det noget af en massepsykose, vi har gang i, og en frygteligt dyr en af slagsen. Men altså. Julen er hyggelig, især hvis man ikke selv skal stå for julemaden, men bare kan daffe hjem til familien med risalamande under armen (mit årlige bidrag til flæskefesten) og spise brunede kartofler til man segner. Det kan jeg lige holde til.

Til gengæld kan jeg godt blive lidt bange, når jeg læser folkeminder, der handler om helt gamle dages jul. Især juleaften i huse, hvor overtroen stadig levede i bedste velgående. I bogen “Den Gamle Jul” af Iørn Piø, er der en beretning fra Hedeboegnen (området mellem Roskilde, Køge og København) fra første halvdel af 1800-tallet. Der var tale om et hjem, hvor man var meget omhyggelig med juleskikkene. Den fik hele armen med alle de gode gamle travere: Der blev sat stål i stalddøren, så der ikke gik gespenster i dyrene. Kvæget fik skuret bisserne med salt og sod – som trøst blev de efterfølgende fodret med dejligt hø i stedet for det grove halm. Det var trods alt jul. Man slog kors i bunkerne med sædekorn, og så forføjede man sig ellers ind i huset. Om natten kunne kvæget tale, og det skulle de have ro og fred til. I haven blev der slået halm om frugttræerne. De skulle også mærke at det var jul, og gerne føle sig inspireret til at bære megen frugt i den kommende sæson.

Inde i huset var der også rigeligt med overtro. Alt var skuret rent og tøjet havde fået den årlige vask – man måtte ikke vaske i julen, for så vaskede man sine egne ligklæder. På juleaftensbordet (dækket med risengrød og klipfisk) stod to store lysestager med hvert sit tællelys. Et for husfaderen, og et for husmoderen. Disse lys skulle helst brænde lige længe, for gik det ene ud før det andet, ja så var blev der brug for vedkommendes ligklæder inden vinteren var omme. Er der noget som at se sit livslys slukke midt i risengrøden? Tror det næppe.

Man skulle heller ikke ønske sig alt for mange uvedkommende lyde. Hørte man vrinsken eller muhen fra stalden, eller banken på vinduer og døre (gys!) ja så kunne man godt begynde at overveje om der var plads på kirkegården til et par ekstra gæster. Gik man ud på den bælgmørke gårdsplads (som man jo gør?) og kiggede ind af vinduet, så kunne man forudse, hvem der skulle dø, i det kommende år. De ville nemlig vise sig uden hoved. Og kom man for vare at glo ned under bordet under julemåltidet, kunne man være så heldig at få en lussing af en usynlig hånd. Hvorfor? Hvem ved. Hvis man klarede juleaften uden at dø af skræk, så fik man et par æbleskiver til at spise, inden man gik i stalden næste morgen. Og bagefter vankede der sigtebrød, sylte, ost og kød til morgenmad.

Se, DET er julehygge. Men altså. Julen var en højtid med traditioner og gilder og julelege, ikke blot Tolv Dages Dødsvarsler. Jeg synes bare at overtroen er det mest spændende. Og det mest makabre. Hvor seriøst man tog det, er svært at vide. Seriøst nok til at udføre alle ritualerne, i alt fald. Men der er ikke så mange førstehåndsberetninger. Sidst i af 1800-tallet, hvor folkemindeindsamlingen for alvor begyndte, var overtroen godt på vej ud af bondestuerne.

De kulinariske traditioner havde til gengæld knap så travlt med at forføje sig, og de er også noget mere hyggelige. De runde æbleskiver har vi troligt sat på julebordet i mindst 200 år, og klejnerne er endnu ældre. Søsterkagen er også et gammelt bekendtskab. Jeg har skrevet lidt om dens historie lige her. Den er desværre gået temmelig meget af mode, og det er synd, for det er en dejlig kage. Årets udgave er med hjemmesyltet appelsinskal og ikke-hjemmesyltet syltet ingefær, også kaldet stem ginger. Jeg køber det i Brugsen og Føtex, det står på hylderne med asiatiske fødevarer.

Man skal bruge en særlig form med skorsten i midten. Jeg bruger en gugelhopf-bageform, men de amerikanske forme til bundtcakes er også velegnede. Nordic Ware har et absurd stort udvalg, og en hurtig googlesøgning afslører adskillige danske forhandlere. Du kan også bage kagen i en helt almindelig springform, med skorsten. Bagetiden vil sandsynligvis være lidt kortere. Som sædvanlig vil jeg anbefale at man anskaffer sig et digitalt stegetermometer. Det fjerner megen gætværk fra brød- og kagebagning.

Og nu, opskrift:

Søsterkage med appelsin og ingefær

Mængde: En 20 cm søsterkage/gugelhupf-form
Bagetid: ca. 40 minutter ved 180 grader (ikke varmluft)

Ingredienser:
200 ml mælk
25 gram gær
1 æg
50 ml piskefløde
125 gram blødt smør
ca. 350 gram hvedemel
1 tsk stødt kardemomme
Korn af 1/2 stang vanilje
75 gram syltet ingefær (ikke sushi-ingefær!)
50 gram syltet appelsinskal
75 gram sukker
1/4 tsk fint salt

Start med at smøre din bageform grundigt og drys med mel. Vær især omhyggelig med “skorstenen”. Hak ingefær og appelsinskal rimelig fint, nærmest som sukat.

Hæld mælken i en gryde sammen med fløden og smørret. Varm op til smørret er smeltet og det hele er håndlunt og dejligt at have lillefingeren i. Hvis det bliver for varmt, så lad det stå og køle af.

Vip den lune mælkeblanding over i en stor røreskål. Gæren smuldres ud i den lune mælk og der røres rundt til det er nogenlunde opløst. Så tilsættes sukker, æg og salt og melet, lidt ad gangen. Rør godt rundt til dejen er fin og blank, et par minutter ved håndkraft. Det er ikke sikkert du skal bruge alt melet, det afhænger dels af melet og dels af æggets størrelse. Dejen skal være blød og klistret og kun lige akkurat holde faconen. Hælder du for meget mel i, så bliver din søsterkage tør.

Rør så appelsinskal og ingefær i dejen og hæld den i den klargjorte form. Dæk med et klæde og lad dejen hæve ca. 45 minutter til den blævrer let når du (forsigtigt) banker til formen, og bag den så midt i ovnen til den er smuk og brun og 98 grader i midten. Det tager 40 minutter. Tag kagen ud af ovnen og lad den stå fem minutter. Vend den så ud på en rist og lad den køle helt af.

Søsterkage skal spises samme dag, som den bages, for den bliver ret hurtigt tør. Når kagen har fået stuetemperatur, lægges den på et fad, drysses med flormelis og serveres med en god kop kaffe eller te og smør til at smøre på skiverne, hvis man har lyst til det.

Peberkageskærekage

Peberkageskærekage

Hvis man synes at det kunne være rart med lidt julekrydret bagværk, men ikke magter flere småkager, så er peberkageskærekage den perfekte løsning. Det er ganske enkelt sukkerbrød med peberkagekrydderier. Det vil sige kanel, ingefær og nellike. Og peber, hvis man er til den slags.

Peberkageskærekagen er vældigt populær i Sverige, hvor de kalder den mjuk pepperkaka, altså blød peberkage. Den bages gerne i en yndig søsterkageform, men jeg valgte at bage kagen i en lille bradepande i stedet. Dels fordi søsterkageformen allerede var optaget, dels fordi jeg lige havde lavet yndig marcipanpynt, og manglede en undskyldning for at bruge det.

Eftersom der er tale om sukkerbrød, er det en let og luftig kage, der nemt kan klemmes ned til eftermiddagskaffen uden at tynge. Den er sød og saftig og med alle de rigtige peberkagesmage. Man kan med fordel bage kagen dagen i forvejen, så smagen kan stå og udvikle sig natten over.

Og nu, opskrift:

Peberkageskærekage

Mængde: En 20×20 cm firkantet bradepande
Bagetid: ca. 30 minutter ved 175 grader alm ovnvarme

Ingredienser:
2 æg, stuetemperatur
100 gram sukker
50 gram brun farin
125 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 dl kærnemælk, stuetemperatur
50 gram smeltet smør
1,5 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
1/2 tsk stødt nellike
1/8 tsk stødt peber
1/4 tsk fint salt

Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig varme. Smør en 20×20 cm bradepande og læg bagepapir i bunden. Sigt mel, natron, salt og krydderier sammen og sæt til side. Smelt smørret.

Pisk æg, sukker og brun farin til det er lyst og luftigt og meget tykt. Det tager nogle minutter. Vend forsigtigt en tredjedel af melblandingen i æggesnapsen, efterfulgt af halvdelen af kærnemælken, næste tredjedel mel, resten af kærnemælken samt smørret, og så det sidste mel. Rør forsigtigt, så du ikke slår luften ud af dejen. Brug gerne et stort piskeris i starten og skift en dejskraber til sidst.

Skrab dejen op i brødformen og bag midt i ovnen til den er færdig, 25-30 minutter afhængig af ovn og bageform. Kagen skal føles fast, når du trykker forsigtigt på toppen af den. Du kan også stikke et træspyd eller lignende i midten af kagen, der må ikke hænge dej ved.

Tag kagen ud af ovnen og lad den dampe af et par minutter. Vend den så ud på en bagerist og lad den køle helt af. Og så er den klar til spis, gerne med et yndigt lag flormelis sigtet over.

Kagen kan holde sig et par dage ved stuetemperatur – sæt den ej på køl. Den kan også fryses.