Archives

Karameltærte med hasselnøddeknas

Karameltærte med alt, alt for lidt hasselnøddeknas

Skyerne gråner, og løvet falder, som Grundtvig så nydeligen skriver det i en af mine yndlingssalmer. Jeg formår hvert år at blive overrasket over, præcis HVOR mørkt, det kan blive i Danmark om vinteren. Så snart det bliver overskyet, er det som at bo i evigt tusmørke. Om jeg fatter at man kunne se noget som helst i gamle dage, før elektrisk lys.

Der er ikke andet for, end at blive indendøre og gå i køkkenet. Og bage. For eksempel en tærte. Og nu hvor vi har besluttet os for at bage tærte, så vil jeg foreslå den hersens karameltærte. En sød mørdejsbund med karamelcreme, flødeskum og et tykt lag sukkerristet hasselnøddeknas. En ægte vintertærte, der også vil smage godt i de kolde januarmåneder.

Den er lidt omstændig, for man skal både riste hasselnødder og brænde sukker og koge creme, men jeg synes den er det værd. Tærtedej og hasselnødder kan laves i god tid, så man ikke står man alt arbejdet (og opvasken!) på samme tid. Det kan vi lide.

På billederne har jeg drysset hasselnøddeknas med forholdsvis let hånd. Mest for at man skulle kunne se flødeskummet. Jeg vil dog anbefale at man dynger hele tærten til med den fulde portion, for sådan smager det bedst.

Til sidst et ord om æggeblommer. Eftersom cremen koges, kan man snildt bruge friske æggeblommer. Jeg har dog i løbet af efteråret været udsat for bakker med æg i str M/L, der havde ekstremt små æggeblommer. 10 gram, vejede de. En almindelig æggeblomme vejer 20 gram. Så bruger du friske æg, og ser blommerne mistænkeligt små ud, så kan jeg anbefale lige at veje dem. Du skal bruge 80 gram æggeblomme til opskriften. Det nemmeste er nok bare, at bruge pasteuriserede blommer.

Og nu, opskrift:

Brun mad

Karameltærte med hasselnøddeknas

Hasselnøddeknas:
50 gram hasselnødder
2 tsk smør
1 spsk sukker

Bund:
En portion sød mørdej

Creme:
4 æggeblommer (80 gram)
4 dl sødmælk
1 dl piskefløde
75 gram sukker
125 gram brun farin
20 gram hvedemel
25 gram blødt smør
2 blade husblas

Øvrigt:
1,5 dl piskefløde til servering

Hasselnøddeknas: Hasselnødderne lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir, og ristes ved 160 grader almindelig ovnvarme i 10-15 minutter, til de dufter og hinderne begynder at krølle af. Tag dem så ud og hæld dem forsigtigt over i et viskestykke. Fold viskestykket sammen så hasselnødderne ligger i en lille “pose” og lad dem stå og dampe i en fem minutters tid. Hold så viskestykket lukket med den ene hånd og ælt hasselnødderne mod køkkenbordet med den anden, ligesom hvis du æltede dej. Kort fortalt gælder det om at gnubbe hasselnødderne mod hinanden inden i viskestykket, til de har smidt den brune hinde. Det sviner vildt meget.

Fisk alle de skrællede hasselnødder op ad viskestykket og giv de resterende en æltetur mere. Det kan godt kræve et par omgange at få dem alle til at smide overfrakken, og nogle hasselnødder nægter pure, uanset hvad. Det betyder ikke noget, hvis der sidder lidt hinde på nogen af dem. Hak nødderne groft.

Snup så en lille stegepande og smelt to tsk smør på den. Tilsæt de hakkede hasselnødder og rist dem i smørret et minuts tid. Hæld en spsk sukker over, og rør rundt til det er smeltet. Det tager ikke meget mere end en halvt minuts tid. Hæld hasselnøddeknaset over på en tallerken til afkøling, og når det er helt koldt, kan det opbevares ved stuetemperatur i en lille bøtte. Her kan det godt stå et par dage, inden det bruges.

Mørdejsbund: Smør en 25 cm rund tærteform af metal. Snup din mørdej og rul dem ud til ca 3 mm tykkelse. Læg den udrullede dej i en smurt tærteform og sæt den på køl i tyve minutter. Prik bunden. Dæk den med bagepapir og fyld op med bønner, ris eller lignende. Bag midt i ovnen ved 170 grader varmluft i ca 15 minutter. Fjern bagepapir + fyld. Sæt bunden tilbage i ovnen og lad den bage helt færdig, til den er lyst gylden og tør. Det tager ca. 10 minutter. Lad bunden køle helt af, og så er den klar til brug.

Bunden kan bages dagen forinden og blot opbevares ved stuetemperatur.

Creme: Start med at hælde sukkeret op i en gryde. Lad det smelte ved jævn varme til det har farve som gylden karamel – ligesom når man smelter sukker til brunede kartofler eller karamelrand. Tag gryden af varmen og hæld fløden på. Pas på, det vil sprutte og boble helt vildt. Når det er holdt op med at sprutte, hældes mælken på og der røres rundt. Der vil sidde hård karamel rundt om på grydens kanter, det er helt normalt. Sæt så gryden tilbage på blusset og varm mælkefløden op til den ryger. Tag gryden af varmen, smid den flækkede vaniljestang i, og læg låg på. Nu skal det stå og trække et kvarters tid, så alt det brændte sukker kan blive opløst i mælkefløden.

Når mælkefløden har trukket færdig, er det tid til at koge creme. Start med at lægge husblasen i blød i koldt vand og sæt til side. Pisk så æg, brun farin og hvedemel sammen i en skål. Pisk til det er ensartet. Hæld så den varme mælk i æggene i en tynd stråle under konstant piskning. Kan du ikke både hælde og piske, så snup et decilitermål og hæld cirka en halv deciliter mælk i æggene ad gangen og pisk grundigt efter hver tilsætning. Formålet er at temperere æggene, ved at tilsætte mælken langsomt.

Skrab så cremen tilbage i gryden. Brug en dejskraber, så du får det hele med. Tænd for middel blus og varm cremen op til kogepunktet under konstant piskning. Når cremen koger, skal den koge igennem et minuts tid eller to – stadig under piskning – så melsmagen forsvinder. Tag gryden af varmen og rør smørret i. Hæld så cremen gennem en sigte op i en skål. Tag husblasen op og ryst vandet af. Smelt husblasen i cremen og rør godt rundt.

Lad cremen dampe af et kvarters tid, og hæld den så op i den færdigbagte tærtebund. Sæt tærten på køl en 4-5 timer og gerne natten over. Jeg lader den stå utildækket de første par timer, og dækker den så med plastfolie, når cremen er stivnet helt. På den måde får cremen ikke mærker af folien. Det er udelukkende kosmetisk, men jeg synes det er pænest sådan.

Når tærten skal serveres, dækkes den med flødeskum pisket af ca 1,5 dl piskefløde, og hasselnøddeknaset drysses over med rund og gavmild hånd. Brug gerne det hele, det smager bedst sådan.

Rester kan snildt spises dagen efter, men derudover egner tærten sig ikke til at gemme. Den kan heller ikke fryses.

Søsterkage med appelsin og ingefær

Søsterkage med appelsin og ingefær

Juleaften er så hyggelig, synes vi. Well, måske ikke alle. Men mange? Det håber jeg, ellers er det noget af en massepsykose, vi har gang i, og en frygteligt dyr en af slagsen. Men altså. Julen er hyggelig, især hvis man ikke selv skal stå for julemaden, men bare kan daffe hjem til familien med risalamande under armen (mit årlige bidrag til flæskefesten) og spise brunede kartofler til man segner. Det kan jeg lige holde til.

Til gengæld kan jeg godt blive lidt bange, når jeg læser folkeminder, der handler om helt gamle dages jul. Især juleaften i huse, hvor overtroen stadig levede i bedste velgående. I bogen “Den Gamle Jul” af Iørn Piø, er der en beretning fra Hedeboegnen (området mellem Roskilde, Køge og København) fra første halvdel af 1800-tallet. Der var tale om et hjem, hvor man var meget omhyggelig med juleskikkene. Den fik hele armen med alle de gode gamle travere: Der blev sat stål i stalddøren, så der ikke gik gespenster i dyrene. Kvæget fik skuret bisserne med salt og sod – som trøst blev de efterfølgende fodret med dejligt hø i stedet for det grove halm. Det var trods alt jul. Man slog kors i bunkerne med sædekorn, og så forføjede man sig ellers ind i huset. Om natten kunne kvæget tale, og det skulle de have ro og fred til. I haven blev der slået halm om frugttræerne. De skulle også mærke at det var jul, og gerne føle sig inspireret til at bære megen frugt i den kommende sæson.

Inde i huset var der også rigeligt med overtro. Alt var skuret rent og tøjet havde fået den årlige vask – man måtte ikke vaske i julen, for så vaskede man sine egne ligklæder. På juleaftensbordet (dækket med risengrød og klipfisk) stod to store lysestager med hvert sit tællelys. Et for husfaderen, og et for husmoderen. Disse lys skulle helst brænde lige længe, for gik det ene ud før det andet, ja så var blev der brug for vedkommendes ligklæder inden vinteren var omme. Er der noget som at se sit livslys slukke midt i risengrøden? Tror det næppe.

Man skulle heller ikke ønske sig alt for mange uvedkommende lyde. Hørte man vrinsken eller muhen fra stalden, eller banken på vinduer og døre (gys!) ja så kunne man godt begynde at overveje om der var plads på kirkegården til et par ekstra gæster. Gik man ud på den bælgmørke gårdsplads (som man jo gør?) og kiggede ind af vinduet, så kunne man forudse, hvem der skulle dø, i det kommende år. De ville nemlig vise sig uden hoved. Og kom man for vare at glo ned under bordet under julemåltidet, kunne man være så heldig at få en lussing af en usynlig hånd. Hvorfor? Hvem ved. Hvis man klarede juleaften uden at dø af skræk, så fik man et par æbleskiver til at spise, inden man gik i stalden næste morgen. Og bagefter vankede der sigtebrød, sylte, ost og kød til morgenmad.

Se, DET er julehygge. Men altså. Julen var en højtid med traditioner og gilder og julelege, ikke blot Tolv Dages Dødsvarsler. Jeg synes bare at overtroen er det mest spændende. Og det mest makabre. Hvor seriøst man tog det, er svært at vide. Seriøst nok til at udføre alle ritualerne, i alt fald. Men der er ikke så mange førstehåndsberetninger. Sidst i af 1800-tallet, hvor folkemindeindsamlingen for alvor begyndte, var overtroen godt på vej ud af bondestuerne.

De kulinariske traditioner havde til gengæld knap så travlt med at forføje sig, og de er også noget mere hyggelige. De runde æbleskiver har vi troligt sat på julebordet i mindst 200 år, og klejnerne er endnu ældre. Søsterkagen er også et gammelt bekendtskab. Jeg har skrevet lidt om dens historie lige her. Den er desværre gået temmelig meget af mode, og det er synd, for det er en dejlig kage. Årets udgave er med hjemmesyltet appelsinskal og ikke-hjemmesyltet syltet ingefær, også kaldet stem ginger. Jeg køber det i Brugsen og Føtex, det står på hylderne med asiatiske fødevarer.

Man skal bruge en særlig form med skorsten i midten. Jeg bruger en gugelhopf-bageform, men de amerikanske forme til bundtcakes er også velegnede. Nordic Ware har et absurd stort udvalg, og en hurtig googlesøgning afslører adskillige danske forhandlere. Du kan også bage kagen i en helt almindelig springform, med skorsten. Bagetiden vil sandsynligvis være lidt kortere. Som sædvanlig vil jeg anbefale at man anskaffer sig et digitalt stegetermometer. Det fjerner megen gætværk fra brød- og kagebagning.

Og nu, opskrift:

Søsterkage med appelsin og ingefær

Mængde: En 20 cm søsterkage/gugelhupf-form
Bagetid: ca. 40 minutter ved 180 grader (ikke varmluft)

Ingredienser:
200 ml mælk
25 gram gær
1 æg
50 ml piskefløde
125 gram blødt smør
ca. 350 gram hvedemel
1 tsk stødt kardemomme
Korn af 1/2 stang vanilje
75 gram syltet ingefær (ikke sushi-ingefær!)
50 gram syltet appelsinskal
75 gram sukker
1/4 tsk fint salt

Start med at smøre din bageform grundigt og drys med mel. Vær især omhyggelig med “skorstenen”. Hak ingefær og appelsinskal rimelig fint, nærmest som sukat.

Hæld mælken i en gryde sammen med fløden og smørret. Varm op til smørret er smeltet og det hele er håndlunt og dejligt at have lillefingeren i. Hvis det bliver for varmt, så lad det stå og køle af.

Vip den lune mælkeblanding over i en stor røreskål. Gæren smuldres ud i den lune mælk og der røres rundt til det er nogenlunde opløst. Så tilsættes sukker, æg og salt og melet, lidt ad gangen. Rør godt rundt til dejen er fin og blank, et par minutter ved håndkraft. Det er ikke sikkert du skal bruge alt melet, det afhænger dels af melet og dels af æggets størrelse. Dejen skal være blød og klistret og kun lige akkurat holde faconen. Hælder du for meget mel i, så bliver din søsterkage tør.

Rør så appelsinskal og ingefær i dejen og hæld den i den klargjorte form. Dæk med et klæde og lad dejen hæve ca. 45 minutter til den blævrer let når du (forsigtigt) banker til formen, og bag den så midt i ovnen til den er smuk og brun og 98 grader i midten. Det tager 40 minutter. Tag kagen ud af ovnen og lad den stå fem minutter. Vend den så ud på en rist og lad den køle helt af.

Søsterkage skal spises samme dag, som den bages, for den bliver ret hurtigt tør. Når kagen har fået stuetemperatur, lægges den på et fad, drysses med flormelis og serveres med en god kop kaffe eller te og smør til at smøre på skiverne, hvis man har lyst til det.

Peberkageskærekage

Peberkageskærekage

Hvis man synes at det kunne være rart med lidt julekrydret bagværk, men ikke magter flere småkager, så er peberkageskærekage den perfekte løsning. Det er ganske enkelt sukkerbrød med peberkagekrydderier. Det vil sige kanel, ingefær og nellike. Og peber, hvis man er til den slags.

Peberkageskærekagen er vældigt populær i Sverige, hvor de kalder den mjuk pepperkaka, altså blød peberkage. Den bages gerne i en yndig søsterkageform, men jeg valgte at bage kagen i en lille bradepande i stedet. Dels fordi søsterkageformen allerede var optaget, dels fordi jeg lige havde lavet yndig marcipanpynt, og manglede en undskyldning for at bruge det.

Eftersom der er tale om sukkerbrød, er det en let og luftig kage, der nemt kan klemmes ned til eftermiddagskaffen uden at tynge. Den er sød og saftig og med alle de rigtige peberkagesmage. Man kan med fordel bage kagen dagen i forvejen, så smagen kan stå og udvikle sig natten over.

Og nu, opskrift:

Peberkageskærekage

Mængde: En 20×20 cm firkantet bradepande
Bagetid: ca. 30 minutter ved 175 grader alm ovnvarme

Ingredienser:
2 æg, stuetemperatur
100 gram sukker
50 gram brun farin
125 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1 dl kærnemælk, stuetemperatur
50 gram smeltet smør
1,5 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
1/2 tsk stødt nellike
1/8 tsk stødt peber
1/4 tsk fint salt

Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig varme. Smør en 20×20 cm bradepande og læg bagepapir i bunden. Sigt mel, natron, salt og krydderier sammen og sæt til side. Smelt smørret.

Pisk æg, sukker og brun farin til det er lyst og luftigt og meget tykt. Det tager nogle minutter. Vend forsigtigt en tredjedel af melblandingen i æggesnapsen, efterfulgt af halvdelen af kærnemælken, næste tredjedel mel, resten af kærnemælken samt smørret, og så det sidste mel. Rør forsigtigt, så du ikke slår luften ud af dejen. Brug gerne et stort piskeris i starten og skift en dejskraber til sidst.

Skrab dejen op i brødformen og bag midt i ovnen til den er færdig, 25-30 minutter afhængig af ovn og bageform. Kagen skal føles fast, når du trykker forsigtigt på toppen af den. Du kan også stikke et træspyd eller lignende i midten af kagen, der må ikke hænge dej ved.

Tag kagen ud af ovnen og lad den dampe af et par minutter. Vend den så ud på en bagerist og lad den køle helt af. Og så er den klar til spis, gerne med et yndigt lag flormelis sigtet over.

Kagen kan holde sig et par dage ved stuetemperatur – sæt den ej på køl. Den kan også fryses.

Peanutbutter cookies

Cookies

Peanutbutter cookies udmærker sig ved at være helt og aldeles dikkedarfrie. De er nemme at bage, smager fantastisk, og man skal ikke bruge noget som helst underligt. Medmindre man altså synes at peanutbutter er underligt, og i så fald bør man nok bage noget andet.

Så trænger du til en festlig julesmåkage, der på ingen måde indeholder julesmage, så kan jeg anbefale at bage en portion. Dejen kan bruges direkte fra røreskålen, men kan også holde sig en tre-fire dage i køleskabet. Så kan man bage når man skal bruge dem og det er smart. Småkagerne er nemlig bedst, når de er nogenlunde friske. Efter et par dage bliver de tørre og kedelige, og det er altid så fesent.

Det er vigtigt ikke at glemme saltet. Uden salt bliver det nogle absurd kedelige småkager.

Og nu, opskrift:

Peanutbutter Cookies

Mængde: ca 28 stk (to bageplader)
Bagetid: 10 min v 175 grader

Ingredienser:
100 gram blødt smør
125 gram brun farin
50 gram sukker
1 æg, stuetemperatur
200 gram peanutbutter, smooth
175 gram hvedemel
1/2 tsk natron
1/4 tsk fint salt

Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovnvarme og beklæd to bageplader med bagepapir.

Plop smør, sukker, brun farin og salt i en røreskål. Pisk det lyst og luftigt, en tre minutters tid. Tilsæt peanutbutter og pisk til det er grundigt rørt ud i smørret. Tilsæt æg og pisk kort, til dejen har samlet sig. Sigt mel og natron sammen og rør til en fast dej.

Tril kugler på ca 25 gram og brug så en gaffel til at lave en rudemønster i hver småkage. Tryk forsigtigt dejkuglen let flad med gaflens tænder. Først den ene vej, og så den anden vej. Resultatet skulle gerne blive en småkageplade, der er ca 1 cm høj. Det er vigtigt at trykke dejkuglerne flade, for de flyder ikke selv ud. Vil gaflen gerne hænge fast i dejen, kan du dyppe den i lidt sukker. Dejen vil gerne sprække i kanterne, når du laver gaffelmønster. Det er udelukkende kosmetisk, men kan delvist undgås ved at trykke meeeeget langsomt og evt glatte kanterne ud bagefter.

Sæt de flade kager på en bageplade med et par centimeters afstand og bag dem midt i ovnen til de er puffet op og dufter dejligt. Ca 10 minutter. Tag dem ud og lad dem køle af en fem minutters tid på bagepladen, før de løftes over på en bagerist til afkøling.

Opbevar småkagerne i en lufttæt bøtte ved stuetemperatur, og spis indenfor et par dage.

Bløde peberkager (molasses cookies)

Bløde peberkager

Ingel jul uden krydrede småkager. Hvad enten det er pebernødder, brunkager, peberkager eller hvad jeg nu ellers lige kan bruge som undskyldning for at linke til mine egne opskrifter, så hører de julen til. Dagens småkage er en lidt anderledes udgave af krydderpladen. Den indeholder nemlig melasse.

Melasse er et restprodukt fra sukkerfremstillingen. Det er kulsort og meget tykt, ligesom glucosesirup. Hvis du har en pakke mørk muscovadosukker i nærheden, kan du stikke en teske i den og få en ide om smagen. En dyb, let røget, lidt lakridsagtig smag. Det er ikke noget vi sådan har væltet os i herhjemme, for vi laver sukker af roer, og roemelasse egner sig kun dårligt til menneskeføde – vi propper det i dyrefoder i stedet, noget enhver hestepige sikkert kan nikke genkendende til.

I 17- og 1800-tallets USA var rørsukkermelasse til gengæld meget udbredt som et billigt alternativ til sukker, takket være koloniseringen og sukkerroeplantagerne. Med andre ord, ikke noget specielt etisk produkt, men for den fattigere del af befolkningen var det en vigtig fødevare. Man smurte melasse på brød og proppede det i bagte bønner og bagværk og hvor man nu ellers kunne stoppe det ind. Nåja, og så lavede man rom af det. Faktisk kickstartede sukkerproduktionen en hel romindustri, til stor glæde for hele den britiske flåde.

I starten af 1900-tallet faldt sukkerpriserne dog så meget, at melasse efterhånden blev erstattet med hvidt sukker. Nu bruges det mest i få, specifikke retter, som f.eks boston baked beans – og i dagens opskrift på bløde peberkager.

Bløde peberkager hedder molasses cookies på engelsk, og de indeholder en solid mængde melassesirup. Det giver en meget aromatisk julesmåkage, der er sprød udenpå og blød indeni, med en dyb krydret peberkagesmag – og ikke alt for meget sødme, så man kan spise mange af dem. Win win.

Melassesirup kan købes i meget velassorterede gourmetsupermarkeder/helsekostforretninger (pas på ikke at købe blackstrap) eller på Matas’ webshop eller i Salling Super, skulle man befinde sig i Århus. Har man mulighed for at handle tysk, så er det noget nemmere at finde, dernede syd for grænsen. Den tyske udgave af Amazon er også en mulighed. At stå i lang kø i pakkeshoppen er vel efterhånden en juletradition på linje med risalamande og nul sne.

Resterende melasse kan bruges til hjemmelavet brun farin. Og nu, opskrift:

Bløde peberkager

Mængde: ca. 30 stk
Bagetid: 10 minutter v. 180 grader

Ingredienser:
175 gram blødt smør
75 gram sukker
75 gram brun farin
75 gram melassesirup
1 æg
275 gram hvedemel
1,5 tsk natron
1,5 tsk ingefær
1 tsk kanel
1/4 tsk nellike
1/4 tsk hvid peber
1/4 tsk fint salt

ca. 1/2 dl sukker til trilning

Start med at ploppe smør, sukker brun farin og melasse i en røreskål. Pisk det en 3 minutters tid, til det er lyst og luftigt. Eller så lyst den slags nu kan blive. Tilsæt ægget og pisk til dejen er ensartet, et minuts tid.

Sigt mel, natron, salt og krydderier sammen og rør det i smørblandingen ad et par omgang. Rør til du har en tung, klistret og fast dej. Kom dejen i en pose eller bøtte og sæt den på køl, mindst et par timer og gerne natten over. Måske endda to nætter over, så krydderierne kan stå og trække.

Når du vil bage småkager, tændes ovnen på 180 grader almindelig ovnvarme. To bageplader beklædes med bagepapir.

Dejen tages ud af køleskabet og trilles til kugler, der vejer ca 25 gram stykket. Vej et par stykker af og brug dem som reference, det er nemmere end at jeg sidder og forsøger at finde ud af hvilken nød, der har den korrekte størrelse, så jeg kan skrive ting som “tril til valnøddestore kugler, hvis valnødder var mindre end de plejer.”

Tril så hver kugle i sukker og læg dem pænt på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal være 3 damefingres afstand imellem hver, thi de flyder ud under bagningen. Bag småkagerne midt i ovnen i ca 10 minutter, til de er puffet op og er begyndt at krakelere på toppen. Tag så pladen ud og lad kagerne køle af et par minutter, før de forsigtigt flyttes over på en rist til afkøling.

Der er nok til 2 bageplader, så er dit køkken meget varmt, kan du med fordel lægge de resterende dejkugler på et fad og stikke dem i køleskabet imens første hold bager.

Småkagerne kan holde en uges tid i en lufttæt bøtte. De bliver kun bedre af at få lov at stå natten over, inden man begynder at spise af dem. Hvis man kan vente.

Historien om brownies

Brownies

Så blev det endelig den 1. december. Første søndag i advent er det også, og som om det ikke var nok, så fejrer julekalenderen sin 10 års fødselsdag i år.

*konfetti*

Vi fejrer det med lidt (u)nyttig viden om kagen bag første kalenderlåge, nemlig den liden brownie. En chokolademættet konfektkage med blødt og cremet indre og en tynd, sprød top. Brownien kan spores tilbage til omkring år 1900. Præcis hvem, hvad og hvornår, står hen i det uvisse. Det tidligste brug af ordet “brownie” kan man finde i The Boston Cooking-School Cook Book, i udgaven fra 1896. Her bruges der dog melasse i stedet for chokolade, og det giver unægteligt en noget anden slags kage. At finde chokoladebrowniens ophav er straks lidt mere indviklet.

En af de mere udbredte historier går på, at kagen blev udviklet i anledning af Chicago World’s Fair i 1893. Det skete på forespørgsel af Bertha Palmer, der (sammen med sin husbond) ejede Palmer House Hotel. Hun bad hotellets konditor bikse noget transportabelt sødt og småt sammen til hotellets World’s Fair-besøgende damers madpakke. Om mændene også måtte få brownies med på madpakken melder historien ikke noget om. Resultatet var en brownie, dækket med valnødder og penslet med abrikosmarmelade. Opskriften kan du finde lige her. Om det var den første og mest originale brownie, er svært at sige. Der findes ingen dateret opskrift eller samtidige kilder, der kan bekræfte det. Men brownien er velsmagende, og fin med sit låg af valnødder.

Den, så vidt vides, tidligste trykte opskrift på chokoladebrownie kaldes “Bangor Brownies” og optræder i The Service Club Cook Book fra 1904. Det er tilsyneladende her, historien den uheldige husmoder, der glemte at putte bagepulver i sin chokoladekage, og dermed endte med at bage den første brownie, stammer fra. Jeg har læst flere artikler, der påstår at denne kvinde var ingen ringere end Maine-fødte Mildred Brown Schrumpf, husholdningslærerinde, økonoma og berømmet madskribent gennem et langt liv. Men altså. Hun blev født i 1903, et år før opskriften udkom på tryk. Jeg ved godt at spædbørn kan være fremmelige og sådan, men det er nok lige at stramme den en anelse.

Når hendes navn kædes sammen med den omtalte brownie, er det sandsynligvis fordi hun gennem hele sit liv insisterede på at brownien blev opfundet i Bangor, Maine. Og muligvis er der kød på historien. Jeg mener, tidligste trykte opskrift og alt det der. Men hvem ved – ønsker man sig en hobby, der giver klare svar på alle spørgsmål, så er historie et virkelig dårligt valg. I morgen er der måske nogen, der rydder op i deres oldemors kælder og finder en hidtil ukendt bog fra 1887, der indeholder en opskrift på Glyngørebrownies. Med sild. Den slags er sket før. Dog ikke i Glyngøre.

Palmer House Brownie

Men selvom det er svært med sikkerhed at sige hvem, der opfandt brownien, så er det straks noget nemmere at pege på hvem, der var med til at gøre den elsket og alment udbredt. Det var Fannie Farmer, forfatter og forstander på The Boston Cooking-School. Hun stod bag den meget populære Boston Cooking-School Cook Book – den, med de der melassebrownies, jeg nævnte øverst i blogindlægget her. Udgaven fra 1906 fik en ægte chokoladebrownie, måske inspireret af Bangor Brownies? Hvem ved. Opskriften lyder som følger:

Brownies, 1906
1 cup sugar, ¼ cup melted butter, 1 egg, unbeaten, 2 squares (60 gram) Baker’s chocolate, melted, ¾ teaspoon vanilla, ½ cup flour, ½ cup walnut meats, cut in pieces
– Mix ingredients in order given. Line a seven-inch square pan with paraffine paper. Spread mixture evenly in pan and bake in a slow oven. As soon as taken from oven turn from pan, remove paper, and cut cake in strips, using a sharp knife. If these directions are not followed paper will cling to cake, and it will be impossible to cut it in shapely pieces.
– The Boston Cooking-School Cook Book, Fannie Farmer, Boston 1906.

Den dag i dag bages der stadig Fannie Farmer Brownies rundt om i USA, thi bogen er udkommet i adskillige oplag helt op til vore dage. Den er lidt vanskelig at bage herhjemme, for der bruges usødet chokolade. Efter sigende skulle man kunne erstatte de to “squares baking chocolate” med 90 gram 70% chokolade og så fjerne 2 spsk sukker fra opskriften. Hvis nogen altså skulle have lyst til at prøve. Jeg har ikke selv testet det. Opskriften passer til en 20 cm springform.

Der er udgivet mange forskellige brownieopskrifter i de sidste 120 (!) år. I dag bruges der gerne flere æg – æg var noget man sparede på dengang – men kombinationen af smeltet smør, chokolade (eller kakao), sukker og ganske lidt mel lever i bedste velgående den dag i dag. Et tidløst koncept.

Brownies er enkle at bage, men det kan godt kræve lidt øvelse, at få dem helt rigtige. Det er mest bagetiden, der kan kikse. Man skal ramme stadiet mellem flydende dej og færdigbagt, og det er lidt anderledes end når man bager almindelig chokoladekage. En brownie er færdig, når man stikker en lille cocktailpind i midten, og der sidder fugtige krummer fast, når man trækker den op igen. Er pinden dækket af flydende dej, skal den have længere tid. Er der slet ingen dej på pinden, så har brownien fået for længe. Det er ikke sikkert den er ødelagt, men det er værd at notere sig bagetiden, så man kan hive den ud lidt tidligere næste gang. Ovne bager forskelligt, og bageforme fordeler varmen forskelligt, så det er svært at angive helt præcist, hvor længe den skal have.

Størrelsen på formen er også vigtig. Ændrer man størrelsen, så ændrer man også bagetiden, og ændrer man størrelsen FOR meget, så kan det være vanskeligt overhovedet at bage den korrekt. Opskriften her passer til en 20×20 cm bradepande af metal. Min er bare sådan en billig en fra Wilton, jeg har købt i en eller anden dansk webshop. Du kan google “20×20 cm bradepande,” så kommer der lidt forskelligt op. Har du ingen firkantet metalform – glas- og keramikfade duer ikke – så kan du i stedet bruge en 22 cm rund springform.

Du kan bruge en hvilken som helst 60% chokolade, du kan lide. Jeg bruger Callebaut 811, men ellers har Rema1000 en aldeles glimrende 60% plade stående. Valnødderne er både traditionelle og aldeles valgfri. Tilsætter du nødder, forlænger det bagetiden en smule.

Og nu, opskrift:

Brownie

Mængde: en 20×20 cm firkantet bradepande
Bagetid: 40-45 minutter ved 160 grader alm ovnvarme

Ingredienser:
125 gram mørk chokolade, 60%
125 gram smør
250 gram sukker
3 æg
50 gram hvedemel
1/4 tsk fint salt
75 gram grofthakkede valnødder (kan udelades)

Start med at tænde ovnen på 160 grader almindelig varme. Smør en 20×20 cm bradepande og læg bagepapir i bunden og op ad siderne.

Put smør og chokolade i en kasserolle og lad det smelte langsomt ved svag varme. Rør lidt rundt undervejs. Du kan også bruge et vandbad, hvis du er nervøs for at det brænder på. Rør sukkeret i chokoladeblandingen og lad det stå og køle af et kvarters minutters tid.

Pisk æggene let sammen i en skål og rør dem i chokoladeblandingen. Det gøres lettest med et stort piskeris. Dejen skulle gerne blive sej og elastisk. Sigt mel, salt og vaniljesukker sammen og rør det i. Rør kun til melet akkurat er opsuget. Bruger du valnødder, vendes de i dejen nu.

Skrab dejen ned i den klargjorte form, og bag så brownien midt i ovnen på en rist – ikke på en bageplade – til den er puffet op og lige akkurat har sat sig. Det tager ca. 40 minutter. Bruger du valnødder, skal den muligvis have 5 minutter mere. Pas på den ikke får for meget – når du stikker en lille cocktailpind i midten af kagen, skal der hænge lidt krummer fast på den. Recipe For Perfection har en glimrende blogpost med billeder, hvor du kan se, hvad jeg mener.

Når brownien er færdig, tages den ud af ovnen. Det er ret vigtigt, thi ellers brænder den på og ingen gider høre på brandalarmer ligesom dengang jeg kom til at give en bolle 9 minutter i mikrobølgeovnen og hele lejligheden stank af lejrbål i en uge.

Lad brownien køle helt af i formen, og sæt den så i køleskabet natten over. Det er vigtigt for konsistensen, at den får lov til at stå og sætte sig. Næste dag er der kun tilbage at skære brownien i bidder. Det gøres nemmest direkte fra køleskabet. Lad stykkerne få stuetemperatur inden servering, så smager de bedst.

Brownies kan holde sig et par dage i en bøtte på køkkenbordet, eller en uges tid i køleskabet. De kan også fryses.

Pæretærte

Pæretærte

I dag er der præcis to måneder til jul. Det er med andre ord ved at være sidste udkald, hvis man vil bage ikke-julet bagværk og slippe levende fra det. I den anledning vil jeg foreslå at man giver sig i kast med en pæretærte, thi det er en dejlig ting. Man har spist pæretærte lige siden tærten blev opfundet, og det var en vældig populær dessert i min 80’er/90’er barndom. Jeg var stor fan, og er det stadig.

En af de allerførste middelaldertærter jeg bagte, helt tilbage i 2009, var denne pæretærte fra et britisk 1400-tals manuskript. Den består af små pærer lagt i en tærtebund, drysset med grofthakket oksemarv. Dernæst overhældes den med en creme af æg, mælk og sukker og bages til cremen stivner og marven er smeltet. Det er overraskende godt. Det bedste ved opskriften er, at der så behjælpsomt står skrevet, at har man ikke lytel Perys, altså små pærer, så kan man bare tage nogle store og skære dem i stykker. Og så siger de at der aldrig er instrukser at finde i middelalderens kogebøger.

Dagens opskrift er dog lidt mere traditionel. Tærtedej, marcipanremonce og hjemmesyltede pærer. Det ved man hvad er. Man altså, har man lyst til at prøve det med oksemarven, kan man snildt skovle et par skefulde over pærerne, inden der lægges låg på.

Marcipanremoncen kan udelades, hvis man ikke er fan. I så fald er det ekstra vigtigt at servere is, creme fraiche eller flødeskum til. Måske endda bruge en pære eller to mere. Ellers kan det godt blive en kende tørt.

Og nu, opskrift:

Pæretærte

Mængde: En 20 cm rund tærte (6 personer)
Bagetid: 15 min v 200 grader, dernæst 45 minutter v 175 grader

Ingredienser:
En portion pocherede pærer i halve
En halv portion 3-2-1 tærtedej – eller 3/4 portion hvis man ikke er så god til at præcist rulle ud

Remonce:
100 gram marcipan
50 gram sukker
50 gram blødt smør
Fintreven skal af 1 appelsin (kan udelades)
40 gram sammenpisket æg (resten til pensling)

Tænd ovnen på 200 grader almindelig varme. Smør en 20 cm rund tærteform. Tag 2/3 af tærtedejen og rul den tyndt ud. Læg den i formen og tryk den godt fast. Trim kanterne, men lad en centimeter blive hængende, så du har noget at trykke tærtelåget fast til. Sæt bunden på køl mens ovnen bliver varm, en 15-20 minutter.

Lav så remoncen. Slå et stort æg ud i en lille skål og pisk det let sammen med en gaffel. Vej 40 gram af. Sæt resten til side til pensling. Har du meget små æg – på 40 gram – kan du selvklart bare bruge hele ægget, og slå et ekstra ud til pensling.

Ælt marcipanen sammen med smør, sukker og appelsinskal (hvis du bruger det). Tilsæt æg og rør til en glat masse. Det gøres nemmest med en gaffel eller fingrene. Bruger du røremaskine, så kør på lav hastighed – ikke piske. Massen skal være blød og smørbar. Er den meget stiv, så tilsæt en spsk vand eller lidt mere sammenpisket æg. Sæt til side.

Her bruges pærer pocheret i portvin

Bred remoncen ud i formen og læg de halve pærer ovenpå. Pærerne kan også skæres i store både. Det kan være smart, hvis de har en facon, der gør det svært at bruge dem, som de er.

Rul det sidste stykke tærtedej tyndt ud og læg over pærerne. Tryk dejen godt sammen i kanterne og fjern det overskydende. Pensl med det sidste af det sammenpiskede æg. Skær tre små snit i toppen, så dampen kan slippe ud under bagningen.

Bag tærten i 15 minutter ved 200 grader, skru ned på 175 grader og giv den yderligere 45 minutter, til den er gylden og dufter bagt.

Lad tærten køle af inden servering – varme pærer smager ikke specielt fantastisk. Server med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis. Eller ingenting. Tærten er bedst samme dag, men resterne kan snildt spises dagen efter.

Bagt æblekage

Bagt æblekage, ubagt creme fraiche

Lige nu er der Ingrid Marie at få i butikkerne, og så er der kun én ting at gøre: Bage æblekage. Bagt æblekage er en klassiker, de fleste sikkert kender. En flad kage – enten sandkage eller sukkerbrød – proppet til randen med æblestykker og drysset med kanelsukker. Perfekt til danske æbler i sæson. Min opskrift er med sukkerbrød, thi det er sådan jeg foretrækker det.

Er man ikke indehaver af en sækfuld Ingrid Marie, så kan man bruge et af de andre gode bageæbler – Gråsten, Elstar, Filippa, Cox Orange eller måske Granny Smith. Eller hvad man nu har adgang til af syrlige, aromatiske æbler.

Føler man sig særligt luksusagtig, kan man hælde lidt mørk rom i dejen. Bare sådan for at fejre at det nu er efterår, og der ikke længere kommer hvepse ind af vinduet, hver gang man åbner det.

Og nu, opskrift:

Bagt æblekage

Mængde: En 20 cm springform (ca 6 portioner)
Bagetid: 35-40 minutter ved 175 grader alm. varme

Ingredienser:
2 æg, str L
85 gram sukker
85 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
60 gram smør, smeltet og afkølet
1,5 spsk mørk rom (kan udelades)
4 mellemstore æbler, ca 450 gram urenset vægt
2-3 spsk kanelsukker

Start med at tænde ovnen på 175 grader alm. varme. Smør en 20 cm rund springform og læg en cirkel bagepapir i bunden.

Smelt smørret i en lille gryde og lad det køle af mens du rører kagen.

Skær hvert æble i fire stykker. Fjern kernehuset og skær hver del i tykke skiver på 5-7 mm tykkelse. Det er vigtigt at skiverne ikke bliver alt for tynde, for så går de nærmest bare i opløsning i kagen. Sæt æblerne til side.

Kyl æg, sukker og vanilje i en røreskål og pisk med en håndmixer til en lys og luftig æggesnaps. Det tager en tre minutters tid. Æggesnapsen er pisket nok, når den dækker piskerisene i et tykt lag.

Sigt mel, bagepulver og salt sammen. Vend det forsigtigt i æggesnapsen sammen med smørret. Bruger du rom, så bland det i smørret nu. Først en tredjedel mel, så halvdelen af smørret, så en tredjedel mel, det sidste smør og til slut resten af melet. Pas på ikke at slå luften ud af dejen. Rør kun til dejen er ensartet.

Skrab dejen ned i formen og fordel æblerne på toppen. Du kan enten stikke dem på højkant ned i et pænt mønster, eller du kan fordele dem sådan nogenlunde jævnt ud over dejen og trykke dem en smule ned i dejen. Det første er pænest, det sidste er nemmest og begge dele smager ens. Slut af med at drysse et pænt lag kanelsukker over. 3 spsk sukker blandet med 1/2 tsk stødt kanel plejer at være passende.

Bag kagen midt i ovnen i ca 35 minutter til den er mørk og velduftende, og der ikke hænger dej ved når du stikker et træspyd eller en kniv i midten.

Lad kagen køle en smule af inden den spises. Den smager godt både lun og ved stuetemperatur, serveret med creme fraiche eller et lag flormelis eller begge dele eller ingen af delene. Den skal helst spises samme dag eller dagen efter, men egner sig også aldeles glimrende til frysning.

Hjemmelavet brun farin

Hjemmelavet lys og mørk farin

I perioden fra 1. oktober til nytårsaften, bruger jeg markant mere brun farin end resten af året. Og jeg glemmer altid at købe det, hvilket er virkelig irriterende, når man vil lave småkagedej kl 22. Så under coronanedlukningerne begyndte jeg at lave mit eget. Det er en af de der ting, der lyder super praktisk, men som i virkeligheden er voldsomt upraktisk takket være én ingrediens: Melasse.

Thi brun farin kræver melasse, en meget meget tyk og bitter og klæbrig og kulsort sukkersubstans. Det kan ikke erstattes af mørk sirup, og man kan ikke købe det i de almindelige supermarkeder. Til gengæld kan man få det i velassorterede helsekostforretninger og de der fancy gourmetsupermarkeder. Og på internettet, selvfølgelig. Matas sælger det i deres webshop. Jeg køber mit i Salling Super.

Melasse kan holde sig i cirka tusinde år, og har man først anskaffet sig et glas, er der til mange kilo brun farin. Det er ligeledes fantastisk til bagning. Årets kommende julekalender har et par opskrifter, hvor man skal bruge stadset. Går du i helsekosten, så pas på at du ikke får købt den såkaldte blackstrap melasse. Den er ekstra kraftig og hidsig – men kan man lide den, er den nu altså ret god til kager og småkager med chokolade. Jeg har brugt det til chocolate chip cookies, og det var aldeles velsmagende.

Hjemmelavet brun farin er ikke synderligt billigere end den købte, takket være prisen på økologisk rørsukkermelasse. Til gengæld synes jeg den smager bedre, og man kan lave den præcis så lys eller mørk, man har lyst til. Så er du en af dem, der synes at brun farin er lige lovlig mørk, så kan du nu lave din helt egen lyse farin, ligesom i de gode gamle dage. Lys farin er f.eks rigtig god i kanelsnegle.

Og nu, opskrift:

Mørk farin

Hjemmelavet brun farin

Lys farin:
20 gram melasse (1 spsk)
200 gram sukker

Mørk farin:
40 gram melasse (2 spsk)
200 gram sukker

I hånden: Kom sukkeret op i en røreskål og hæld melasse over. Brug en dejskraber til at massere melassen ud i sukkeret til en ensartet masse. Det ser håbløst ud i starten, men det skal nok samle sig. Laver du lys farin, kan det godt betale sig at starte med halvdelen af sukkeret, og så tilsætte resten, når melassen er rørt helt ud.

I foodprocessor/minihakker: Kom sukkeret op i minihakkeren og hæld melasse over. Kør til al sukkeret er brunt og ensartet. Skrab evt siderne ned undervejs.

Opbevar den færdige brune farin i en lufttæt bøtte. Den kan holde i evigheder, men vil blive hård med tiden, ligesom den købte brune farin.

Melasse vil gerne krystallisere og blive tykt og grynet over tid. Det kan gøre det lidt vanskeligt at røre stadset ud i sukkeret. Skulle det ske, kan du forsigtigt varme melassen op. Det gøres nemmest ved at sætte beholderen i en skål med nykogt vand og røre forsigtigt rundt til sukkerkrystallerne smelter.

Æbler i slåbrok

Æbler i slåbrok

Æbler i slåbrok er hele, fyldte æbler, svøbt i enten mørdej eller butterdej og bagt i ovnen. En simpel og velsmagende ret, med mindst et par hundrede år på bagen, og sikkert også mere. Man kan finde opskriften i både britiske og amerikanske kogebøger fra 17- og 1800-tallet, hvor den kaldes apple dumplings. Retten var genoldigt populær dengang, og det er den såmænd stadig. Amerikanerne har endda en variant, hvor man hælder mountain dew sodavand over æblerne, inden de kommer i ovnen. Fordi selvfølgelig har de det.

Før brændekomfuret blev alment udbredt og gjorde det nemt at bage, brugte man at koge de dejindsvøbte æbler. Man knyttede dem simpelthen i et klæde og ploppede dem ned i en gryde kogende vand som en anden rullepølse:

An apple Pudding Dumplin, 1798
Put into paste, quartered apples, lye in a cloth and boil two hours, serve with sweet sauce.
American Cooking, Amelia Simmons, 1798

Du kan se hvordan det ser ud hos Hearth Cooking – desværre skriver de ikke noget om smagen! Den ovnbagte variant var dog med fra starten, og opskriften på en sådan finder vi hos Marcus Looft i 1766:

Fyldte Æbler, 1766
Man tager skiønne store Æbler, og borer Kierne-Huusene ud med en Kniv, at der bliver et stort Hull igiennem Æblerne, skræller dem saa siden først af, dernæst tager man en god Deel fiin reven Hveede-Simmel, Corinter, stødt Kaneel og lidt Sukker, svedser dette af med et Stykke Smør, og fylder Æblerne dermed, siden ruller man en fiin Butter-Dey noget tynd ud, og skier den i store fiirkantede Stykker, saa at man dermed kan omslaae og bedekke et Æble efter det andet, setter saa et Æble paa hvert Stykke Dey, bestryger det med Eg, og samler de fiire Kanter oventil tilsammen og bager dem fast til hinanden, man trykker ogsaa Deyen glat til Æblet rundt om, og setter saa mange, som der kan gaae i en Tærte-Pande, og bager dem saaleedes efter Haanden; Tilsidst naar de ere bagte, river man Sukker over dem, og giver dem varme paa Bordet.
– Marcus Looft: Koge- bage- og sylte-bog, København 1766

Her fyldes de udhulede æbler med smuldret hvedebrød, blandet med kanelsukker og korender, stegt i smør. Der bruges butterdej til svøb, hvilket altid er aldeles velsmagende. Æblerne bages i en tærtepande, en slags høj pande med låg og ben, der kunne stå på det åbne ildsted. Man kom gløder ovenpå låget, og så fungerede den som en lille ovn. Ikke nogen særlig god ovn, bevares, men hvad gør man ikke for at få sig lidt dessert.

Næh, så er det nemmere i dag. Man tænder bare ovnen og skræller nogen æbler og forsøger at få andre til at tage opvasken bagefter.

Min opskrift er med tærtedej fremfor butterdej, og i midten er der en bette klat smør og en skefuld kanelsukker. Brug modne, aromatiske æbler, der dufter godt. Cox Orange, Gråsten og Ingrid Marie vil gøre sig glimrende. Jeg har også brugt Sunrise, selvom det teknisk set ikke er så velegnet til bagning. Men her gør det sig overraskende godt, i alt fald når det er fuldmodent.

Jeg bruger 3-2-1 tærtedej til disse æbler, thi for det første er den helt fantastisk, når den laves korrekt. Den puffer op og bliver sprød og flaget. For det andet, er dejen meget smidig, selv når den er iskold. Den er altså nem at folde om æblerne, noget almindelig mørdej ikke just kan prale af. Skal det være ekstra luksus, kan du erstatte smør/kanelsukkerfyldet med kransekagemasse. Bare pas på ikke at overfylde æblerne, for kransekagemassen udvider sig under bagningen, og så revner hele molevitten.

Og nu, opskrift:

Æbler i morgenkåbe

Æbler i slåbrok

Mængde: 6 personer
Bagetid: ca. 45 minutter ved 175 grader alm. ovnvarme

Ingredienser:
6 mellemstore æbler (ca 125 gram urenset vægt)
6 tsk smør
6 spsk sukker + 2 tsk stødt kanel
2-3 spsk perlesukker til drys
1 sammenpisket æg til pensling
1 portion tærtedej

Start med at lave en portion tærtedej og sæt den på køl et par timer.

Når du er klar til at bage, tændes ovnen på 175 grader alm varme. Skræl æblerne og brug skrællekniven til at fjerne kernehuset – uden at skære æblet over. Det gøres ved at stikke skrællekniven direkte ned gennem æblet hele vejen ned til blomsten. Skær hele vejen rundt om kernehuset og skub det ud. Tjek om der sidder rester, de kan fjernes med spidsen af skrællekniven eller en lille teske. Skær lidt af æblets bund, så det står fladt og lige.

Tag tærtedejen ud af køleskabet og del den i 6 lige store stykker på 100 gram hver. Hvert stykke rulles ud til et kvadrat på omtrent 18×18 cm. Skær kanterne til, så du har en pæn firkant. Dejen skal være rimelig tynd, omtrent 2 mm, så rul den evt lidt tyndere, hvis det er nødvendigt.

Sæt så et æble på hver dejfirkant og fyld en halv teskefuld smør samt en spiseskefuld kanelsukker i hvert hul. Smør kanterne med lidt sammenpisket æg og fold hjørnerne op over æblet så du får en fin lille firkantet pakke.

Tryk kanterne godt sammen – forsøg at undgå lufthuller mellem dej og æble. Til sidst pensles hver pakke med sammenpisket æg, og der prikkes et lille hul i toppen af hvert æble, så dampen kan slippe ud. Det er rimelig vigtigt, thi ellers kan de små dejpakker finde på at eksplodere i ovnen, og det er et værre svineri.

Drys æblerne med perlesukker og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag æblerne midt i ovnen i ca 40 minutter til de er gyldne og sprøde. Stik evt en kødnål i en af pakkerne, for at tjekke om æblerne er bagt igennem. Ellers giv dem lidt længere tid.

Når æblerne er færdige, tages de ud af ovnen og får lov at køle af, til de er lune. Og så er de klar til spis! De er gode med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.

Æblerne egner sig ikke specielt godt til at gemme. De smager bedst lune, og tærtedejen mister sin sprødhed, hvis den får lov at stå. Det er bedst, kun at bage de æbler, man skal bruge. Opskriften er nem at skalere op og ned – 100 gram tærtedej, 1 spsk kanelsukker og 5 gram smør per æble.

Dejen kan laves dagen i forvejen. Du kan sågar rulle den ud og skære den i firkanter. Læg blot firkanterne i en stabel med et stykke bagepapir mellem hver og sæt dem i køleskabet, godt pakket ind. Æblepakkerne kan ligeledes samles et par timer, før de skal bages. Bare sæt dem på køl, godt tildækket, til du skal bruge dem.

Så put en slåbrok på et æble mens sæsonen er her – det er gode sager.