Madam Sif
    Bagning, Jul, Småkager  /  december 17, 2025

    Bethmännchen

    by Sif
    Bethmännchen

    Frankfurter Bethmännchen er en specialitet i, du gættede det, Frankfurt. Det er en rund småkage, lavet af kransekagemasse tilsat rosenvand, mandelmel og hvedemel. I hver kage sidder tre mandler, og det er de tre mandler, der har gjort den bette kage så berømt.

    I Frankfurt bager man nogle særlige marcipankager, de såkaldte frankfurter brenten, og det har man gjort siden middelalderen. Det er et meget typisk middelalderligt marcipanbagværk – mandler stødes med sukker og rosenvand. I nogle opskrifter tilsættes der også hvedemel. Dejen rulles tykt ud og får et tryk 16 med en udskåret træform, så der dannes små billeder på toppen. Dernæst skæres den i små figurer og bages. Oprindeligt blev der også lagt en halv mandel på toppen, men det virker som om det er gået lidt af mode siden da.

    Men det er der jo ikke megen bethmännchen over. Her skal vi frem til 1800-tallet og familien Bethmann, en bankfamilie, der hørte til blandt Frankfurts absolutte spidser. De havde mange penge. Så mange at de kunne ansætte en fransk kok ved navn Jean Jacques Gautenie. Det var ham, der bagte bethmännchen, og ifølge historierne skete det så tidligt som 1838. Han tog den gode gamle brentedej og satte ikke én, men fire halve mandler på hver. En for hver søn i familien: Alexander, Karl, Moritz og Heinrich. Desværre gik Heinrich hen og døde nogle år senere, og derfor er der nu kun tre mandler på den runde lille kage. Og således huskes Heinrich stadig den dag i dag, som en manglende mandel på en julesmåkage. Det er trods alt ikke det værste eftermæle, man kan have.

    Bethmännchen er en slags mellemting mellem en kransekage og en småkage. Marcipanmassen tilsættes lidt mel, hvilket giver et knap så klægt bid som kransekagen har. Og så er der rosenvandet. Ingen gammeldags marcipanopskrift uden rosenvand. Det ligger sådan lidt diskret i baggrunden og får alting til at smage endnu mere vidunderligt, end det ellers ville have gjort. Jeg er stor fan af rosenvand. Det købes i specialforretninger, særligt velassorterede supermarkeder, på internettet og måske også i den lokale helsekost. Pas dog på ikke at få købt hudplejemidlet. Det skal være fødevaregodkendt rosenvand. I Århus kan det fås i Salling Super.

    Det lykkedes mig ikke at finde smuttede, halve mandler i nogen butik. Jeg kunne ellers have svoret at det var muligt at købe engang. Så jeg stod troligt og delte hjemmesmuttede mandler i to med en lille, spids urtekniv. Det er nemmest, når de er forholdsvis nysmuttede.

    Dagens opskrift er samtidig julekalenderens sidste. Lidt tidligt, men det var hvad budgettet rakte til i år. Til gengæld har jeg et nytårsforsæt om at skrible mere historisk mad, sådan jævnt fordelt over hele året i 2026. Glædelig jul, og nu, opskrift:

    Set lidt fra oven

    Bethmännchen

    Mængde: 30 stk
    Bagetid: 13-15 min v. 175 grader

    Ingredienser:
    200 gram marcipan
    100 gram flormelis
    1 æg, delt i blomme og hvide
    2 tsk rosenvand
    75 gram mandelmel
    50 gram mel
    75 gram smuttede, halve mandler

    Start med at plukke marcipanen i mindre stykker ned i en røreskål. Tilsæt mandelmel og æggehvide og ælt til en ensartet dej. Brug hænderne eller røremaskine på lav hastighed. Hæld så mel, flormelis og rosenvand i og ælt atter til en ensartet og super klistret dej. Læg dejen på køl et par timer, eller natten over. Husk at sætte æggeblommen på køl også! Den skal bruges til pensling.

    Når der skal bages, så tænd ovnen på 175 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir. Sæt mandlerne frem i en bette skål. Tag æggeblommen ud og rør den op med 1 tsk koldt vand, så den bliver lettere at pensle på kagerne.

    Snup så dejen og del den i 30 lige store stykker på omtrent 15 gram hver. Tril hvert stykke til en kugle. Dejen er ret klistret, men det kan lade sig gøre at trille den uden at pøse ekstra flormelis på. Det er bedre at skylle og tørre hænderne hvis de bliver så klistrede, at dejen begynder at klæbe.

    Sæt dejkuglerne på bagepladen med et par centimeters mellemrum. De udvider sig ikke synderligt, men de skal have lidt plads til at få farve. Tryk så tre halve mandler fast på siden af hver kugle. Pensl kagerne med æggeblomme og bag straks, midt i ovnen i 13-15 minutter, til de er lyst brune i bunden og dufter dejligt. Pas på ikke at overbage dem, så bliver de tørre. I min ovn er 14 minutter rigeligt, men det kommer også an på ovnen, hvor grundigt man har været med størrelsen, osv. Du kan evt. starte med at testbage et par stykker før du smider hele pladen ind.

    Tag kagerne ud og lad dem køle af. Pak dem så i en kagedåse og lad dem hvile til næste dag. Så smager de bedst. De kan holde sig en uges tid.

    Indlægsnavigation

    Earl Grey småkager med appelsin
    Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821

    7 comments

    • Ellen Rindorf
      december 17, 2025

      Tak for en skøn julekalender.
      Længe ventet, men absolut ventetiden værd.

      Reply
      • Sif
        december 18, 2025

        Selv tak, Ellen. Dejligt at du ville læse med!

        Reply
    • Anette
      december 18, 2025

      Dejlig julekalender, tager det meste af 3 mdr at få mig bagt igennem. Lyder skønt med historisk mad, det vil vi glæde os til. God jul. Anette

      Reply
      • Sif
        december 19, 2025

        God jul, håber du synes om opskrifterne!

        Reply
    • J Jensen
      december 19, 2025

      Du har ret, man har kunnet få smuttede halve mandler

      Reply
      • Sif
        december 19, 2025

        Tænkte det nok. Måske er det stadig muligt, hvis man leder længe nok.

        Reply
        • J Jensen
          december 19, 2025

          Jeg har googlet, men kan ikke finde dem i dk, men har fundet dem i en webshop i Sverige

          Reply

    Share your thoughts Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Om Bloggen

    Mad - mest kage - oftest fra gamle dage, af og til nutiden, men kun sjældent fremtiden. Skrevet af en vaskeægte amatørnisse.

    Madam Sif modtager ingen skejser, gysser, grunker eller varer i bytte for omtale her på bloggen.

    Kontakt: sif@madamsif.dk

    Seneste indlæg

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie
    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Comments

    • Rita Fabricius til Saaristolaisleipä – finsk maltbrød
    • Malou til (Historien om) Havregrød
    • Charlotte G til Earl Grey småkager med appelsin
    • Lone Møller til Afternoon Tea: Scones
    • Aleksandra Thostrup til Dag 13: Marcipanens historie, del 3: Kransekage og marcipanfrugt

    Categories

    • 0-1100
    • 1100-1499
    • 1500-1699
    • 1700-1799
    • 1800-1899
    • 1899-1949
    • 1949-Nu
    • Æg
    • Alment Historieævl
    • Bagning
    • Brød
    • Danmark
    • Dessert
    • Diverse Historisk Ævl
    • Drikke
    • Fastelavn
    • Fisk
    • Frugt & Grønt
    • Grød
    • Helligtrekonger
    • Højtider
    • Is
    • Jul
    • Kage
    • Kød
    • Konfekt
    • Mælk & Ost
    • Mousser & Cremer
    • Nordisk Jul
    • Nytår
    • Påske
    • Rejser
    • Ris & Gryn
    • Småkager
    • Småretter
    • Sovs
    • Suppe
    • Syltning
    • Tærte

    Recent Posts

    • Meget gammeldags fastelavnsboller anno 1821
    • Bethmännchen
    • Earl Grey småkager med appelsin
    • Kakaosmåkager med hasselnødder
    • Krydret safranfudge med pistacie

    Archives

    • februar 2026
    • december 2025
    • marts 2025
    • februar 2025
    • januar 2025
    • december 2024
    • november 2024
    • oktober 2024
    • september 2024
    • august 2024
    • juli 2024
    • marts 2024
    • december 2023
    • august 2023
    • april 2023
    • marts 2023
    • februar 2023
    • december 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • december 2021
    • november 2021
    • oktober 2021
    • juni 2021
    • maj 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • november 2020
    • oktober 2020
    • maj 2020
    • december 2019
    • november 2019
    • oktober 2019
    • september 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • februar 2019
    • december 2018
    • november 2018
    • oktober 2018
    • september 2018
    • december 2017
    • juli 2017
    • juni 2017
    • maj 2017
    • marts 2017
    • februar 2017
    • januar 2017
    • december 2016
    • november 2016
    • oktober 2016
    • september 2016
    • februar 2016
    • januar 2016
    • december 2015
    • november 2015
    • oktober 2015
    • september 2015
    • april 2015
    • marts 2015
    • december 2014
    • november 2014
    • Elara by LyraThemes
    • Made by LyraThemes.com