Om Madam Sif

Madam Sif handler hovedsageligt om historieformidling på særdeles alvorlig og højtidelig manér. Jeg interesserer mig især for madhistorie og almindelige menneskers levevilkår op gennem tiderne.

Af og til tager jeg til udlandet, og så handler bloggen også om det.

Det er mig, Sif, der skriver her. 35-årig Århusianer bosat på Nordsjælland med kronisk rejsefeber og bagetrang. Besat af middelalder, (mad)historie, kirkearkitektur, etymologi, fotografering og store flyvemaskiner.

Mit højeste ønske er, at videnskaben finder ud af hvad der var før Big Bang, og når jeg bliver stor, vil jeg være en hobbit.

Skriv til mig på: sif@sifbeth.dk

19 Comments

19 thoughts on “Om Madam Sif

  1. Hej Sif,
    Kommer din fantastiske opskrift på drømmekage på denne blog. Jeg havde printet den fra anarka.dk, men har fået forputtet den et sted, hvor jeg ikke kan finde den og det er altså den bedste opskrift på drømmekage, jeg har nogensinde har smagt!

    • Det kan jeg da sagtens arrangere – men jeg sender den lige til dig på mail i mellemtiden 🙂

  2. Hej Sif
    Vil du også sende den til mig?

    Tak for nogle dejlige opskrifter, der dog giver store mængder mundvand under læsningen 🙂

  3. Hej Sif

    Jeg kunne virkelig godt bruge din opskrift på flødeboller fra din gamle blog. De har nemlig det lækre tykke skum, som jeg ikke synes jeg har kunnet lave lige så godt når jeg har fulgt andre opskrifter (men der er det heller ikke blevet pisket over vandbad). Kan du lægge opskriften op eller sende den til mig?

  4. Ej hvor blev jeg ked af det da jeg så jeg ikke længere kunne finde opskriften på din gode jordbærtærte 🙁 Findes den mon et sted?

    • Hej Katrine. Jeg svarede på din mail for nogle uger siden og spurgte nærmere ind til hvilken tærte du mon mente. Måske nåede den ikke frem?
      Jeg kan ikke umiddelbart finde en jordbærtærte i min backupfil – den er meget stor og kan være svær at søge i – men hvis ud går ind på tinna.dk og downloader mine kogebøger, så tror jeg den er deri. Det er en mazarintærte med en portion flødecreme ovenpå og toppet med jordbær, og de elementer er i alt fald i bøgerne 🙂

  5. Hej Sif
    Godt at du er tilbage – mit hjerte holdt op med at slå da jeg så at Anarka var lukket ned!!! Er stadig påvirket.
    Bliver nødt til at at tilslutter mig de andre – som en generel betragtning – savner alle dine fantastiske opskrifter, billeder og instruktioner. Så meget desto bedre at du er på banen igen 🙂 Nyder dygtigt håndværk og ser frem til at blive inspireret.
    PS. Udgav du opskrifterne eller er det bare mig der fantaserer?

  6. Hej Sif

    Super hyggelig hjemmeside du har – er også helt vild med Frankrig.
    Har på Anne au Chocolat’s hjemmeside, set en fantastisk smuk kage, som hun skulle have fået hos dig. Hendes beskrivelse er som følger : Vi lagde ud med denne choko-pecan-sag bestående af en bund af en lækker og lidt sej pecanmakron, dernæst en fløjlsblød romflødecreme, toppet med en guddommelig chokolademousse. Den dekorativt stribede kagekant hedder på fransk en biscuit joconde imprime.
    Er det muligt at få tilsendt denne opskrift ? På forhånd tak
    Mvh. Berit

  7. Hej Sif – jeg savner virkelig din blog, som jeg fulgte med stor fornøjelse.
    Min datter har længe efterlyst en kage, som jeg tror var derfra, den var med ahornsirup og pekannødder (valnødder?) – er det mon noget, du genkender? Hvis du gør, ville jeg være utrolig glad for opskriften.
    Med venlig hilsen
    Susanne

    • Hej Susanne. Jeg troede ikke jeg havde blogget den, men det lykkedes mig faktisk at grave opskriften frem af gemmerne fra min backup. Jeg har sendt den til din mail 🙂

  8. ÅH, hvor har jeg savnet dig. Anarka-bloggen, dine fine rejsebeskrivelser, som fik mig til at få lyst til at klappe gotiske kirker (??!) – og så finder jeg dig her helt tilfældigt som madam Sif. Jeg vil glæde mig til at pløje dine indlæg igennem fra en ende af 🙂

  9. Jeg mangler SÅDAN opskriften på Sifoladekage. Er der her på bloggen og under hvilket navn? Mange hilsener fra en fan (der SAVNER anarka.dk – min pc melder fejl, når jeg prøver at gå på Tinna.dk)???

  10. Hej Sif
    Skønt at du er tilbage😊
    Har bestemt også savnet din gamle blog med alle de skønne opskrifter, dejlige rejsebeskrivelser og andre finurlige og humoristiske indslag. Faldt over Madam Sif ved et tilfælde – hvor heldig kan man være 🙏🏻

  11. Hej Sif
    Jeg har læst diin fortælling om øllebrød. Rigrig fin historie 🙂
    Jeg har et svar på hvorfor du har måtte søge forgæves efter øllebrød i Anna Weckers kogebog. Det har nemlig vist sig at den gamle danske Koge Bog fra 1616 stammer fra helt andre kilder.Jeg har arbejdet med bogen i en del år og det er lykkedes mig at opstøve nogle helt andre kilder – men stadig tyske. Det var jubilæumsår sidste år (400 år) og det brugte jeg til at udgive en bog om Danmarks ældste kogebog 1616. (Koustrups forlag). I den kommer jeg også ind på øllebrødsopskrifterne.
    Tak for en god og fornøjelig blog
    Mange venlige hilsener
    Gunvor M. Juul

    • Hej Gunvor

      Tak for din kommentar – og jeg må sige at så forstår jeg bedre, hvorfor jeg ikke kunne finde meget store og åbenlyse ligheder mellem kogebøgerne. Jeg vil se om jeg ikke kan få fingre i fin bog, den lyder spændende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *