Archives

Beijing, dag 6

Beijing, dag 6 var:

Fiskeri, en yndet fritidssyssel.

Fiskeri, en yndet fritidssyssel.

– At vågne op til smogfri himmel og strålende solskin.

Det var ikke fordi de havde lukket fabrikkerne, det var bare blevet blæsevejr.

Det var ikke fordi de havde lukket fabrikkerne, det var bare blevet blæsevejr.

– At være giddy over et forureningsindex på 17 (Good) efter 3 dage hvor den lå over 300 (Hazardous).

Hør vinden i piletræerne synger for dig...

Hør vinden i piletræerne synger for dig…

– At gå langs Hou Hai og kigge på piletræer og tårne og blæsevejr og bølgegang. Uden smog.

Man skulle nødig undvære sin daglige partikelforurening.

Man skulle nødig undvære sin daglige partikelforurening.

– Køkkenpersonalerygepauser med ryggen til den gode udsigt. Men de ser den vel hver dag

Det er venstre halvdel, der er smogfri. Hvis nogen var i tvivl.

Det er venstre halvdel, der er smogfri. Hvis nogen var i tvivl.

– At vandre videre til Bell Tower og Drum Tower og se de store trommer og udsigten. Uden smog.

Beihai park - det koster 20 ¥ (ca 20 kr) at komme ind, og det er pengene værd.

Beihai park – det koster 10 ¥ (ca 10 kr) at komme ind, og det er pengene værd.

– Beihai Park og lotus og ænder og både og smogfri himmel.

– At spise McD på kinesisk med dampet burgerbolle og bubble tea. Jeg elsker dampet brød, så jeg var stor fan.

Durian, i sandhed en pusseløjerlig frugt.

Durian, i sandhed en pusseløjerlig frugt.

– At gå på dessertrestaurant og få duriandebut. Durian er sådan en stor frugt, der lugter virkelig dårligt. Man er aldrig i tvivl om hvorvidt de har durian, når man træder ind i en butik. Den vokser ikke i Kina, men de er storimportører af frugten. Man kan købe stykker af rå durian hos gadesælgere rundt omkring. På denne dag blev den serveret med vaniljesauce hældt over knust is og en kugle blåbæris. Det var vældig mærkeligt at spise noget, der både smagte virkelig godt og lugtede virkelig dårligt på én gang.

– At spise sagoperler på selvsamme restaurant, serveret i sødet kokosmælk og syltede sukkerpalmefrø. Det var seriøs nom!

Min go-to drik var hazelnut latte.

Min go-to drik var hazelnut latte. Tall.

– At drikke afskedskaffe på ”stamcafeen”, Pacific Coffee i Oriental Plaza på Wangfujing. En bløde-stole-indehavende stille og rolig kaffebiks, hvor de næsten kunne brygge god kaffe. Og så var personalet venligt og næsten alle kunne engelsk nok til at forstå en bestilling. Dem, der ikke kunne engelsk overhovedet, sørgede for at tilkalde nogen, der kunne.

Oriental Plaza er iøvrigt et glimrende center at opholde sig i, hvis der er FOR meget smog ude. Eller hvis man trænger til at sidde ned. Butikkerne er kedelige, stort set kun dyre, udenlandske butikker, men de spiller afslappende musik, og det er ikke samlingssted for larmende unge og ditto turister. Og så har de en kæmpe foodcourt med alt muligt kinesisk mad, samt Burger King, McD og Pizza Hut, hvis man bare trænger til noget velkendt vestligt, man ved hvad hedder.

Indgangen til Wangfujing Snack Street. Det var derinde, man kunne købe skorpioner på spid.

Indgangen til Wangfujing Snack Street. Det var derinde, man kunne købe skorpioner på spid.

– At dimse lidt rundt på Wangfujing og kigge på lysreklamerne og butiksvinduerne og købe et par kinesiske kalligrafipensler.

– Sidste hele dag. Et koncept, der medførte megen æv og bæv, for Beijing er fantastisk. Jeg fik slet ikke spist nok boller med sødt mungbønnefyld, for slet ikke at tale om at drikke en 6-pack dåsecola, der koster en 10’er.

Beijing. Det kan anbefales.

Beijing, dag 5

Den lille mur.

Den lille mur.

– Den Kinesiske Mur. Ikke Badaling, der er den overrendte, polerede del, men Mutianuy, der ikke indeholdt ret mange besøgende på denne onsdag.

Partikelforurening på den hårde måde. Alt er tåget og man hoster om aftenen.

Partikelforurening på den hårde måde. Alt er tåget og man hoster om aftenen.

– Smog… men ikke helt så meget smog som inde i selve Beijing. Onsdag aftens smogudsigt lignede de to foregående dage temmelig meget.

Flyv, svævevogn, flyv!

Flyv, svævevogn, flyv!

En lettere nervepirrende tur i svævebane.

Bjerge overalt. De er under træerne.

Bjerge overalt. De er under træerne.

– En meget smuk og imponerende tur i svævebane. Man svæver direkte op til midten af det åbne stykke mur. Uden svævebane måtte man gå hele vejen, og det gad mine ben overhovedet ikke.

I smog står mur og busk i skjul.

I smog står mur og busk i skjul.

– Udsigt over en 600 år gammel kæmpemur, bygget ovenpå en endnu ældre del. De første stykker af den lange, lange mur blev bygget et par hundrede år før Jesu fødsel, så Mutianuy er en ren teenager. Eller i alt fald højest midaldrende.

Man kan ikke se muren fra rummet.

Man kan ikke se muren fra rummet. Men derfor er den stadia sej.

– En knibe-sig-i-armen-dans over rent faktisk at gå på den Kinesiske Freaking Mur!!!

– Utroligt mange trapper. Telefonens indbyggede skridttæller sagde at der var blevet spadseret 42 etager den dag. Så tror pokker at benene føltes lidt geléagtige bagefter.

Frit fald til venstre. I Danmark var der nok blevet sat hegn op.

Frit fald til venstre. I Danmark var der nok blevet sat hegn op.

– Trapper, hvor man var et klodset snubletrin fra at trille ned fra muren. Heldigvis var terrænet rimelig tætbevokset, så noget trillefald ned i den visse død, havde det ikke været. Men man havde nok brækket et ben. Jeg gik i alt fald helt ovre i den anden side.

Man møder nye venner de særeste steder.

Man møder nye venner de særeste steder.

– Et lille firben, der lå og stenede ved Vagttårn 18. På størrelse med en lillefinger, og totalt steneren. Indtil det pludselig skred.

SÅ lang altså.

SÅ lang altså.

– Masser af ih og åh og nææh og se hvor er den lang (det sagde hun også i går!).

– Et kamera, der pludselig begyndte at sige ting som ”du har næsten ikke mere batteri tilbage, selvom jeg påstod at jeg var fuldt opladet da du tog afsted i morges”.

– Lettere panik, indtil man kom i tanker om at man jo også havde et ret godt mobilkamera.

Åh hvordan orker de!

Åh hvordan orker de!

– En erkendelse af at det ikke lige blev den der megalange og megastejle trappe, man klatrede på i dag. Så havde skridttælleren nok sagt 100 etager. Mindst.

Der var også masser af almindelig mad.

Der var også masser af almindelig mad.

– Et fornemt udvalg af frisk kød i det lokale supermarked. Skildpaddesuppe og frølår – så bliver det ikke bedre.

Beijing, dag 4

Beijing, dag 4 var:

Nudelsuppe med svinekød

Nudelsuppe med svinekød

– Den helt forkerte restaurant med virkelig kedelig mad…

Saltet kylling med hoved på

Saltet kylling med hoved på

… selvom kyllingen med hovedet intakt var ret sej.

Pelset is! Det hvide er tofu, og det smagte overraskende godt til.

Pelset is! Det hvide er tofu, og det smagte overraskende godt til.

– Heldigvis er der noget hernede, der hedder dessertrestauranter. Med en mave fuld af noget der bedst kan beskrives som tyndfræset jordbæris, kunne det kun blive en god dag.

Man kunne også spise søstjernen.

Man kunne også spise søstjernen.

– Et temmelig tilfældigt besøg i Wangfujing Snack Street. Det er levende skorpioner på pindene. De sprællede, og så blev de stegt. Jeg så dog ikke nogen rent faktisk spise dem.

– Shopping i en spisepindebutik. Der var virkelig mange spisepinde. Jeg købte kun ganske få.

Et Tempel dedikeret til DEn Gode Høst

Et Tempel dedikeret til Den Gode Høst

– Et spontant besøg til Tiantan, et stort tempelkompleks fra 1400-tallet.

– En erkendelse af at den slags bygningsværker ikke tænder mig helt så meget som gotiske katedraler. Men de ER flotte. Og gamle.

Det var ikke Jackie Chans far i virkeligheden... han lignede bare!

Det var ikke Jackie Chans far i virkeligheden… han lignede bare!

– Underholdning med sanggruppe og Jackie Chans far var dirigent.

Der blev også spillet virkelig meget kort.

Der blev også spillet virkelig meget kort.

– Spontanballet.

Om nom nom i grøn farce.

Om nom nom i grøn farve.

– Drager, der spiste taget, men ingen gjorde noget ved det.

Der var kø i vaffelboden.

Der var kø i vaffelboden.

– Min første eggwaffle. Det er en slags vaffeldej, bagt i en sjov facon der består af en hel masse små vaffelplaneter. Vældig godt! Og vistnok fra Hong Kong.

Beijing, dag 3

Beijing, dag 3 var:

Jeg er blevet hutongfan.

Jeg er blevet hutongfan.

– Hutongvandring til fødderne faldt af. Der blev indkøbt lidt gaver.

Tiarmede blæksprutter er et smukt koncept.

Tiarmede blæksprutter er et smukt koncept.

– Tiarmede blæksprutter på spid. Det ligner et rumvæsen, men smager fabulandtastisk.

Også kendt som Jade River.

Også kendt som Jade River.

– Gåtur langs Yu He, hvor der voksede lotus og pænhed.

Bell Tower med Blomster.

Bell Tower med Blomster.

– Drum Tower og Bell Tower. Begge blev brugt til at markere tiden. Den ene med trommer, den anden med klokker. Der var så meget smog, at jeg droppede at klatre op i dem for udsigtens skyld. Man ville næppe kunne se meget.

Chang'an Avenue, der løber mellem Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads

Chang’an Avenue, der løber mellem Den Forbudte By og Den Himmelske Freds Plads

– Store brede boulevarder med masser af farvestrålende blomster.

I smog og damp. Men mest smog.

I smog og damp. Men mest smog.

– Udsigt til indgangen til Den Forbudte By. Der var cirka syvtusind milliarder millioner mennesker, så det blev ikke i dag. Måske bliver det slet ikke.

Den Himmelske Freds Plads (Tian'anmen).

Den Himmelske Freds Plads (Tian’anmen).

– Den Himmelske Freds Plads. Min taske blev lige scannet af sikkerhedsvagterne først, og den blev dømt ganske ufarlig. Pladsen er meget imponerende, men jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle mene om den store blomsterkurv. Gav 5 kroner for 600 ml Coca Cola.

– Min debut som celebrity. En kinesisk familie kom og spurgte om de måtte tage et billede. Så der blev poseret både med moderen og datteren og jeg var glad for at jeg havde taget min pæne kjole på.

Af kinesere at være, var de meget høje.

Med hvedeaks og våben i hånd.

– Revolutionære statuer foran Maos Mausolæum. Sidst jeg så den slags, var i Rusland. Og Frankrig, for at det ikke skal være løgn.

Der gad man godt have sit konditori liggende.

Der gad man godt have sit konditori liggende.

– Surprisebyport. Zhengyang hed den. Den lå lige bag mausolæet, og jeg anede det ikke. Pæn var den, og stor!

Løver med gulvmopper på hovedet - det ser man overalt. Måske.

Løver med gulvmopper på hovedet – det ser man overalt. Måske.

– Mere hutong, og begyndende ømme fødder.

Personligt er jeg vild med Hello Kitty kagerne.

Personligt er jeg vild med Hello Kitty kagerne.

– Storcentervandring. Der boede en bager med fine kager, men der blev mest indkøbt madbrød og et par kinesiske klassikere som mooncake, eggtart og en dampet kage. Alt var godt og livet gik videre.

Beijing, dag 2

Beijing, dag 2 var:

04101501

Pænhedshus.

– At starte dagen med at gå den forkerte vej og ende et par kilometer mod nord, når destinationen egentlig var et par kilometer mod syd. Men det var pænt, så det gjorde ikke noget, og pludselig var der en metrostation, der kørte den rigtige vej. Metroen, ikke stationen.

– At lære metroen at kende. Den er pæn, billig, nem at bruge og alt er oversat til engelsk.

Nanluoguxiang

Nanluoguxiang

– En gåtur i en hutong, et af de gamle kvarterer med huse, der kan være op til 700 år gamle. Nogle steder var der meget proppet…

En tom cafe i en sidegade.

En tom cafe i en sidegade.

… andre steder not so much.

Wangfujing eller Times Square? Go Bulls!

Wangfujing eller Times Square? Go Bulls!

– Wangfujing, den store shoppinggade. Den var proppet, men jeg fandt et indkøbscenter med en Starbucks og fandt på den måde ud af at jeg ikke kan lide green tea latte. Det smager af sødet tang.

– Indkøb af fine små skåle og spisepinde med dims på.

Gulerødder ikke inkluderet.


Gulerødder ikke inkluderet.

– Hønsefødder i vacuum.

Det var umuligt ikke at købe dem.

Det var umuligt ikke at købe dem.

– Disse chips. De smager mest af peberkagegris.

– Smog. AQI steg til 205, og det er rigtig usundt. Der blev hostet ned i kopnudlerne om aftenen. Godt jeg ikke bor her fast.

Beijing, dag 1

Beijing, dag 1 var:

0315103

Åh gys for et boardingpass.

– Tåge i Amsterdam, med dertilhørende aflyst fly og ingen mulighed for at nå transferen Beijing. Så i stedet for KL1128 til AMS stod den på AY666 til HEL. Det var spas.

De havde også blåbærjuice, men det var bare i gennemsigtige krus.

De havde også blåbærjuice, men det var bare i gennemsigtige krus.

– Kaffe i Marimekkopapkrus. Finnair kører Marimekko to the max. Jeg ville hellere have haft noget med Mummitroldene.

0310154

Udon nudler, et godt koncept.

– Skønherlig nudelsuppe i Helsinki Airport, hvor (næsten) alle fly går til Asien.

0310155

Selv uden turbulenskvalme havde jeg nok ikke kunne få det ned.

– Virkelig nederen flymad, men havde man forventet andet? Servietten var designet af Marimekko (surprise), men den kunne man jo ikke rigtig spise.

Et godt snakketøj sidder der på sådan et kræ.

Et godt snakketøj sidder der på sådan et kræ.

– en hotelundulat.

0310156

Fisk, der myldrer op til overfladen for at tigge foder – det har jeg alligevel aldrig set før.

– hotelfisk.

1510157

Den fine himmelseng står på Hotel Michael’s House.

– og en awesome og meget gul himmelseng.

03101501

Der var stegte ænder og panerede høns.

– Jetlagspræget gåtur i nabolaget, hvor alle kørte på scooter, og ikke så mange kørte på cykel.

04101502

Snacks, snacks og en pakke spisepinde.

– Supermarkedssightseeing og indkøb af spændende snacks, nogle afhængighedsskabende (boller med fyld af søde, røde mungbønner) og nogle knap så afhængighedsskabende (chips med agurk – stop det før nogen kommer til skade).

– Endnu mere jetlag og kopnudler til aftensmad. Men dem er der ingen billeder af, for de er længst spist.