Hybenmarmelade med hyben

Hybenmarmelade i glas og skål.

Det sker hvert år på ca. denne tid, at jeg fornemmer de første tegn på efterår. Jeg bilder mig selv ind at det har noget med lyset at gøre, men i virkeligheden er det nok mest En Sommerhaders Ønsketænkning. Sommer er på ingen måde min kop te. Næh, vinter, det ved man hvad er. Jeg elsker vinter – og efteråret er heller ikke så ringe. Det er først omkring oktober at jeg synes verden bliver tilpas kold og mørk. Jeg ville flytte til Nordnorge hvis det ikke var fordi det lå så pokkers langt væk. Eller Helsinki, omend jeg nok hurtigt ville kunne få brugt alle mine penge på finsk design og ting med Mumitroldene.
Men i august, når jeg synes at lyset begynder at ligne noget, der kunne minde om efterår, så er det at jeg begynder at få lyst til at sylte. I modsætning til fru Bankdirektør Iben Skjern, så elsker jeg at sylte. Jeg er dog nødt til at vare mig, for der står stadig drueagurker fra sidste år i Sylteskabet. Jeg overvurderede husholdningens behov for sursyltede varer en anelse, så i år bliver der ikke nogen storproduktion af noget som helst. Det er heller ikke specielt billigt at sylte herovre i Hovedstaden. På denne årstid savner jeg altid Torvemarkedet i Århus, hvor man ikke i samme grad bliver flået på sin pengepung bare fordi man vil sylte en asie. Så jeg sylter kun lidt af det, man ikke rigtig kan købe. Derfor er der nu hybenmarmelade i Sylteskabet.

Mit yndlingskrus, indfanget sidste weekend i Helsinki.

Hybenmarmelade er, ligesom frisk figenmarmelade, en meget undervurderet spise. Det er nærmest umuligt at finde et ordentligt produkt på supermarkedshylderne (medmindre man vil betale en nyre og højre øjeæble), og derfor må man lave det selv. Heldigvis for os hybenelskere er det ret nemt at finde hybenroser i naturen. Det er så nemt at Naturstyrelsen har erklæret den Rynkede Rose (som er den vi oftest falder over i naturen) for Invasiv Art og opfordrer folk til at udrydde den. Den er især glad for at vokse ved kysten, hvilket man i høj grad kan observere ved Skagen, hvor der efterhånden er flere hybenroser end tyske turister, og det er ingen ringe præstation.

En god baljefyld hyben.

For os, der synes at Skagen ligger lige lovlig langt væk fra alting og ikke helt har råd til et nordligt beliggende feriehus, er der ingen grund til at fortvivle. Invasiv Art betyder at den er overalt, så den er sikkert også et sted i nærheden af dig. Og det er netop nu at hybenfrugterne modnes og kan hjembringes i store kurve. Man skal blot huske på at de skal renses før man kan bruge dem, og det tager en helvedes tid. Det skal gøres før de fryses, for det er stort set umuligt at rense en splattet optøet hybenfrugt. Så pluk små mængder ad gangen, du kan altid futte ud og hente flere når foregående portion er renset og lagt behørigt i enten fryser eller syltekrukke. Hyben skal føles rimelig faste når de plukkes, gå efter de orange. De mørkt røde er meget bløde og kan være svære at rense. Overmodne hyben skal man ikke sylte med, men de er nemme at kende – skrællen går af når du forsøger at plukke dem eller skære dem over. Hyben renses lettest ved at skære blomsten af og skrabe kernerne ud med en kartoffelskræller. Du kan også bruge en teske, men kartoffelskrælleren er nemmere. Når det er renset skylles de grundigt i en balje koldt vand og så er de klar til brug.

Min hybenmarmelade er sådan en helt almindelig pund-til-pund marmelade, for det kan jeg bedst lide. Normalt sylter jeg bare ved at koge et halvt kilo bær sammen med et halvt kilo sukker, men eftersom hyben er nogle tørre bæster, skal der tilsættes vand. Det er heldigvis nemt at få fat på, de fleste danskere har det i vandhanen. En vaniljestang giver god smag, og lidt citronsaft giver den friskhed, hyben godt kan mangle naturligt. Jeg kan også godt lide lidt rom i, bare lige nok til at give marmeladen noget dybde. Det kan udelades, og til nød vaniljen, men citronen ville det være synd at spare væk.

Hvad atamon angår, så bruger jeg det ikke. Jeg sætter min lid til god hygiejne og den store luksus at have et køleskab dedikeret til syltevarer. Hvis du gerne vil bruge atamon, skal du røre en enkelt teskefuld i marmeladen når du tager gryden af varmen og marmeladen er holdt op med at koge.

Rugbrødsmarmelade.

Hybenmarmelade
ca 8 dl færdig marmelade

500 gram rensede hyben, skåret i kvarte
500 gram sukker (helt almindeligt kedeligt hvidt sukker)
2 dl vand
1 stang vanilje
Saften af 1/2 citron
1 spsk mørk rom (kan udelades)

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Smid både korn og stang ned i en tre liters gryde sammen med hyben, vand, sukker. Rør godt rundt. Læg låg på og bring grydens indhold i kog. Så snart det koger skruer du ned så det står og simrer. Det skal det gøre en halv times tid, måske længere hvis dine hyben er til den hårde side. De skal være helt bløde og til at tvære ud med bagsiden af en ske. Når dette bløde stadie er opnået tages gryden af varmen.
Det er her jeg stikker en stavblender i gryden og blender marmeladen groft. Det er dog frivilligt, men jeg vil ikke have store stykker hyben i marmeladen. Hvis du vil blende, så blend til du synes at stykkerne er tilpas små. Rør godt rundt i gryden og tjek marmeladens konsistens. Hiv grydeskeen op af marmeladen. Den skal være tyk og glide ganske langsomt af. Hvis den er tyk som cement og hverken vil det ene eller det andet, kan du røre lidt vand i og give den et opkog. Hvis marmeladen er meget tynd, skal den koge videre uden låg og under hyppig omrøring til den har den rette konsistens.
Når den er klar, tages gryden af varmen og smages til med citronsaft og evt. mørk rom. Dernæst hældes den på nyskoldede (varme!) sylteglas der lukkes til med det samme. Lad glassene køle helt af på køkkenbordet før de gemmes af vejen, enten i et køleskab eller et mørkt, gerne let køligt sted.

Og så er der hybenmarmelade. Den er god både på brød, ost og i kage og så kan man vel nærmest ikke forlange mere. Jeg bruger Weck glas Sylteglas.dk, og ellers kan man nærmest ikke gå ind i en isenkræmmer et et større supermarked uden at snuble over diverse sylteglas. Køb dem med glaslåg – de holder længst, især hvis man undlader at smadre dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *