Postkort fra New York 1

Tidligt om morgenen...

Tidligt om morgenen…

Kære Tante Ulla

Så er vi nået frem til New York. På selve dagen måtte jeg noget så grusomt tidligt op, men man skal ej klage over afbrudt søvn i en god sags tjeneste.

Jeg fløj på præcis dette fly, en Airbus A380 med registreringskoden D-AIMJ

Jeg fløj på præcis dette fly, en Airbus A380 med registreringskoden D-AIMJ

Jeg fløj meget langt på et meget stort fly. Kaptajnen sagde at det lød navnet “Brüssel”, men da jeg kaldte på det, nægtede det pure at følge med. Jeg fik lov at beholde de små bøtter med salt og peber. Kabinepersonalet fandt det ganske morsomt, og hentede flere sæt til mig. Jeg kan nu holde en middag for fire personer med salt og peber fra Lufthansa. Tysk høflighed når det er bedst.

Smertestillende i ægte mængder.

Smertestillende i ægte mængder.

Desværre er jeg blevet offer for en snue, men sygdom skal man ej frygte i New York. Deres drugstores har hyldemeter efter hyldemeter med remedier i kombinationer, vi ej kan få i Danmark. Det er ganske imponerende, men også lidt overvældende, hvis man blot ønsker at købe sig en hovedpinepille.

På ægte amerikansk manér afsluttedes dagen med et nydeligt måltid fra McDonalds før jeg måtte søge dynen efter næsten et døgn på farten. Jeg håber ikke jetlag bliver for stort et problem, men hvis det gør, har jeg tænkt mig at kurere det med donuts.

Mange oversøiske hilsner
Sif

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *