Paris, dag 3

Tredje dag i Paris var:

Vådt, men godt. Statuerne "Videnskab" og "Kunst" foran rådhuset i Paris.

Vådt, men godt. Statuerne “Videnskab” og “Kunst” foran rådhuset i Paris.

– At vågne til regn, regn og atter regn på en dag, jeg havde planlagt at bruge på at gå temmelig langt. Jeg daffede ind i den lokale Monoprix, købte en paraply og vupti, tørvejr. I sandhed en magisk paraply.

– At gå på salon du thé hos La Patisserie des Reves og fråse i varm te og en chausson aux pommes, en smækker butterdejshalvcirkel med fyld af æblekompot. Åh så godt det var.

Hôtel de Ville, Paris.

Hôtel de Ville, Paris.

– At beundre Hôtel de Ville (rådhuset) og de mange statuer. Her kan man tale om en bygning, der har været centrum for en del konflikter og oprør. Rådhuset blev besat flere gange og brændt næsten helt ned af revolutionære oprørere i januar 1871.
Det 19. århundrede var temmelig turbulent for Frankrig, der jo ellers lige havde brugt sidste del af det 18. på at lave Den Franske Revolution. Men de var ikke færdige med at være sure, og da slet ikke i Paris. Julirevolutionen i 1830, Junioprøret i 1832, Februarrevolutionen i 1848 og så Pariserkommunen i 1871. Efter at have kvast det sidste oprør noget så eftertrykkeligt, blev regeringen enig med sig selv om at Paris vist ikke var voksen nok til at have eget bystyre, så mellem 1871 og 1977 havde byen ingen borgmester – den blev styret af regeringen i stedet. Så kunne de vel lære det.

Altid fotogen er hun, Notre-Dame de Paris.

Altid fotogen er hun, Notre-Dame de Paris.

– Notre-Dame. Intet besøg i Paris uden at klappe på Notre-Dame, den lækre lille murstenshaps.

– At dreje om et hjørne i 2. arrondissement og blive mødt af en række yderst velklædte kvinder, der solgte noget, jeg på ingen måde var interesseret i at købe.

Men yndig var hun jo.

Men yndig var hun jo.

– Sankt Thérèse af Lisieux, den mest infantile og irriterende af alle katolske helgener. Hun er umådeligt populær, især i Frankrig (fordi hun var fransk), så der er statuer af hende overalt i kirkerne. Hendes mål i livet var at have så meget tilfælles med en dørmåtte som overhovedet muligt. Næ, så hellere Jeanne D’Arc.

– Kage. Denne gang fra Carl Marletti, en af mine absolutte favoritter når det gælder fransk konditorkunst.

Baba au rhum fra Carl Marletti.

Baba au rhum fra Carl Marletti.

– Først en baba au rhum. En lille gærkage, gennemvædet af sukkerlage med orangeblomstvand og rom, toppet med lidt kagecreme og en stor roset af flødeskum. I pipetten var der mere rom. Arh men det var SÅ godt. Jeg elsker baba au rhum.

Marie Antoinette fra Carl Marletti

Marie Antoinette fra Carl Marletti

– Dernæst en Marie Antoinette. To store macarons med rosenflødecreme, hindbærcoulis og friske hindbær imellem. Det var også godt. Rose og hindbær, i sandhed en awesome kombination. Den var dog lidt til den tørre side. Mere creme havde været bon.

– Til sidst et løfte til mig selv om at næste dag, SÅ skulle jeg ned og se Eiffeltårnet blinke på Champ de Mars. Og om det lykkedes, det kan du læse i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *