Dag 10: Julepyntens historie

Juletræ med hjerter, papirsroser, flagguirlander, kræmmerhuse og andet fedteri.

Juletræ fra 1920’erne pyntet med hjerter, papirsroser, flagguirlander, kræmmerhuse og andet fedteri. Billedet er taget i Den Gamle By.

Der var engang, omkring 1850, et flettet hjerte af papir. Det var grønt på den ene side og gult på den anden side. I midten var det både grønt og gult i tern, fordi det jo var flettet. Hjertet var ganske dansk, for det var flettet af H.C. Andersen, og han må jo nok siges at være den dansker i hele verden, der er allermest dansk. Han er så dansk, at der findes japanere, der lærer dansk, for at kunne læse H.C. Andersen på originalsproget, og det er ingen ringe kunst. Man må uværgeligt lade sig imponere. Jeg kan ikke engang japansk nok til at kunne bestille en kop kaffe.

Udover at være så ganske dansk, det lille hjerte, var det så pysseligt at man næsten måtte græde af fryd over dette  vidunder. Hvis man altså var forfalden til den type følelsesladede udbrud. Hjertet var en gave til familien Ørsted, men det havde ingen hank, så det kunne ej hænge på et juletræ. Og måske derfor slap det lille hjerte for at blive massakreret i et af H.C. Andersens grumme juleeventyr, hvor både juletræet og den lille pige med svovlstikkerne ellers endte med at måtte lade livet.

Vi ved ikke med 100% sikkerhed at det var H.C. Andersen, der flettede dette første julehjerte, men det er den officielle historie, og med tanke for digterens hang til at klippe i papir, så er det da heller ikke utænkeligt. Meget tyder på at julehjertet rent faktisk er opfundet i Danmark. Det er i alt fald i Danmark at vi for første gang har en trykt skabelon. Den ser vi i Nordisk Husflidstidende i 1871. Det er første gang vi ser hjertet som juletræspynt, og det følger så fint den tyske tradition med hjemmelavet pynt af farvestrålende papir.

Juletræ fra midten af 1800-tallet, pyntet med vindruer, guldæbler og lys. Taget i Den Gamle By, Århus.

Juletræ fra 1850t, pyntet med vindruer, guldæbler, sprællemænd og lys. Taget i Den Gamle By, Århus.

De tidligste typer juletræspynt er selvfølgelig tyske. I og med at selve juletræet stammer dernedefra, giver det alt andet lige ret god mening. Som tidligere skrevet, brugte man æbler, små kager, lys og roser fremstillet af farvestrålende papir. I midten af 1800-tallet begyndte man også at fremstille glaskugler i Lauscha, en lille by i nærheden af Nürnberg. Byen var hjemsted for en heftig glaspusterindustri, og hvis man var fin og rig, kunne man pynte sit danske juletræ med håndblæst (mundblæst?) pynt. De blev dog først for alvor populære ved århundredeskiftet.
I dag kan man få glaskugler, der ikke er lavet af glas overhovedet, hvilket er praktisk hvis man har en kat, der helt konsekvent basker pynten af træet og jagter det gennem hele stuen. Jeg har ikke længere en kat, så jeg kunne vel godt købe ægte glaskugler nu, men jeg er så stor en klutz at jeg for nylig smadrede et krus, da jeg tog det ud af vitrineskabet – det lykkedes mig at få viklet hanken ind i håndtaget på lågen. Så god er jeg, og det må siges at være et mirakel, at jeg aldrig sådan for alvor er kommet alvorligt til skade.

Den lille tromme, der hænger på mange danske træer, er intet mindre end krigspynt. Da juletræet vandt indpas i de danske borgerhjem, var der en masse fikkumdik nede ved den sønderjyske grænse. Danmark havde på det tidspunkt både Slesvig og Holsten, og det var tysken ikke helt tilfreds med. Så det sloges de om, og det endte med dansk nederlag i 1864, hvor vi mistede Sønderjylland fra E20 og nedefter, hvilket Ole Bornedal sidenhen skulle lave en meget lang TV-serie om, der nok fik politikerne op af stolen fordi et-eller-andet-Danmark.
Vi fik senere en god bid af Slesvig tilbage, inklusive en bunke tyske juletraditioner såsom adventskransen.
Krigen inspirerede den lille papirstromme, vi kender så godt. Og trompeten også. Flagguirlanden stammer også fra denne tid, så den er givetvis også et udtryk for lokalpatriotisk tankegang.
Kræmmerhuset var også med i de tidlige typer af julepynt, måske inspireret af købmandens foretrukne indpakningsmetode til smågodter. En jakobsstige hørte også til 1800-tallets juletræ. Det var en stige, klippet af papir, der gik fra toppen af træet og hele vejen ned. Senere blev den erstattet med den kendte guirlande, lavet af papirsringe. Dem har jeg lavet mange af i min barndom!

Juletræspynten er nøje beskrevet både i Peters Jul og i sangen Højt fra træets grønne top, men al denne luksuriøse pynt med sukkerstads og kager og pynt i form af dyr, glaskugler og trommer, er noget, der hører borgerskabets jul til. De mindrebemidlede venter lige til slutningen af 1800-tallet med så småt at tage traditionen til sig, og deres pynt er lidt en anden. Nogle få lys var der på – lys var dyre. Hvis man ville have mange lys, kunne man finde på at skære dem over i to dele. Altså midt over. Ikke på langs. Så ville det blive svært at tænde.
Pynten kunne være lidt hjemmelavet papirsklip af indpakningspapir, og så havde man et fint træ.

Flettede julehjerter og en nisse i toppen pryder dette lillebitte træ. I baggrunden ses et klippeark, der blev populære i slutningen af 1800-tallet. Taget gennem ruden hos boghandleren i Den Gamle By.

Flettede julehjerter og en nisse i toppen pryder dette lillebitte træ. I baggrunden ses et klip-selv-ark med en nisse-sprællemand. Taget gennem ruden hos boghandleren i Den Gamle By.

Toppen af træet prydes traditionelt set med en stjerne. Det var den oprindelige pynt fra 1600-tallets Tyskland. Senere begyndte man at putte en engel på toppen. I Danmark har vi brugt både nisser og storke, klippet ud af de fine ark med klip-selv-julepynt, man begyndte at trykke og sælge i 1880’erne.

Min personlige favoritpynt er det flettede hjerte. Dem har jeg lavet så langt tilbage jeg kan huske Ikke at det som regel er ret langt tilbage. Max 10 minutter. Men jeg ved jeg har flettet julehjerter som barn, for de hang på juletræet år efter år, mens jeg græmmede mig over hvor skæve de var. Det gør jeg ikke mere, for hvis der er noget, jeg har lært, så er det at uanset hvor grimt børnenes julepynt er, så vil det i mødres øjne altid være det smukkeste, der nogensinde er lavet.

Selvbedrag – en klassisk barselsgave. Og mine hjerter er noget pænere i dag.

Er julepynt så en dansk opfindelse? Noget af det er. Det flettede hjerte er som skrevet en dansk opfindelse, det er vi ret sikre på. Det andet er lidt mere usikkert. Meget af det er danske versioner af tyske ideer, og det må vi nok bare leve med. Det var trods alt dem, der opfandt juletræet, og det skal vi være glade for.

Også selvom de neglede det meste af Slesvig og det hele af Holsten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.