Dag 5: Juletræets historie, del 2

Juletræ i borgmestergården i Den Gamle By

Juletræ fra 1800-tallet. Den Gamle By.

I gårsdagens blogindlæg lærte vi mere end nogen har lyst til at vide om juletræets oprindelse i Tyskland, og hvorledes det spredte sig til England og Amerika. I dag handler det om vort eget lille bøgetræsbefængte land.

I Danmark fik vi juletræet i starten af 1800-tallet. Nærmere betegnet i 1808, hvor man på et sjællandsk gods, Holsteinborg, angiveligt skulle have tændt intet mindre end Danmarks første juletræ. Men adelsslægten Holstein er også af tysk herkomst, så det er ikke så mærkeligt.
Ligesom det skete med adventskransen, var det også grænseområdet med danske tyskere og tyske danskere, der bar juletræsskikken herop.

I København blev det første træ tændt i 1811, hos borgerfamilien Lehmann. Det bedre borgerskab var ellevilde. Grantræer i stuen! Hvor udenlandsk og fremragende nysseligt og ganske dannet. Og se, en stork i toppen! Eller en stjerne.
I 1844 udgav H.C. Andersen et afsindigt deprimerende eventyr. Grantræet, hed det. Det handler om det unge grantræ, der så gerne ville være et rigtig ægte juletræ. Og juletræ, det blev det! Pyntet med sukkergodt og forgyldte æbler og nødder og lys i franske farver og en prægtig stjerne af flitterguld. Oh lala, det var sager, og flitterguld er seriøst det bedste ord i verden.
Men efter jul blev det stakkels træ, der bare gerne ville leve og pyntes igen, hugget om til brænde og futtet af. Oh ve.

Original illustration fra Peters Jul

Original illustration fra Peters Jul

Og i 1866 blev bogen Peters Jul som bekendt udgivet. Danmarks allermest berømte julebog. Den er i øvrigt også grundlaget for det romantiske billede, vi siden har haft af den perfekte jul. Bogen har et afsnit dedikeret til grænseløs begejstring over juletræet. Det er pyntet noget så fornøjeligt med katte og svaner og grise og æbler og kager og chokolader og figner og sukkerstads og masser af lys og en stork i toppen. Ikke et forglemme min absolutte yndlingsdel i hele den lille bog:

Her hænger en Hest under denne Gren
Og dér er en Kurv med Pærer

Det var forhåbentlig ikke hestepærer…

Det var dog kun borgerskabet, der tog traditionen til sig. Der skulle gå lang tid før almuen begyndte at slæbe træer ind i stuen. Men skikken spredte sig rundt om i landet, ikke mindst via prestigehungrende individer. Nemlig præster og lærere, der på ingen måde ville stå tilbage for det bedre borgerskab. Faktisk skal vi helt op til 1. verdenskrig før den almindelige dansker og bondestanden for alvor tager skikken til sig.

Grønkål (her palmekål) er nysselig og grøn hele vinteren. Hvis den da ikke bliver spist.

Grønkål (her palmekål) er nysselig og grøn hele vinteren. Hvis den da ikke bliver spist.

Men så tør det også antydes at juletræet var kommet for at blive. Havde man ikke råd til juletræer, så tog man en grønkålsstok i brug, eller måske grene. Og dermed var man alligevel ikke så langt fra de oprindelige stedsegrønne oppyntninger, der holdt folk med selskab i den kolde mørke vinter.

I dag er der juletræer overalt. I supermarkeder, foran rådhusene (medmindre Gorm Storm væltede dem), i stormagasiner og indkøbscentre. Jeg har set byggekraner med juletræer på, og da jeg sidste år var i Basel i december, da stod store smukt pyntede juletræer vagt ved indgangene til alle de store hoteller, et på hver side af døren og de stod på rad og række i hver eneste gade. Hvis man er juletræsfan, så skal man tage til Basel, der er juletræer overalt.

Den 1. december opdagede jeg at selv vores lokale forbrændingsanstalt har tændt et fint juletræ på taget, og jeg kan se det fra mit vindue. Tænk at der kan være SÅ meget julehygge over den slags bygninger. På den anden side er der også noget julemagi over at de kan forvandle affald til dejlig varmt badevand.

Så nej, juletræet er heller ikke dansk. Det er endnu en af de tilsyneladende ufatteligt mange ting, vi har nolet fra tyskerne. Men det er måske ikke så sært, eftersom vores Lutherske kirke jo sådanset er af tysk oprindelse. Det vil sige at selve det teologiske grundlag for den danske jul bygger på en tysk fortolkning af en judæisk religion.

Globalisering. Det har været en ting i 2000 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.