Dag 7: Grog og Bumbo

At være menneske i den præindustrielle verden, var ikke for tøsedrenge.

Må man stadig sige det – tøsedrenge? Eller er det dømt sexistisk og ude? Jeg kan blive i tvivl af og til.

I alt fald var det ikke for tøse… æh, for folk med sarte nerver. F.eks var det mørkt, mørkt, mørkt om vinteren. Gadebelysning var der ikke noget af, og man fråsede ikke med tællelysene. Ildstedet var den vigtigste lyskilde. Så kunne man sidde der i vintermørket og spekulere på om det mon var en øksemorder eller et genfærd der lavede den lyd, man kunne høre lige før, men som man ikke helt vidste hvad var. Og hvis det rent faktisk var en øksemorder, så kunne man ikke ringe efter hjælp eller noget.

Man kunne så trøste sig med at de færreste øksemordere ville traske rundt i kulsort mørke ude på landet midt om vinteren bare for at stå på en tilfældig gårdsplads og planlægge en tjep lille massakre inden sengetid. Men genfærd… de kunne finde på det. Overalt, var de, på kirkegårde og vadende rundt på landeveje for at varsle død over enhver, der så dem. Juleaften var der særlig stor fare for at støde på dem.

Der var gravsoen, der vandrede rundt på kirkegårdene og helhesten der haltede rundt på tre ben. Begge var dødsvarsler, men den værste var alligevel nok kirkelammet. Nå, et sødt lille mæhlam, tænker du nok, men nej. Kirkelammet havde også kun tre ben, og den nøjedes ikke med at tøffe rundt på kirkegården og sparke lidt til de familiegrave, der snarligt kunne forvente nye beboere. Nej, det dumme kræ spadserede hjem til folk og besøgte dem. “Hej,” sagde kirkelammet til den arme stakkel, der åbnede døren. “Hvis jeg var dig, ville jeg lade være med at gemme kringlen til i morgen.”
Historierne fortæller ikke om der nogensinde var nogen, der forsøgte at fange det lille lam, så de kunne æde det og sætte en stopper for varselsløjerne. Det var der nok ikke. Kirkelam kan godt smage lidt hengemt, har jeg hørt.

Det er ikke spor mærkeligt at overtroen levede i bedste velgående. Man var i langt højere grad end idag overladt til tilfældighedernes spil. Der var ingen moderne lægekunst, intet velfærdssamfund, ingen alarm 112, ingen Netflix. Det har været hårdt, men man kendte jo ikke til andet. Om 100 år kigger de sikkert tilbage på vor tid og tænker at det var synd for os allesammen at vi var så tilbagestående og dumme. Nøjagtig som man altid har gjort – og tænk bare på hvor kloge og moderne vi føler os.

Et af de steder hvor man virkelig var prisgivet, var på havet. Før radioen og moderne navigation med alt hvad dertilhører af detaljerede kort og GPS systemer og vejrudsigter, var havsejlads en yderst risikabel affære. Så det er ikke så sært at overtroen også levede i bedste velgående på havet, med alt hvad dertil hører af skibskatte og sirener og forbud mod at fløjte og at lægge til kaj om fredagen.

Skibskosten var også noget der krævede en stærk tro at overleve. Uden mulighed for at opbevare maden voldsomt hygiejnisk, kunne det være en ganske spændende affære at spise frokost. F.eks er der i bogen “Dansk Madhistorie – fra fortid til nutid” et kapitel om maden på Fregatten Jylland for 150 år siden. Her nævnes det blandt andet at det medbragte drikkevand ikke måtte drikkes når det var grønt (af alger). Når det grønne var sunket til bunds ventede man til vandet i alt tre gange var blevet grønt og dernæst klart, før der måtte drikkes af det – af sugerør, for ikke at gøre vandet plumret. Mmm, frisk vand. Af samme årsag fik besætningsmedlemmerne 2,5 liter øl om dagen. Væske skulle man jo have. Endvidere står der at man, mod slutningen af togtet, brækkede sine beskøjter over, så man kunne få banket mylderet af mider og orme ud af dem, inden man spiste dem. Nammenam.

At være sømand på de rigtig lange togter, hvor man krydsede verdenshavene med livet som indsats, har absolut ikke været et job for tøse… æh, for resourceknappe medborgere. Man har været helt isoleret, derude på havet, med sin grønne vandtønde og de levende beskøjter. Det var ikke videre praktisk at tage øl med på de lange ture til varmere himmelstrøg, for det fyldte meget og blev dårligt. Istedet begyndte man at medbringe vin – og i midten af 1600-tallet gjorde rommen sit indtog. De næste 100 år var dagsrationen af rom en halv liter! Skål i skibet.

Det gav naturligvis nogle problemer, især fordi det yndedes at gemme rationen til man havde nok til at drikke sig en god solid fjer på. Og det er her grog kommer ind i billedet. Grog var en drik, der bestod af rom fortyndet med det skønne, grønne algevand. Den fortyndede rom gjorde at der var knap så megen fuldskab og at man ikke kunne hamstre sin ration, fordi den hurtigere blev dårlig. Grog bestod af 1 del rom og 4 dele vand, og hvis man havde været slem, kunne man få nedsat sin romration, så det var 1 del rom til 6 dele vand. Oh ve oh gru. De heldige fik tilsat en god dosis saft fra citron eller lime. Det gjorde drikken mindre gusten, og så modvirkede det skørbug, fordi det indeholdt C-vitamin. Det vidste man selvfølgelig ikke, for man anede ikke hvad C-vitamin var, man kunne bare se at sømænd, der fik citrussaft, var sundere end andre.

Selvom den britiske flåde afskaffede den daglige ration rom i 1970 (til stor sorg for alle berørte) drikker man stadig grog idag. Det er ikke en synderligt sød drik, men den varmer grundigt igennem. Man blander rom og citrussaft med kogende vand, og tilsætter gerne sukker eller honning og krydderier. Hvis man mere føler sig som en reinkarnation af Jack Sparrow, undskyld, Captain Jack Sparrow, så skal man istedet drikke bumbo – piraternes foretrukne drik, dengang. Det er rom, vand, sukker og muskatnød. Den er ret stærk for en svagdrikker som jeg, men min halskriller forføjede sig midlertidigt. Score! Dejlig varmende vinterdrikke, som alle landkrabber kan nyde i sikkerhed fra havets farer, direkte i egen landfaste bolig, hvor man kun kan drukne hvis man besvimer i badekarret.

Og vi har ikke badekar. Skål!

Grog
1 glas

1/2 dl. mørk rom
2 dl kogende vand
1 tsk honning eller sukker (gerne mørkt sukker)
1 spsk citrussaft, traditionelt lime, men citron duer også
En kanelstang, hvis man synes

Bland citrussaft, honning og rom i et krus. Hæld kogende vand over. Juster evt. med mere sukker eller citrussaft – eller mere rom, hvis det skal være med den på.

Bumbo
1 glas

1/2 dl rom
2 spsk vand
1 tsk honning eller sukker
Friskreven muskatnød

Bland rom og vand og tilsæt sukker til det er drikkeligt. Riv muskatnød over. Tilsæt evt. lidt citrussaft for at undgå landkrabbeskørbug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *